292673507

POVL FEGHTELS HOSPITALS HISTORIE

POVL FECHTELS HOSPITALS HISTORIE 1 5 7 0 -1920

AF

HERMAN GRAM MEDLEM AF ADMINISTRATIONEN FOR HOSPITALET

KJØBENHAVN I KOMMISSION HOS V. THANING & APPEL 1923

nAGCKS KGL. HOFBOGTRYKKERI K øbenhavn

D e Oplysninger, som her meddeles om »Povl Fechtels Hospital«, ere for de sidste 200 Aars Vedkommende hentede fra Hospitalets Forhandlings-Protokoller og Regn­ skaber. De faa Oplysninger, som har kunnet meddeles om Stiftelsen i ældre Tid, ere hentede fra »Danske Magasin«, 1ste Bind, og navnlig fra Dr. O. Nielsens »Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse«, 3die Bind. En Del Oplysninger om Povl Fechtels Efterkommere skyldes A. U. Isbergs »Bidrag til Malmø Stads Historia«, 2det Bind, og »Personalhistorisk Tidsskrift«, 1ste Række, 2det Bind.

N aar Povl Fechlels Navn endnu den Dag i Dag er ret almindelig kjendt, skyldes det udelukkende den Stif­ telse, som bærer hans Navn, og som han oprettede c. 1570. Han var ganske vist en brav og dygtig Mand, men havde Stiftelsen ikke bevaret hans Navn, vilde dette rimeligvis have været glemt ligesom Navnene paa saa mange andre brave Mænd og Kvinder. Hvor Povl Fechtel var født, vides ikke. Sandsynligvis har han været en indvandret Tysker og stammede mulig­ vis fra Egnen omkring Floden Vechte i Westphalen. Heller- ikke ved man, naar han var født; men da hans Søn alle­ rede 1545 nævnes som Borger i Malmø, kan han næppe være født meget senere end 1495. Første Gang Povl Fechtel nævnes er 1536, da han omtales som Borger i Helsingør (Actum Esserum 1536). I Aaret 1541 beskikkedes han til at være Kongens Møntmester i Kjøbenhavn, hvor Kong Christian den 3die havde oprettet et Møntværksted i den nedlagte S. Clarae Kirke, omtrent paa Hjørnet af Mønter­ gade og Gammel Mønt. I Aaret 1549 blev Povl Fechtel forlenet med Værløse Sogns Kongetiende og i Aaret 1558 med Herstedvester Sogns Kongetiende. I Maj Maaned 1565 blev han forlovet af Kongens Tjeneste paa Grund af Alder­ dom*), og hans Svigersøn Hans van Delffhuusen, hvis Navn senere fordanskedes til Hans Dalhuus, blev hans Efterfølger *) I en senere Retssag i Anledning af en Beskyldning mod Peder Oxe for, at denne havde tvunget Povl Fechtel og hans Svigersøn Hans Dalhuus til at betale Kongen en stor Sum Penge, siges det, at Povl Fechtel »for hans høje Alders Skyld resignerede Mønten«.

8 som Møntmester. I Kongens Brev af 22. Maj 1565 hedder det: »Vi takke ham for tro Tjeneste og godt Regnskab«, og Kongen skænkede ham Gladsaxe Sogns Kongetiende. Først 1570 fik han dog endelig Kvittering for sit Regnskab. Povl Fechtel var en meget velstaaende Mand. Han skæn­ kede en pragtfuld nederlandsk Altertavle til Højalteret i St. Nikolai Kirke i Kjøbenhavn, men denne Altertavle er desværre ikke bevaret. Allerede i Aaret 1560 gik den til Grunde, da Lynet den 29. Oktober slog ned i Kirken, søn- derslog Hvælvingen og ødelagde Alteret og Altertavlen. I Aaret 1567 kjøbte han i Forening med Svigersønnen Hans Dalhuus et Stolestade for sig og Efterkommere til evig Tid i St. Nikolai Kirke for en Sum af 200 Rbdler. Kjøbet fik kgl. Stadfæstelse den 19. Juni 1567. Han laante Staden Kjøbenhavn Penge, for at den kunde kjøbe en Grund ved Stranden, og i Aaret 1558 laante han Kjøbenhavns Uni­ versitet Penge. Alt dette tyder paa stor Velstand. Sin Stif­ telse skænkede han en Sum af 3000 Rbdler Courant — en for de Tider meget betydelig Sum. De nævnte 3000 Rbdler udlaantes i Aaret 1590 til Staden Hamborg, hvor Pengene endnu staa. Obligationen, der er meget smukt skrevet paa Pergament og forsynet med Staden Hamborgs vedhængende Segl, er underskrevet af Borgmestre og Raad i Hamborg og dateret September 1590. Paa dette Tids­ punkt levede Povl Fechtel endnu. Naar han døde, vides ikke med Sikkerhed; muligvis var det i Februar Maaned 1596. Han siges at være bleven over 100 Aar gammel. Til Minde om ham blev der slaaet en Skuepenge, der findes baade i Guld og Sølv i den kgl. Mønt- og Medaillesamling. Paa Forsiden findes et Brystbillede af Povl Fechtel med følgende Omskrift (paa Plattysk): »Gud har givet Lykke og et langt Liv.« Paa Bagsiden af Skuemønten staaer (lige­ ledes paa Plattysk): »Jeg lever i Gud.« Povl Fechtel var gift, men man kender ikke Navnet paa hans Hustru. Ifølge den gamle, i Stiftelsens Arkiv bevarede,

9 af Christoffer Gjessing udarbejdede Stamtavle havde Povl Fechtel kun een Søn og een Datter. Om Sønnen ved Stam­ tavlen kun at berette, at han hed Jacob Fechtel, at han var Borgmester i Malmø, og at han efterlod sig en Søn, Renteskriver Mogens Fechtel. Det er jo kun saare fattige Oplysninger, og desværre er de alle urigtige. Sønnen hed ikke Jacob Fechtel, men Hans Poulsen Fechtel. Han var ikke Borgmester i Malmø, men en velstaaende Handelsmand i denne By, hvor han allerede 1545 nævnes som Borger. Han var gift med Mette, Datter af Raadmand i Malmø Jacob Nielsen, og efterlod sig 3 Børn: Hans Fechtel , der døde ung 1562, Marine Fechtel, der var gift med Borg­ mester i Malmø Jacob Møller, og Jacob Fechtel, der 1584 blev Borgmester i Malmø og døde 1616. I St. Petri Kirke i Malmø findes et Epitafium over Borgmester Jacob Fechtel og hans Hustru Gesche Dirichsen. Ifølge dette Epitafium havde Ægteparret 14 Børn, 7 Sønner og 7 Døttre. Af disse 14 Børn kjendes følgende: Hans Fechtel, død ung, Anne Fechtel, død ung, Willum Fechtel, død 1622, Franz Fechtel, Rektor ved Malmø Skole, senere Præst i Hvellinge og Fuglie i Skaane, Jacob Fechtel, Borger i Malmø, død 1625, Batse Fechtel, Borger i Malmø (døde 1625 og efterlod sig en Søn Willum Fechtel, der døde 1667), Mogens Fechtel, kgl. Rente­ skriver i Kjøbenhavn, Mette Fechtel, gift med Raadmand i Malmø Hans Svensen, Maren Fechtel, gift med Borgmester i Malmø Evert Dichmann (eller Deichmann), Birgitte Fechtel, død 1623, gift med Hans Christensen, Handlende i Malmø, Gesche Fechtel, gift med Henrik Isaachsen Choritz, Raad­ mand i Kjøbenhavn, samt Povl Fechtel, Stadshauptmand i Malmø, død 1644, gift med Marine Hansdatter, med hvem han i hvert Fald havde 5 Børn: David Fechtel, der 1636 var Handlende i Amsterdam og døde c. 1638, Hans Fechtel, Christen Fechtel, Jacob Fechtel og Bente Fechtel. Om disse 5 Børn har efterladt sig Afkom, vides ikke. Derimod har de foran nævnte 2 Døttre af Borgmester Jacob Fechtel a

