293970467

SÆRE GADENAVNE I STRANDKVARTERET

dette navn har været kendt i 100 år, før man slog bro over kanalen, må denne bro lades ude af be­ tragtning, hvilket også Otto Mackeprang, der en overgang var den drivende kraft i stadens gade­ navneudvalg, gør med god sam­ vittighed. Mackeprang anfører, at en »knag« også kunne være en tue eller en høj, at henkastet affald i strandkanten kan have givet den yderste del af strædet en ujævn overflade. Byhistorikeren er dog mest tilbøjelig til at regne med den bøjede eller den knagede ryg på Vestre Mag. Man talte dansk med fynd og klem i de tider, også i gadenavne. At mange børn kalder gaden Knaphulstræde skal blot nævnes i forbifarten. Det er vel for øvrigt antikveret, da der næppe bor mange børn i kvarteret i nutiden. Magstræde behøver ingen yder­ ligere forklaring, da det er frem­ gået af det foregående, at det re­ verenter talt betyder Lokum­ stræde! På samme måde har Østre Mag givet anleding til navnet Hy- skenstræde, idet mag og hysken var to alen af samme stykke. Sidstnævnte er et lån fra det plat­ tyske »Hyseken«, der betyder »små huse«. H. C. Andersen har forskønnet gadenavnets små huse

lidt ved - i fortællingen »Peber­ svendens nathue« - at lade dem være de tyske købmandssvendes små lejehuse, som de »overvin­ trede« i, til deres chefer vendte tilbage i »sildetiden« fra 24. au­ gust til 9. oktober hvert år. Naboløs svarer ikke til sit navn, men har formentlig gjort det engang. Den korte gadestump blev anlagt ved opfyldning om­ kring 1500 efter nedlæggelse af Østre Mag, som Hyskenstræde havde fået navn efter. Navnet Naboløs ses fra 1514, så der har i de første år kun ligget et enkelt hus i gaden, må man formode. Det var i samme periode, Mag­ stræde, Snaregade og Gammel Strand blev dannet ved fortsat opfyldning, som væsentligst har bestået af byrenovation. Snaregade har af en eller anden grund fået navn efter en tilfældig lejer i gaden, rådmand Erling Jonssøn Snare, der vides i 1501 at have lejet den grund, der nu er Snaregade 14. Navnet ses dog først officielt knyttet til det male­ riske stræde i 1607. Man benytte­ de ikke den gang at hædre veltjen­ te personer med gadeopkald; men havde et navn levet tilstrækkeligt længe i folkemunde, kunne det med tiden blive accepteret på

Navnet Gammel Strand behøver ikke at analyseres nærmere, men derimod må Nybrogade have en kommentar med på vej. Navnet skyldtes en bro, der kort efter den svenske belejring 1658-60 blev slået over kanalen fra Slotshol­ men til Knabrostræde. Den blev nedlagt allerede i 1726. Navnet Knabrostræde skyldes derimod ikke denne bro, efter­ som det er meget ældre. Dette gadenavn har voldt forskerne en del besvær og har sat fantasien i sving hos både læg og lærd som ingen anden gade i København. Strædet ses 1547 angivet som Knagerygstræde, som kan være en bramfri hentydning til den stil­ ling, man indtog, når man var på besøg på byens offentlige nød- tørftsanstalt, Vestre Mag, der lå på pæle i Stranden for enden af gaden. Ryggen dannede en bøj­ ning - en »knag« eller »knage« på datidens dansk. Den mere drama­ tiske form, Kncekrygstræde, er også set. Fra 1689 er navnet Knabro­ stræde - med forskellige stavemå­ der - nogenlunde enerådende. Da det er slået fast, at variationer af

14