292672330

gelser. Ikke alene kendte han hver enkelt af sine Elever nøje, men han interesserede sig ogsaa for dem, opmuntrede dem ved given Lejlighed, stod dem bi med Raad og Daad, og lagde ofte Grunden til videnskabelige Arbejder ved at henlede deres Op­ mærksomhed paa et eller andet hidtil uopklaret Forhold, ved hvis Udredning de senere ofte skaffede sig velfortjent Aner­ kendelse. Han var i disse Aar Læge med Liv og Sjæl; som Vidnesbyrd herom skal her f. Eks. anføres, at han en Morgen ved Stuegangen Kl. 8 hos Kolerapatienterne paa Schumachers Gang paa Hospitalet bad en Kandidat om at hente ham en Stol med de Ord: „Jeg har aldrig i mit Liv været saa træt som i Dag“. Det var derfor intet Under, at alle saa op til ham og beundrede ham. I disse Aar gik han nemlig helt op i sin Læge- og Lærergerning; men saa lod han sig i 1856 atter vælge til Rigsdagen, — hans gamle Kærlighed til Politik drog hans let omskiftelige Sind paany —, og derved svækkedes hans Inter­ esse for Lægegerningen i saa høj Grad, at alle hans Under­ ordnede ikke kunde undlade at bemærke det, og at hans hele Hospitalsvirksomhed maatte lide derunder. Endelig i 1859 ud­ nævntes han til Finansminister og ophørte herved for bestandig med at være Læge. Da Hospitalskandidaterne i Anledning af hans Udnævnelse til Minister lykønskede ham, svarede han: „Ja, jeg forlader nu Hospitalet, jeg har nemlig ikke troet læn­ gere at burde undslaa mig for at følge den Kaldelse, som alle­ rede flere Gange tilforn er lydt til mig“. Som Erindring for­ ærede han hver enkelt sit litograferede Portræt. Foruden de Spor, som hans daglige Virksomhed ved Hospitalet havde sat sig, foreligger der som Vidnesbyrd om hans store Interesse for sit Kald og om hans store Kundskabsfylde et Bind af Ho­ spitalsmeddelelser 1856 og en Række berømte, yderst interes­ sante, polemiske Bladartikler om den medicinske Videnskabs Betydning og Virkemidler i en Strid med Bun tzen i Hospitals- Tidende i Begyndelsen af 1859. Det hed sig dengang, at B un tzen ligesom ellers i mange Aar havde spist til Middag om Onsdagen hos Fenger, og al­ deles ikke havde omtalt eller gjort nogen Hentydning til, at noget usædvanligt forestod, og at derfor Fenge r blev i højeste Grad overrasket, da han i det samme Dags Aften udkomne Nummer af Hospitals-Tidende forefandt et stærkt Angreb fra