10 Birgitte Fechtel, gift med Hans Christensen i Malmø, og Maren Fechtel, gift med Borgmester Evert Dichmann (eller Deichmann) i Malmø, efterladt sig en talrig Efterslægc. Birgitte Fechtels Efterkommere leve for Størstedelen i Sve­ rige, medens Maren Fechtels Efterkommere væsentligst er knyttede til Danmark. Fra hende nedstamme bl. a. Grene af følgende Familier: Dichmann, Deichmann, Meldahl, von Sprechelsen, Simony, Garde, Thalbitzer, Winkel, Koster, Obel, Bruun, Wibro, Nyholm, de Hoffmann, Pagh, Bøggild, Lundbye, Gad, Rostrup, Balslev, Branth, Aagaard, Winther, Wassard, Bang, Quistgaard, Briiel, Leth, Ursin, Dorph, Paulli, Valeur, Ankjær, Frølich, von Spath, Hasselbalch, Hornemann, Salicath, Steenstrup og Svane. — Den Datter af Povl Fechtel, som Gjessings Stamtavle kj ender, hed Mette Fechtel og var gift med den foran omtalte Møntmester Hans van Delffhuusen eller Dalhuus. Fra hende nedstammer bl.a. Grene af følgende Familier: Dalhuus, de Falsen, Frauen, Aagesen Thiele, Severin, Wesling, Benzon, Buli, Casten- skjold, Zytphen-Adeler, Lerche, Scheel, Hansteen, Harboe, Glahn, Løvenfeldt, Seidelin, Funch, Klingberg, Rode, Engel­ sted, Fogh, Gram, Paludan, With, Lønborg, Crone, Roulund, Budtz, Miilertz, Rosen, Neergaard, IIofman-Bang, Hennings og Langhoff. Men den gamle Stamtavles Oplysning om, at Povl Fechtel kun havde een Søn og een Datter, er absolut urigtig. I hvert Tilfælde havde han endnu en Datter Alhed Fechtel, der var gift med Borgmester i Kjøge Peder Pedersen. Fra hende nedstammer bl. a. Grene af Familierne: Brochmann, Kaalund, Schøller, Mohr, Bloch, Baden, Fistaine, Wad, Eggers, Ehrenscliildt, Becker, Bager og Richter. Men Povl Fechtel har muligvis haft endnu 2 Døttre, gift henholdsvis med Henrik Althoff og med Henrik Apelhoff. I det hele taget er Oplysningerne om Povl Fechtels Efterkommere meget mangelfulde. Den foran omtalte, i Stiftelsens Arkiv beroende Stamtavle omfatter kun Datteren Mette Fechtels

11 Efterkommere og slutter med Aaret 1790. Allerede i Aaret 1841 vedtog Stiftelsens daværende Bestyrelse at anmode Capitain Lengnick om mod et passende Vederlag at ud­ arbejde en Fortsættelse af Stamtavlen. Arbejdet kom des­ værre ikke til Udførelse, og hellerikke senere er det lyk­ kedes at faa den gamle Stamtavle, der nu er c. 130 Aar gammel, suppleret og ført ned til Nutiden. Man ved ikke aldeles bestemt, naar »Povl Fechlels Hospital« er oprettet. Det er rimeligvis sket i Aaret 1569 eller i Be­ gyndelsen af Aaret 1570. I hvert Tilfælde inden den 17. Juni 1570. Under denne Dato skænkede Kong Frederik den 2den nemlig Stiftelsen den Grund ved S. Clarae Kirke, paa hvilken Povl Fechtel »havde ladet nogle Boder opbygge de fattige Husarme til Bedste«. Stiftelsen kaldtes oprindelig »Povl Fechtels Boder«, men undertiden ogsaa »Mønter­ boderne«, »Hamborgerboderne« eller »de fattiges Sjæleboder«. Stiftelsen skulde yde fri Bolig, Brændsel og en mindre Pengehjælp til 14 fattige husarme Personer. Desværre er Stiftelsens Historie i Tiden fra 1570 til 1728 meget lidt kjendt. I Kjøbenhavns store Ildebrand 1728 brændte Stif­ telsens Bygning og dermed hele Arkivet. Det lidt, der kan meddeles om Stiftelsen i disse Aar, har derfor maattet hentes andetsteds fra. Sandsynligvis har Povl Fechtel selv forestaaet Stiftelsen til sin Død. Til Underhold for Stiftel­ sen havde han, som foran nævnt, i Aaret 1590 udsat et Beløb af 3000 Rbdler Courant hos Magistraten i Hamborg, der skulde forrente Beløbet med 5 % aarlig, at erlægge i St. Michaelis Termin. Denne Kapital, der nu er omskreven til 13,500 Reichsmark, og som stadigt henstaar hos Magi­ straten i Hamborg, var i lange Tider Stiftelsens væsent­ ligste Kapital. — Da Povl Fechtel døde, rimeligvis i Aaret 1596, blev hans Svigersøn Monlmesler Hans Dalhuus Fpr­ stander for Stiftelsen. Han døde allerede i September 1603 og havde i sit Testamente betænkt Stiftelsen med 500 Rbdler, der udsattes paa Rente her i Landet. Som Forstander for 2 *

12 Stiftelsen efterfulgtes han af Henrik Berner, der var gift med Alhed Dalhuus, en Datter af Hans Dalhuus. I Berners Forstandertid forøgedes Stiftelsens Formue saaledes, at ialt 1000 Rbdler kunde udsættes paa Rente i Kjobenhavn til 6 %. Henrik Berner døde 1632, og Raadmand Henrik Isak­ sen Chorilz, der var gift med Gesche Fechtel, en Datter af Borgmester Jacob Fechtel i Malmø, blev Stiftelsens For­ stander. Det synes, som om Bestyrelsen af Stiftelsen i hans Forstandertid har været mindre tilfredsstillende. I hvert Fald hedder det i en Skrivelse fra Fattigdirektionen af 13. November 1633: »Eftersom afgangne Povl Fechtel har givet de Fattige nogle Boder og Penge og dermed ikke den Rig­ tighed holdes som vedburde, for Arvingernes Efterladenheds Skyld, da skulde Borgmester og Raad saadant lade indtale og lide Dom, om samme Boder og Penge ikke bør være under de Fattiges Forstanderes Disposition, efterdi Arvin­ gerne den afgangnes velmente Gave og Beskikkelse saa ubetænkelig forvende, opholde og forhindre.« Af en anden Skrivelse fra samme Direktion af 11. Januar 1636 ses det, at Boderne havde været forfaldne, og at de fattige Personer i disse Boder i 2 Aar havde faaet den sædvanlige Almisse paa Konventhuset, og at der i denne Tid var lagt Rente op til Kapital til en ny Bygning, hvorfor man mente, at Stiftelsen burde hjemfalde til Fattigvæsenet. Dette skete dog, som bekjendt, ikke, og den Dag i Dag bestyres Stif­ telsen af Povl Fechtels Efterkommere. Da de Bestemmelser, som Povl Fechtel havde fastsat om Stiftelsens Bestyrelse m. v., var bortkomne, sammenkaldtes Familien til Møde og vedtog under 4. Januar 1661 en ny Fundats, der findes trykt i Hofmanns Fundatser X, pag. 371—74. Ifølge denne Fundats skulde Forstanderen altid være en god og oprigtig Mand af Slægten. De 3000 Rbdler skulde efter Obligationens Lydelse altid blive staaende i Hamborg og kunde ikke opsiges, medmindre »samtlige paa­ rørende Venner det anderledes for godt kunde eragte«. De

