292672853

*7 gjennem Kvarterer af yderst forskjellig Lejeværdi, men den vil derhos i den Grad adskille sig fra dem, at en Sammenligning bliver vanskelig. Den vil — om jeg saa maa sige — komme til at danne et Kvarter for sig selv, bl. A .‘ ogsaa paa Grund af Bebyggelsens Art (nye Bygninger, omtrent udelukkende Forhuse osv.), og det vil jo for en stor Del beroe paa den Karakter, den selv faar, bl. A. i' hvilken Grad den bliver trafikeret, hvilken Leje der kan paaregnes af Bygningerne. Ganske uden Midler til at danne sig en Mening herom er man selvfølgelig ikke; men det Resultat, man naaer til, kan — da man her befinder sig paa et Omraade, hvor Afgjørelsen væsentlig beror paa et rent Skjøn — ikke opstille som absolut sikkert, men jeg skal ikke komme ind herpaa, da det i Virkeligheden ikke er heraf, at Planens Realisation bør afhænge. Planen er selvfølgelig lettest at føre ud i Livi t, hvis der af Nybygningerne kan paaregnes en saadan Lejeindtægt, at Foretagendet er hvad man i almindelig Forstand kalder rentabelt. I saa Fald, altsaa naar der med Sikkerhed kan stilles et passende Udbytte i Udsigt af den Kapital, der ud­ kræves, kan Foretagendet gjennemføres som et al­ mindeligt Aktieforetagende. Under den Forudsætning kræves der kun en Be­ gunstigelse fra Lovgivningsmagtens Side, nemlig Ad ­ gang til Expropriation af de Ejendomme, hvis Er­ hvervelse er en Forudsætning for Planens Udførelse (forsaavidt et mindeligt Arrangement kan ikke opnaaes med de paagjældende Ejere). Og der er ingen Grund til at antage, at Lovgivningsmagten skulde stille sig uvillig hertil. Den bekjendte Lov af April 1887, der ingen Betydning fik, fordi hverken Kjøbenhavns Kommune eller nogen anden gjorde Brug af det Tilbud om Laan af Statskassen til Ombygning af usunde Bydele, som - ’ ;•» i-i u j . 2 . • \ \ '-■!