292672853
5 rigtigt i den Forstand, at en saadan Forandring er til vejebragt ved en bevidst planlagt menneskelig Ind griben. Der er tidligere foregaaet endnu større For_ ■ andringer i Byens Struktur, men det er ved Natur kræfternes Virksomhed. Jeg sigter herved til de to ••store Ildebrande i forrige Aarhundrede. Ildebranden 1728 fortærede som bekjendt den Del a f Byen, der ligger imellem Vester- og Nørrevoldgade og Gothersgade og en Linje trukken omtrent fra store Regnegade og til det Sted, hvor nuværende Frederiks berggade udmunder i Halmtorvet, samt desuden Kvar teret fra Nygade og Vimmelskaftet ned ad mod Stranden. Efter Branden var man betænkt paa at gjøre de fleste a f Gaderne i den nedbrændte Bydel bredere, men for ■ en Del af disses Vedkommende blev det paa Grund af ■ den almindelige Armod ved de fromme Ønsker. Adskillige Gader bleve derimod udvidede, og naar man erfarer, at det f. Ex. gjælder om' Aabenraa og Vognmagergade, ja endogsaa om store og lille Brønd stræde, saa kan man tænke sig, at disse Gader maa have været meget smalle før Branden; thi paa det bredeste Sted er Aabenraa 17 Al. bred og paa det smalleste io y 2 AL, Vognmagergade er i i 1/^ AL, store Brøndstræde 12 Al. og lille Brøndstræde 10Y2 Al. . Uden Ildebranden havde Routen nu været Vester gade, Skindergade, Skoubogade og videre; thi Frede riksberggade blev først gjennemført efter Branden. Ligeledes havde vi formodentlig endnu istedetfor Kul torvet havt de Smaagyder, der Iaa paa den Plads, som dette nu indtager; thi ogsaa Kultorvet blev først anlagt efter Branden. Slet saa indgribende en Forandring i Byens Ydre -og' i Udviklingen af Færdselslinjeme medførte Ilde branden 1795 ikke; den væsentligste Forandring den foranledigede var, at nuværende Højbroplads blev ud
Made with FlippingBook Online document