13 1000 Rbdler skulde derimod forblive staaende i Kjøbenhavn. De 14 fattige Personer, der var i Boderne, skulde hver nyde 24 Skilling om Ugen, og de Syge 2 Mark, saavel som aarlig tilsammen 8 Favne jydsk Ved og 1 Læs Kul. Juleaften skulde hver have 2 Mark. Hvis nogen af Slægten kom i Armod, kunde han (eller hun), ligesom det ogsaa tilforn var sket, modtage Understøttelse af Stiftelsens Rentepenge. De 10 Medlemmer af Slægten, som underskrev Fundatsen, var følgende: Stiftamtmand i Ribe Franz Eberhard von Spekhahn (der var gift med Birgitte Evertsdatter Dich- mann), Overformynder i Kjøbenhavn Helmer Dirichsen (der var gift med Maren Villumsdatter Dichmann), Raadmand i Kjøbenhavn Henrik Isaksen Choritz (der var gift med Gesche Fechtel), Byfoged og Raadmand i Kjøbenhavn Laurits Eskildsens Enke Lisbeth (hvis Moder var en Datter af Møntmester Hans Dalhuus), Professor, Mag. Eskild Lauritsen Dalhuus, Raadmand i Kjøbenhavn Bar- tolomæus Pedersen Hanstecn (der var gift med Maren Dal­ huus), Raadmand i Kjøbenhavn Bartolomæus Mikkelsens Enke Margrethe (der var en Datter af Henrik Berner og Hustru Alhed Dalhuus), Hack Lauritsen Dalhuus, Cancelli- secretair Kristian Weiner (der var gift med Lisbeth Laurits- datter Dalhuus), og Kort Bartolomæussen (der var Søn af Margrethe Berner i hendes 2det Ægteskab med kgl. Pro­ viantskriver Bartolomæus Haagensen). Af disse 10 Slægt­ ninge repræsenterede de 3 førstnævnte den fra Hans Povlsen Fechtel nedstammende Linie, medens de 7 andre tilhørte den fra Mette Povlsdatter Fechtel nedstammende Linie. Derimod var — mærkeligt nok — den fra Datteren Alhed Povlsdatter Fechtel nedstammende Linie slet ikke repræ­ senteret. Denne Linie har dog, som det senere skal ses, deltaget i Bestyrelsen af Stiftelsen. Nu følger et Tidsrum af omtrent 50 Aar, for hvilket en­ hver Oplysning om Stiftelsens Bestyrelse og Forhold savnes. Af en Skrivelse fra Kjøbenhavns Vand-Kommission af 29.

14 November 1717 ses det imidlertid, at Hs. Excellence, Ge- heimeraad, Justitiarius i Højesteret Casper Schatter, der ned­ stammede fra Povl Fechtels nys nævnte Datter Alhed Fechtel, der, som foran nævnt, var gift med Borgmester i Kjøge Peder Pedersen, paa den Tid var Forstander for Stiftelsen. Da han døde 1719, efterfulgtes han som For­ stander af Cancelliraad Didrik Kristoffer Eisenberg, der dog døde allerede 1722 og efterfulgtes af Geheimeraad Schøllers Søn Conferentsraad, Amtmand over Vordingborg Amt Casper Martin Schatter. Da Conferentsraad Schøller overtog For­ standerskabet, bestod Stiftelsens Formue af den Hamborg­ ske Obligation paa 3000 Rbdler Courant samt af 1000 Rbdler udlaant her i Landet. Stiftelsens samlede Renteindtægt androg c. 240 Rbdler aarlig, — den varierede noget efter Kursen paa Courant. Det var saaledes ikke store Midler Forstanderen raadede over, men det lykkedes dog Confe­ rentsraad Schøller i de 9 Aar han var Forstander at op­ spare en Kapital paa 737 Rbdler. Under den store Ilde­ brand 1728 brændte Stiftelsens Bygning sammen med hele Kvarteret. Den nye Bygning opførtes under Ledelse af Bygmester Seehuus. Da den af Conferentsraad Schøller op­ sparede Kapital naturligvis ikke var tilstrækkelig til at dække Udgifterne ved Bygningens Genopførelse, maatte Bestyrelsen dels afhænde en Parcel af Stiftelsens Grund til Hjulmand Christoffer Poulsen for 400 Rbdler og dels op­ tage forskjellige Laan; saaledes fik Stiftelsen hos Over- Kammerherre Carl Adolph von Piessen et Laan paa 1000 Rbdler. Den nye Bygning, der ialt kostede et Beløb af 2450 Rbdler (foruden 40 Rbdler som Honorar til Mons. Seehuus), toges først i Brug den 2. Maj 1733. Kgl. Confessionarius, Hofprædikant Johann Frauen, hvis Moder var Elisabeth Marie Dalhuus, og som 1731 havde afløst Conferentsraad Schøller som Forstander, lod paa egen Bekostning Stiftel­ sens Have sætte i tilbørlig Stand og beplante »til den ende, at Hospitalets Lemmer deraf skal nyde frugten og samme

15 mellem sig self gjore sig saa nyttig som de best hved og kand, hvorimod de og self alletider skal holde Haven smuk, reen og røddelig og i god stand«. Lemmerne kunde dog naturligvis ikke overkomme at holde Haven vedlige; i Regnskaberne findes stadigt et lille Beløb opført til en Gartner for Havens Pasning — Confessionarius Frauen viste ogsaa paa andre Maader sin Interesse for Stiftelsen. Da han døde 1736, tilfaldt der Stiftelsen et Legat paa 200 Rbdler, der dog først kom til Udbetaling, da hans Enke døde. Hospitalet kunde nok trænge til Penge; der maatte spares paa alle Maader for at faa de optagne Laan forrentede og afdragne. Det blev derfor bestemt, at Uge­ pengene indtil videre kun skulde udbetales til de 3 Lemmer Abelone Stenbucks, Ane Poulsdatter og Karen Bertels, der havde boet i Stiftelsen forinden Branden; de øvrige Be­ boere maatte nøjes med Fribolig og Brændsel. Fra Aaret 1741 fik alle de 14 Beboere paany Ugepenge, men fore­ løbigt dog kun 1 Mark ugentlig. I 1744 steg Ugepengene endelig til den i Fundatsen af 1661 fastsatte Størrelse af 24 Skilling. I Aaret 1755 arvede Stiftelsen 177 Rbdler efter Birgitte Svendsdatter. Da Conferentsraad, Borgmester i Kjø- benhavn Enevold de Falsen, hvis Moder var Elizabeth Dal- huus, og som i 1736 havde efterfulgt Frauen som Forstan­ der, døde i Aaret 1761, havde Stiftelsen fuldstændigt for­ vundet Følgerne af Branden 1728. Under hans dygtige Styrelse var de den Gang optagne Laan bleven tilbage­ betalte, og Stiftelsens Formue var yderligere bleven for­ øget med 300 Rbdler, Conferentsraad Falsen, der allerede i levende Live havde skænket Stiftelsen 100 Rbdler, havde i sit Testamente betænkt den med et Legat paa 200 Rbdler, det saakaldte »Falsenske Legat«, der bestyres af Hospitalets Bestyrelse, medens Renterne uddeles af Conferentsraad Fal­ sens Efterkommere. Først naar disse uddøer, faar Stiftélsen fri Raadighed over Legatet. Til Forstander i Conferentsraad Falsens Sted valgtes hans

16 Søn Højesterelsassessor Christian Magnus de Falsen. I 1762 besluttedes det at lade Hospitalets Bygning assurere for 3500 Rbdler i Stadens Brandassurance-Forening. Allerede 1766 blev C. M. de Falsen udnævnt til Justitiarius i Over- hofretten i Christiania og efterfulgtes som Forstander af Svogeren Elatsraad, Borgmester Johan Frederik Holmsted, der ved sin Død 1781 efterfulgtes af Biskop Povl Egede, der var gift med Elisabeth Marie Frauen. Efter Fundatsen af 4. Januar 1661 skulde Stiftelsen be­ styres af en Forstander valgt blandt Familiens Medlemmer af hele Familien, og naar der skulde træffes vigtigere Be­ stemmelser vedrørende Stiftelsen, skulde hele Familien sam­ menkaldes og træffe Afgjøreisen. Denne Ordning var ikke længere praktisk, idet »Familien er bleven meget vidtløftig og adspredt i og uden de kgl. Riger og Lande, ligesom og en Del af dem saavel som deres Opholdssteder er ube- kj endte, saa er der nu aldeles ingen Mulighed udi enten mundtlig eller skriftlig at kunne samle og erfare hele Fa­ miliens Mening i en eller anden Begivenhed, Stiftelsen ved­ kommende, som den gamle Fundation byder, og om det end var gjørligt, vilde det upaatvivleligt foraarsage megen Vidtløftighed, ja muligen ogsaa Tab og Skade for Stiftelsen, thi hvad som udi Aar 1661 i en Familie af 10 Personer be- kvemmelig kunde afgj øres, kan nu iblandt nogle hundrede ikke ske«. Som Følge heraf sammenkaldte Biskop Povl Egede i 1781 gjennem Aviserne Slægten til et Møde for at drøfte Spørgsmaalct om en Ændring af Fundatsen af 1661. Følgende Medlemmer af Slægten gav Møde: Etats- raad Laurits Klingberg (hvis Moder var Elisabeth Marie Hansteen), Justitsraad, Committeret i Generaltolddirectoratet Christoffer Hansteen, Hørkræmmer Hans Wesling (hvis Moder var født Falsen), og Fuldmægtig i Kjøbenhavns Overformynderi Carl Severin (hvis Mo’ermoder var født Falsen). De saaledes fremmødte 4 Repræsentanter for Slæg­ ten enedes med Biskop Povl Egede om en ny Fundats,

17 der blev underskreven den 18. Maj 1784 og fik kgl. Stad­ fæstelse den 18. Juni 1784. Ifølge denne nye Fundats, der er trykt i Fogtmans Reskriptsamling VI Bind pag. 763— 69, skulde Bestyrelsen for Stiftelsen bestaa af en Forstander og to Administratorer, alle — saa vidt mulig — af Fami­ lien. Forstanderen skulde være Regnskabsfører og føre det daglige Tilsyn med Stiftelsen. Naar Forstanderen døde eller frasagde sig sit Hverv, skulde de to Administratorer vælge en ny Forstander af Familien. Døde eller fratraadte en af Administratorerne, skulde den anden Administrator og For­ standeren vælge en ny Administrator af Familien. Kunde de Paagældende ikke blive enige om Valget, skulde de til­ kalde en bekjendt og redelig Mand af Familien, der skulde afgjøre Tvisten. I Henhold hertil valgtes Fuldmægtig i Kjø­ benhavns Overformynderi Carl Severin til Forstander, medens Etatsraad Klingberg og Etatsraad Christoffer Hansteen valgtes til Administratorer. Biskop Povl Egede vedblev dog til sin Død 1789 at fungere som extraordinær Administrator. Da Etatsraad Klingberg døde 1795, valgtes Etatsraad, Høje­ steretsassessor Enevold de Falsen til Administrator. Noget særligt mærkeligt hændtes der ikke Stiftelsen i disse Aar. Af og til betænkte et eller andet godt Menneske den med et Legat; saaledes arvede Stiftelsen 1790 200 Rbdler efter Skræddermester Samuel Kruuses Enke Maren Sørensdatter og 1791 250 Rbdler efter Renteskriver Muus. og Hustru. Ved Aarhundredets Slutning ejede Stiftelsen foruden den Hamborgske Obligation paa 3000 Rbdler Courant et Beløb af ialt 2450 Rbdler. I,Aaret 1800 døde Etatsraad Chri­ stoffer Hansteen og i hans Sted indtraadte Højesterets- advocat Klingberg som Administrator. I Begyndelsen af Aaret 1801 afgik Forstanderen Carl Severin ved Døden, og hans Broder Procuralor Adam Gottlob Severin blev valgt til Forstander. I 1802 blev Etatsraad Falsen forflyttet 'til Norge, og i hans Sted indtraadte Forvalter ved Assistents­ huset, Justitsraad Johan Robring Harboe som Administra

18 tor. Allerede i 1803 døde Procurator Severin, og Bestyrelsen anmodede Ex. juris Jacob Ploug om midlertidigt at over­ tage Forstanderskabet. Ploug hørte ikke til Familien, og Stiftelsen havde saaledes for første Gang siden dens Op­ rettelse en Forstander, der ikke hørte til Slægten. I 1805 afløstes Ploug af cand. juris Soren Linstow Hoijer, der heller- ikke hørte til Familien. Destoværre viste det sig, at Pro­ curator Severins Bo var insolvent, saaledes at Stiftelsen tabte et Beløb af 162 Rbdler, som den havde tilgode i Boet. Det var maaske for at bøde paa dette Tab, at Bestyrelsen i 1808 vedtog, at Stiftelsen skulde tage en Seddel i Lotte­ riet til Hospitalets Bedste under Devise: »for 14 gamle Ma­ troner«. Stiftelsen ses dog ikke at have haft noget Held med denne Lodseddel. I Aaret 1812 fratraadte Høyer som Forstander, og Ex. juris Melchior Frederik Hanstcen valgtes til Forstander. Stiftelsen havde saaledes atter en Mand af Slægten til Forstander. Stiftelsen havde iøvrigt i disse Aar været saa heldig at faa sin Formue forøget ved en Række Legater. Saaledes arvede den 1807 1600 Rbdler Courant (senere omsat til 2600 Rbdler) efter Hørkræmmer Jens Brøchner Hornemann, 1809 309 Rbdler efter Brændevins­ brænder Lars Jensen Dybdahis Enke Karen Kjeldsdatter, 1810 1096 Rbdler efter Studiosus Johan Wilhelm Grell, 1813 400 Rbdler efter Michael Holmboe og 200 Rbdler efter Jacob Hansteens Enke. Af og til fik Stiftelsen ogsaa Gaver; saaledes i 1811 400 Rbdler af Fabrikant Lauritz Holmblad. Det var meget heldigt for Stiftelsen, at dens Renteindtægt var bleven forøget ved disse arvede og skænkede Kapitaler, thi Stiftelsens gamle Grund-Aktiv, den Hamborgske Obli­ gation fra 1590, voldte netop i disse Aar, hvor Forholdene i Hamborg paa Grund af Krigen var saa fortvivlede, Be­ styrelsen Bekymringer. I Bestyrelsesmødet den 12. Februar 1812 meddelte Forstanderen, »at Staden Hamborg ikke for det forløbne Aar havde betalt Renten af sin Gæld, skjønt Beløbet paa sædvanlig Maade var bleven afkrævet. Man

19 havde derfor henvendt sig til Gelieimeraad Rosenkrantz som Minister for de udenlandske Anliggender og anholdt om hans Understøttelse. Legationsraad Rist i Hamborg var bleven beordret til at tage sig af Sagen, men endnu havde man ingen Rente annammet«. I Mødet den 20. Januar 1813 bemærkedes det, at det trods alle Anstrængelser ikke havde været muligt at erholde Renten for de to sidste Aar. I Mødet den 24. Januar 1814 meddeltes det, at Staden Ham­ borg nu havde betalt et Afdrag paa 160 Rbdler 3 Mark 13 Skilling paa sin Renterestance. I Mødet den 28. Marts 1818 bemærkes det, at man jævnligt havde anmodet den danske Generalkonsul i Hamborg om at erindre om Rente­ restancen, men uden nævneværdigt Resultat. Det ses ikke af Forhandlingsprotokollen, at Restancen nogensinde blev betalt. I Planen for Fattigvæsenets Indretning og Bestyrelse i Staden Kjøbenhavn og Forstæder af 1. Juli 1799 var der i § 187 bleven givet forskj ellige Bestemmelser om Stiftelsen, men det udtaltes i Paragrafen, at Fattigvæsenets Direction ikke havde at befatte sig med Stiftelsen, dens Midler og sammes Anvendelse. I Aaret 1811 blev der dog gjort et Forsøg paa at faa Stiftelsen stillet under offentlig Kontrol, idet Cancelliet opfordrede Bestyrelsen til at tilstille Cancel- liet Indberetning om Stiftelsens Forfatning, men Bestyrel­ sen gjorde Forestilling herimod, idet den ifølge Fundatsen ikke var undergivet nogen Kontrol. Ved Cancelli-Prome- moria af 15. Februar 1812 meddeltes det dog Bestyrelsen, at den »ligesaa lidt som. andre Bestyrere for milde Stiftelser kunde fritages for at meddele aarlig Forklaring over for­ nævnte Stiftelses Tilstand og Bestyrelse, dog behøver en saadan Forretning ikke at indeholde nøje dokumenteret Regnskab«. I Aaret 1819 døde Højesteretsadvocat Klingberg, dg i hans Sted indtraadte hans Søn Professor, Dr. med. Henrik Mathias Wilhelm Klingberg som Administrator. Da denne,

20 der tillige fungerede som Stiftelsens Læge, dode 1835, fra- traadte Justitsraad, Overretsprocurator Melchior Frederik Hansteen Stillingen som Forstander og valgtes til Admini­ strator, medens Overkrigskommissær Johan Harboe blev For­ stander. I 1840 dode Sidstnævntes Onkel Justitsraad J. R. Harboe, der siden 1802 havde været Administrator. I sit Testamente havde han betænkt Stiftelsen med et Legat paa 5000 Rbdler, jfr. kgl. Konfirmation af 4. November 1840. Renten af denne Kapital skulde dog for Livstid oppebæres af hans gamle Tjenestepige Maren Bentzen. I Aaret 1847 afgik denne ved Døden, og Kapitalen skulde derefter til­ falde Stiftelsen til fri Raadighed. I Bestyrelsesmødet den 1. April 1847 meddeltes det imidlertid, at der i Justitsraad Harboes Bo var fundet nogle egenhændige Optegnelser af Harboe, der dog ikke var underskrevne af ham, og som gik ud paa, at Renten efter Maren Bentzens Død skulde tillægges 4 værdige og trængende Enker af hans Familie, nemlig hans Broder Kjøbmand Harboes Enke, Grosserer Hansteens Enke, Capitain Abels Enke og Kjøbmand Hee- gaards Enke; subsidiært nævntes Slagtermester Deins Enke. Den 28. November 1847 vedtog Bestyrelsen at anerkjende Testators Disposition, skjønt den ikke var underskreven af ham. — I Stedet for Justitsraad Harboe valgtes Professor Christian Jurgensen, hvis Moder var født Hansteen, til Administrator. I disse Aar forøgedes Stiftelsens Formue ret betydeligt ved Legater og Gaver; den modtog saaledes fra Hofraad David Amsel Meyer 3500 Rbdler (1822), jfr. kgl. Konfir­ mation af 20. December 1822 § 2 Nr. 4 og § 4, fra Madam Anne Marie Hoffmann, født Bøttern, 2000 Rbdler (1829), fra Etatsraadinde Marie Kofoed 1000 Rbdler (1839), fra Grosserer James Gordon 150 Rbdler (1841), fra Jomfru Vilhelmine Calmer 200 Rbdler (1847), fra Grosserer J. M. Wulff 1500 Rbdler (1850), fra Frøken L. Selmer 100 Rbdler (1851), fra Overkrigskominissær Leschly 860 Rbdler (1853),

21 fra Jomfru Kirstine Amalie Cortsen 100 Rbdler (1853) og fra Madam B. Heegaard 100 Rbdler (1858). Stiftelsen havde god Brug for disse Penge. Den gamle Bygning fra 1733 var nemlig efterhaanden bleven meget brøstfældig og usund og trængte stærkt til en Afløsning. Det hedder herom i Forhandlings-Protokollen under 12. Juli 1859: »Som det af de sidste Aars Regnskaber vil ses, har Dødeligheden iblandt Stiftelsens Lemmer været meget stor, saa at i 1857 og 1858 omtrent Halvdelen af disse bortdøde. Denne store Dødelig­ hed maatte alene tilskrives Bygningens forfaldne Tilstand, og da det derfor med Hensyn til Lemmernes Sundhed an- saaes uforsvarligt, at de længere havde Bopæl i samme, besluttede vi at lade Arkitekt Nebelong forfatte en Teg­ ning til en ny Bygning paa 2 Etager, hver med 10 Værelser foruden en Forsamlingsstue og 4 Kokkener til fælles Brug.« De tilbageværende 7 Beboere blev midlertidigt anbragt andetsteds, og i Foraaret 1858 blev den gamle Bygning nedrevet. Den nye Bygning, der stod færdig i Slutningen af Aaret 1858, kostede c. 10,000 Rbdler og blev taget i Brug April Flyttedag 1859. Ved denne Lejlighed optoges 15 nye Beboere i Stiftelsen, idet den nye Bygning kunde huse 22 Beboere, medens Antallet hidtil havde været 14. Paa Grund af de store Udgifter, Stiftelsen havde haft til Bygningens Opførelse, bestemtes det, at de nye Beboere indtil videre ingen Ugepenge skulde oppebære; kun de 7 gamle Lemmer fik de sædvanlige Ugepenge. Det varede ikke saa faa Aar, inden Stiftelsen saa sig i Stand til atter at yde alle Beboerne de sædvtyilige Ugepenge. I Aaret 1861 døde de to Administratorer Justitsraad, Overretsprocurator Hansteen og Professor Chr. Jiirgensen, og Justitsraad, Raadmand Johan Frederik Hansteen og cand. theol. Lorentz Christian Hansteen valgtes til Admini­ stratorer. I 1876 døde Justitsraad Johan Frederik Hansteen. Ved sit Testamente havde han betænkt Stiftelsen med et Legat paa 10,000 Kroner, hvis Renter dog for Livstid skulde

V

22 tilfalde 2 navngivne Kvinder. I Hansteens Sted blev Kontor­ chef i Finansministeriet Louis d’Auchamp, hvis Moder var født Harboe, valgt til Administrator. I 1879 døde Forstan­ deren Overkrigskommissær Johan Robring Harboe og efter­ fulgtes som Forstander af cand. iheol. Lorentz Christian Hansteen, medens Justitsraad, Kasserer i den kgl. grøn­ landske Handel Christian Gustav Harboe blev Administra­ tor. Justitsraad Harboe døde dog allerede 1890 og efter­ fulgtes af Boghandler Julius Emil Hansteen Langhoff, hvis Moder var født Hansteen. Stiftelsens Formue forøgedes stadigt ved større og mindre Gaver og Legater. Af saadanne Gaver og Legater skal her nævnes følgende: Skibskapitain H. C. Giese 100 Rbdler (1860), Enkefru Hedemann 300 Rbdler (1862), Enkemadam Karen Olsen 1000 Rbdler (1862), Skomager N. F. Møller og Søster 100 Rbdler (1870), Grosserer Claus Peter Quist- gaard 300 Rbdler (1871), Jomfru Maren Jørgensen 1000 Kr. (1881), Møbelhandler Birch 100 Kr. (1882), Jomfru Cecilie Charlotte Wulff 1000 Kr. (1885), Fru Thrine Diech- mann 2000 Kr. (1886), Jomfru Wilhelmine Christine Smidt 2000 Kr. (1887), Kontorbud H. Larsen 1000 Kr. (1887), Jomfru Maren Jørgensen 1000 Kr. (1888), Pastor Bostrup 500 Kr. (1890), Jomfru Louise Sophie Larsen 400 Kr. (1892), Conferentsraad Linnemann 600 Kr. (1892), Jomfru Hansine Nielsen 500 Kr. (1893), Jomfru Karen Johanne Pedersen 300 Kr. (1898) og Jomfru Hansine Kirstine Nielsen 2200 Kr. (1902). Renteindtægten af disse Gaver og Legater raa- dede Bod paa det ikke helt ubetydelige Tab i Renteindtægt, som Stiftelsen led ved de talrige i 1887 og følgende Aar stedfindende Konverteringer af Creditforeningernes Obliga­ tioner. I Aaret 1902 døde Stiftelsens gamle Forstander cand. theol. Lorentz Christian Hansteen. Den varme Interesse og Kjærlighed, med hvilken han i levende Live havde om­ fattet Stiftelsen, gav sig ogsaa Udtryk i hans testamen

23 tariske Dispositioner, idet Stiftelsen efter ham arvede et Beløb af 17,170 Kr. — den største Gave, som Stiftelsen nogensinde havde modtaget. Som Forstander efterfulgtes han af Boghandler Julius Emil Ilansteen Langhoff, medens Læge Eugene d’Auchamp valgtes til Administrator. Det er tidligere omtalt, at Antallet af Beboere i Stiftelsen efter Opførelsen af den nye Bygning i 1858 var bleven for­ højet fra 14 til 22. Senere forøgedes Antallet til 24, idet man indvandt 2 Værelser ved at dele Stiftelsens Forsam­ lingsværelse, den saakaldte »Spindestue«, i 2 Rum. »Spinde- stuen« benyttedes af og til ved festlige Lejligheder; saa- ledes fejredes Kong Christian den 9des Regerings-Jubilæum 1888 ved et Festmaaltid for Stiftelsens Beboere i Spinde- stuen. Men til daglig benyttedes den meget lidt, og Be­ styrelsen ansaa det derfor for rettest at anvende dette Rum til at skaffe Plads i Stiftelsen for endnu to gamle Men­ nesker. De fleste Beboere havde Eneværelse, men 3 af Væ­ relserne rummede dog 2 Beboere. I Aaret 1892 blev det imidlertid bestemt, at Antallet af Beboere ved forefaldende Vacance atter skulde nedbringes til 22, og at hver Beboer fremtidig skulde have sit eget Værelse, idet det, som det hedder i Forhandlings-Protokollen, »var uhensigtsmæssigt at sætte 2 gamle Mennesker, der kunde være vidt forskj ellige i Tankesæt og Levemaade, til at leve Livet sammen i ét Værelse«. Det er ligeledes tidligere omtalt, at Confessionarius Frauen i Aaret 1733 lod anlægge en Have paa den Stiftelsen til­ hørende, ikke bebyggede* Grund. Ogsaa efter Opførelsen af den nye Bygning i 1858 blev den ikke ubetydelige Grund, som hørte til Stiftelsen, bevaret som Have. Denne Have var imidlertid efterhaanden kommen i Forfald. Den i Aaret 1733 fastsatte Bestemmelse om, at Stiftelsens Beboere skulde nyde Frugten af Haven og gjøre sig denne saa nyttig som mulig, havde idelig ført til Stridigheder mellem Beboerne. Man havde derfor opgivet at vedligeholde Haven som saa-

v

24 dan og havde omdannet Arealet til en Gaardsplads med enkelte større Træer, deriblandt et ældgammelt Morbærtræ, der vistnok stammede fra Frauens Haveanlæg. Det var bleven Skik, at Møntergades Beboere benyttede Pladsen som Tørreplads og til Soling af Sengklæder. Som Vederlag for Benyttelsen betalte de Paagældende en mindre Godt- gjørelse, der henlagdes i en Sparebøsse, hvis Indhold aarlig deltes mellem Stiftelsens Beboere. Den ommeldte Benyttelse af Gaardspladsen medførte imidlertid megen Gene, Uro og Urenlighed, og det Beløb, som kom til Deling mellem Be­ boerne, androg i Reglen kun 40 å 50 Kr. aarlig. Da Fun­ datsen tilmed bestemte, at Arealet skulde vedligeholdes som Have, blev det i Aaret 1902 besluttet, at den foran nævnte Benyttelse af Grunden skulde ophøre, og Arealet atter ud­ lægges til Have. I 336 Aar havde Stiftelsen ligget paa det samme Sted i Møntergade, hvor Povl Fechtel i 1569 eller 1570 havde opført sine »Sjæleboder«. I Aaret 1906 besluttede Kjøben­ havns Magistrat i Anledning af Anlæget af Kong Christian den 9des Gade at expropriere Stiftelsen. Efter forskj ellige Forhandlinger fastsattes Erstatningen for Grund, Bygning m. v. til 172,000 Kr. Stiftelsens Beboere blev midlertidigt anbragt andetsteds, og fra April Flyttedag 1907 blev Ejen­ dommen stillet til Magistratens Raadighed. Bestyrelsen kjøbte derefter for 30,000 Kr. af Aktieselskabet »Ipsens Enkes Terrakottafabrik« en Grund, stor 3000 □ Alen, paa Hjørnet af Frederikssundsvej og Peder Ipsens Vej, og her blev der derefter efter Tegning og Plan af Arkitekt C. C. A. Nielsen opført en ny Bygning for Stiftelsen. Bygningen, hvis Opførelse ialt kostede et Beløb af 97,122 Kr. 28 Øre, stod færdig i Sommeren 1908. I Stueetagen er indrettet Bolig for Stiftelsens Portner, ligesom der her fandtes et Lokale, der var bestemt til Kontor for Forstanderen og til Forsamlingsværelse for Bestyrelsen, men som i Aaret 1920 paa Grund af Bolignøden blev indrettet til en Lejebolig.

25 Ialt indeholder Bygningen nu 22 Friboliger og 10 Boliger, der foreløbigt lejes ud for en maanedlig Leje af 8 Kr. Det er dog Hensigten, at disse Lejeboliger, naar Stiftelsens Midler tillader det, skal gaa over til at blive Friboliger. Beboerne af de 10 Lejeboliger har Adgang til ved forefal­ dende Vacance at rykke op i Friboligerne, »dog at det ikke er nogen Ret, der tilkommer de saaledes optagne, men at Bestyrelsen i hvert Tilfælde forbeholder sig at tage Bestem­ melse om Pladsens Besættelse«. Piver Bolig, baade Friboliger og Lejeboliger, bestaar af en Forstue, et rummeligt, lyst Værelse og et Køkken. Til hver Bolig hører desuden et Brændselsrum. Paa 1ste Sal i Bygningen findes en rumme­ lig Dagligstue til fælles Afbenyttelse for Beboerne. I denne findes et smukt bornholmsk Stueuhr, der i 1810 blev skæn­ ket Stiftelsen af Vejermester Smidts Enke, født Hansteen, samt Portrætter af Justitsraad Joh. R. Plarboe, Stiftelsens Administrator fra 1802—1840, malet af Monies, og af Ju ­ stitsraad Chr. Gustav Ilarboe, Administrator fra 1879— 1890; begge Portrætter ere testamentarisk Gave fra Frøken Sophie Johanne Elisabeth Harboe (1916). I Bygningen findes endvidere Badeværelse for Beboerne. Som tidligere omtalt, havde Cancelliet i Aaret 1811 gjort et Forsøg paa at faa Stiftelsen under offentlig Kontrol. Forsøget førte dog, som nævnt, kun til, at det blev paa­ lagt Bestyrelsen aarlig at tilstille Cancelliet en Beretning om Stiftelsens Tilstand og Bestyrelse. I Aaret 1910 ansaa Bestyrelsen det dog — under Hensyn til den ret betydelige Formue, som Stiftelsen efterhaanden var bleven Ejer af, — for rettest, at Stiftelsen blev undergiven offentlig Kontrol. Der udarbejdedes derfor en ny Fundats, der er dateret den 7. November 1910, og som under 1. Februar 1911 erholdt kgl. Stadfæstelse, jfr. Højesteretsdom af 22. November 1912 i Ugeskrift for Retsvæsen 1913 pag. 126—31. Fundatsen er trykt i Ministerialtidende A for 1911 pag. 170—72. Den nye Fundats Bestemmelse er i Hovedtrækkene en pietets

26 fuld Gjentagelse af Bestemmelserne i Fundatsen af 1784, der atter var bygget paa Fundatsen af 1661. Det nye, som er kommen til ved Fundatsen af 1911, er navnlig Bestem­ melsen om, at Forstanderen ved hvert Kalenderaars Slut­ ning skal aflægge Regnskab, som inden 1. April af Admini­ strationen afgives til Justitsministeriet. Til at revidere dette Regnskab beskikker Justitsministeriet en Revisor, hvis Honorar, der udredes af Stiftelsen, fastsættes af Justits­ ministeriet, der deciderer de af ham gjorte Udsættelser. En ny Bestemmelse er det endvidere, at Forstanderen oppe­ bærer et Honorar, som fastsættes af Justitsministeriet, og som udredes af Stiftelsens Midler. Bestyrelsen bestaaer — ligesom hidtil — af 2 Administratorer og 1 Forstander, der alle, saavidt mulig, skal være af Povl Fechtels Slægt. Doer et af de tre Medlemmer af Bestyrelsen eller fratræder et Medlem paa anden Maade, skal de andre Medlemmer vælge et nyt Medlem, men Valget skal approberes af Ju ­ stitsministeriet. I Aaret 1913 fratraadte Boghandler J. E. H. Langhoff som Forstander, og kst. Kammeradvocat, Højesteretssagfører Vagn Aagesen, hvis Fa’erfaders Mo’ermoder var en Datter af Stiftelsens tidligere Forstander Conferentsraad, Borg­ mester Enevold de Falsen, udnævntes til Forstander. Samme Aar døde Kontorchef Louis d’Auchamp, der siden 1876 med udmærket Dygtighed havde varetaget Stiftelsens Tarv i vanskelige Tider, og Kontorchef i Landbrugsministeriet Herman Gram, hvis Fa’erfaders Mo’ermoder Elisabeth Do- rothea Hansteen var en Sønnesøns Datter af Raadmand Bartolomæus Pedersen Hansteen og Hustru Maren Dalhuus, tiltraadte som Administrator. Saavel i Fundatserne af 1661 og 1784 som i Fundatsen af 1911 var det bestemt, at de afdøde Beboeres Efterladen­ skaber, være sig Møbler, Klæder, Pengeeffekter osv., skulde tilfalde Stiftelsen. Til Gjengæld skulde Forstanderen besørge de afdøde Beboeres Begravelse paa Stiftelsens Bekostning.

27 Denne Bestemmelse havde jævnlig voldt en Del Vanskelig­ heder. Stiftelsen er jo kun i Stand til at yde Beboerne — foruden Fribolig og Brændsel — en meget beskeden Penge- Understøttelse. Som Folge heraf kan Kvinder vanskelig op­ tages i Stiftelsen, medmindre de godtgjøre, at de enten fra anden Side har en sikker aarlig Indtægt, eller at de selv ejer en saa stor Kapital, at dennes Renter i Forbindelse med Ugepengene er tilstrækkelig til deres Underhold. Men netop de særlig værdige ældre Kvinder, der gjennem et langt arbejdsomt Liv har sammensparet en mindre Kapi­ tal, vil som Regel nødig miste Retten til ved Testamente at raade over denne Kapital til Fordel for Slægtninge eller Venner. Bestyrelsen blev derfor jævnlig udelukket fra at optage saadanne Kvinder, som i særlig Grad fortjente at komme i Betragtning ved Besættelsen af ledige Pladser i Stiftelsen, idet de Paagældende ikke vilde underkaste sig den ommeldte Betingelse. For at raade Bod paa dette uhel­ dige Forhold vedtog Bestyrelsen under 24. Juli 1914 et Tillæg til Fundatsen, gaaende ud paa, at Stiftelsens Ret til Beboernes Efterladenskaber skulde bortfalde. Samtidig bestemtes det, at de afdøde Beboeres Begravelse kun skal finde Sted paa Stiftelsens Bekostning, forsaavidt Afdødes Efterladenskaber ikke ere tilstrækkelige til at dække Be­ gravelsesomkostningerne. Dette Tillæg til Fundatsen erholdt under 7. August 1914 kgl. Stadfæstelse og er trykt i Mini­ sterialtidende C for 1914 pag. 123. I Lighed med, hvad der var Tilfældet med Fundatserne af 1661 og 1784, indeholder den nu gældende Fundats føl­ gende Bestemmelse om Besættelsen af de ledige Pladser i Stiftelsen: »og som Fundators Slægt har nærmest Ret til at nyde godt af Hospitalet, saa bør Beboerne vælges af samme, saalænge der er nogen, som trænger dertil samt forlanger og fortjener at antages«. I Henhold til disse Be­ stemmelser har Kvinder af Povl Fechtels Slægt af og til været Beboere af Stiftelsen. Saaledes nævnes 1743 Ellen

28 Cathrine Callenberg, der nedstammede fra Povl Fechtel, som Beboer. 1762 nævnes Elisabeth Dalhuus som Beboer, og i 1763 optoges den 75-aarige Enke efter Kjobmand An­ ders Fick i Kjøge Engel Marie Fick, født Hansteen, i Stif­ telsen. I 1764 blev Margrethe Marie Als, i 1825 Eva Marie Funck og i 1830 Christiane Ræhr, født Funch, der alle hørte til Slægten, optagne i Stiftelsen. I de sidste 80 Aar har Slægtninge af Povl Fechtel — saa vidt vides — ikke haft Bolig i Stiftelsen. Ved Siden af den nævnte Bestemmelse indeholdt Fun­ datserne af 1661 og 1784 — og det samme er Tilfældet med Fundatsen af 1911 — følgende Bestemmelse: »Dersom nogen af Povl Fechtels Slægt kommer i Trang uden at kunne eller ville optages i Hospitalet som fattig Beboer, da maa Administratorerne og Forstanderen efter Overlæg, og naar de finde, at Hospitalets Indtægter kan taale det, række en saadan Person Haanden ved at tillægge den noget enten aarligt eller til visse Tider af Hospitalets Indtægter, dog saaledes at Kapitalen derved ikke angribes, og for at be­ fordre saadan Understøttelse maa, naar Hospitalet ikke har anden Evne dertil, en eller to fattige afdøde Beboeres Plad­ ser være ubesatte, saalænge der gives nogen af Fundators Slægt saadan Understøttelse.« Ogsaa denne Bestemmelse er i tidligere Tid ret jævnlig bleven anvendt, idet der dels er bleven tillagt Trængende af Slægten en øjeblikkelig Hjælp dels er bleven tillagt trængende Enker og ugifte Kvinder af Slægten en fast aarlig Understøttelse. De aarlige Under­ støttelser var dog ret beskedne — i Reglen kun 20 Rbdler eller 40 Kroner. Den sidste af Slægten, der har oppebaaret saadan Understøttelse, Frøken H. Meidel i Christiania, døde 1898, og siden den Tid har ingen af Povl Fechtels Slægt­ ninge oppebaaret Understøttelse fra Stiftelsen. I over 350 Aar er den Stiftelse, som Povl Fechtel grund­ lagde og hvis Styrelse han betroede sine Efterkommere, pietetsfuldt bleven styret og værnet af hans Slægt, der

29 ogsaa, som det fremgaar af det foregaaende, ved Gaver og Legater har forøget Stiftelsens Formue. Stiftelsen ejer nu foruden Grund*) og Bygning, der til Ejendomsskyld er vurderet til 130,000 Kr., følgende Effekter: Den Hamborgske Obligation, stor 13,500 Reichsmark, 5000 Kroner i Nationalbankaktier, 4992 Kroner i Bankhæftelsesobligationer samt c. 125,000 Kroner i Creditforeningsobligationer (under dette Beløb er dog indbefattet et Par Legater: »Det Fal- senske Legat« og »Det Ilarboeske Legat«, hvis Renter helt eller delvist tilfalder Personer udenfor Stiftelsen). Det skal her ogsaa nævnes med Tak, at Stiftelsen i en Aarrække fra »Det Raben-Levetzauske Fond« har modtaget 200 Kr. aarlig, fra »Det Warburgske Legat« 200 Kr. aarlig og fra Højesteretssagfører Aagesen 300 Kr. aarlig. Den Bygning, som Povl Fechtel selv havde ladet opføre for Stiftelsen, har sikkert budt Beboerne meget beskedne Kaar. Ogsaa den Bygning, som opførtes efter Branden 1728, har vistnok været saare beskeden. Erik Pontoppidan kalder 1764 (Danske Atlas Tome II) Stiftelsen »liden og paa Byg­ ning uanselig«. Bygningen indeholdt 8 Kamre, af hvilke et benyttedes til Syge- og Ligstue. De 14 Beboere maatte saa- ledes 2 og 2 dele Værelse. I den smukke og stilfulde Byg­ ning, som Professor Nebelong opførte 1858, lykkedes det endelig at skaffe alle Beboerne Eneværelse, men Bygningen indeholdt kun et mindre Antal Kokkener til fælles Afbe­ nyttelse for Beboerne. I den nuværende Bygning har hver Beboer sin egen- Lejlighed, bestaaende af en Forstue, et lyst rummeligt Værelse og et Køkken. Paa dette Punkt er der saaledes i Tidernes Løb sket en betydelig Forbedring *) Den oprindelige Grund paa 3000 □ Alen blev i 1914 udvidet med et Areal paa 600 □ Alen, der blev indkjobt for at forhindre ed Bebyggelse i alt for stor Nærhed af Stiftelsens Bygning. Den ikke bebyggede Del af den samlede Grund er anvendt til et mindre Have­ anlæg.

30 af Beboernes Kaar. Paa et andet Punkt har Stiftelsen der­ imod desværre ikke endnu set sig i Stand til at indføre en Forbedring, som i høj Grad tiltrænges, nemlig med Hensyn til de Ugepenge, som ydes Beboerne. Disse Ugepenge var i Fundatserne af 1661 og 1784 sat til 24 Skilling for hver Beboer. For Tiden udgjør de for de 5 ældste Beboere 1 Kr. 30 Øre, men for de øvrige Beboere 50 Øre, altsaa det samme Beløb som efter de gamle Fundatser. Paa Grund af Penge­ nes ringere Værdi maa dette nærmest siges at være en Til­ bagegang, og det vilde være i høj Grad ønskeligt, om Stif­ telsen kunde blive i Stand til at forhøje Ugepengene. Men hermed har det desværre lange Udsigter. De senere Aar har for Stiftelsen som for saa mange andre velgj ørende Institutioner været meget vanskelige, tildels paa Grund af de abnormt høje Priser paa Brændsel og paa Bygnings- reparationer. Hertil kommer, at Renteindtægten af Stiftel­ sens Grundaktiv, den Hamborgske Obligation paa 13,500 Reichsmark, paa Grund af Valutaforholdene er yderst ringe. Det aarlige Rentebeløb 675 Reichsmark udbragtes før Kri­ gen i Reglen til 600 Kroner i danske Penge, men siden 1914 er Værdien i dansk Mønt af de 675 Reichsmark stadig bleven mindre. I dette Øjeblik (Januar 1923), hvor 100 Reichs­ mark kun har en Værdi af 7 Øre i danske Penge, udgjør den aarlige Rente 675 Reichsmark ikkun 50 Øre i danske Penge! Dette betyder en Nedgang i Stiftelsens Renteind­ tægter paa c. 600 Kroner aarlig. Det vilde derfor i høj Grad være ønskeligt, om Stiftelsens Indtægter paa anden Maade kunde forøges. Der findes blandt Povl Fechtels Efterkom­ mere mange velstaaende Mænd og Kvinder. Det vilde være smukt, om en eller anden blandt disse vilde betænke deres gamle Forfaders Stiftelse med en Gave eller et Legat.

HOSPITALETS BESTYRELSE 1570—1920

A. Forstandere. 1570 — 1920.

Møntmester Povl Fechtel. Møntmester Hans Dalhuus. Henrik Berner. Raadmand Henrik Isaksen Choritz. ? Geheimeraad, Justitiarius i Højesteret Casper Schøller. Cancelliraad Didrik Kristoffer Eisenberg. Conferentsraad, Amtmand Casper Martin Schøller. Kgl. Confessionarius, Hofpræst Johan Frauen. Conferentsraad, Borgmester Enevold de Falsen. Højesteretsassessor Christian Magnus de Falsen. Etatsraad, Borgmester Joh. Frederik Holmsted. Biskop, Professor Povl Egede. Fuldmægtig i Overformynderiet Carl Severin. Procurator Adam Gotlob Severin. Ex. juris Jacob Ploug. Cand. juris Søren Linstow Høyer. Justitsraad, Overretsprocurator Melchior Fre­ derik Hansteen. Overkrigskommissær Johan Robring Harboe.

1570—1596. 1596—1603. 1603—1632. 1632—1661. 1661—1714. 1714—1719. 1719—1722. 1722—1731. 1731—1736. 1736—1761. 1761—1766. 1766—1781. 1781—1784. 1784—1801. 1801—1803. 1803—1805. 1805—1812. 1812—1835. 1835—1879.

32

1902. Cand. theol. Lorentz Christian Hansteen. ■1913. Boghandler Julius Emil Hansteen Langhoff. 1920. Kst. Kammeradvocat, Højesteretssagfører Vagn Aagesen. B. Administratorer. 1784 — 1920. 1789. Biskop, Professor Povl Egede, extraordinær. 1795. Etatsraad Lauritz Klingberg. 1800. Etatsraad, Committeret i Generaltolddirekto- ratet Christoffer Hansteen. ■1802. Etatsraad, Højesteretsassessor Enevold de Falsen. -1821. Justitsraad, Højesteretsadvocat Christian Klingberg. 1840. Justitsraad, Forvalter ved Assistentshuset Jo­ han Robring Harboe. 1835. Professor, Dr. med. Henrik Mathias Wilhelm Klingberg. -1861. Justitsraad, Overretsprocurator M. Fr. Han­ steen. -1861. Professor Christian Jiirgensen. -1876. Justitsraad, Raadmand Johan Frederik Han­ steen. -1879. Cand. theol. Lorentz Christian Hansteen. -1913. Kontorchef i Finansministeriet Louis d’Au- champ. -1890. Justitsraad, Kasserer ved den kgl. Grønlandske Handel Christian Gustav Harboe. -1901. Boghandler Julius Emil Hansteen Langhoff. -1920. Læge Eugene d’Auchamp. -1920. Kontorchef i Landbrugsministeriet Herman Carl Oluf Gram.

1879 1902 1913

1784- 1784- 1784-

1795-

1800 1802- 1821- 1835- 1840 1861 1861- 1876- 1879- 1890 1902 1913