292672330

ligt med en saa ringe Gage, saa maa der hertil svares, at dels suppleredes Indtægten ved Informationer eller Manuduktioner, dels ved Praksis. Dette sidste maa ikke forstaas saaledes, at den unge Kandidat i Reglen havde Huslægepraksis •rundtom i Byen, — tværtimod, dette var en stor Undtagelse, — men saa­ ledes, at Folk rundtom fra jævnlig søgte Hospitalsgangen, navn­ lig i pludselig opstaaende Sygdomstilfælde, fordi de altid var sikre paa her at træffe en Læge. Endvidere afgav den nærlig­ gende Toldbod og Havn en god Indtægtskilde; mangen syg Skip­ per eller Sømand søgte Raad hos Kandidaterne. Var der en en­ kelt Kandidat, som paa Grund af større Bypraksis var mindre hjemme, drilledes han ofte, og det ikke alene med Ord, men ogsaa ved, at man paa hans Dørtavle fra en Patient skrev en Anmodning om, at han vilde komme hen i den eller den fjernt­ liggende Gade i et Husnummer, som slet ikke eksisterede. Ansættelsestiden var for enhver Kandidat 2 Aar, og det gjaldt derfor om at benytte denne Tid paa bedste Maade til sin Ud­ vikling og Uddannelse. At dette ogsaa i Virkeligheden som Re­ gel fandt Sted, ses af en Del af de Lægers Navne, som i dette Tidsrum var Kandidater. Der er Etatsraad, fhv. Distriktslæge Magnus, den senere berømte Øjenlæge Edmund H ansen - G rut, afdøde Overaccouchør S tadfeld t, som havde Æren af først at anvende Antiseptiken i Accouchement, den senere Over­ kirurg P. P lum , afdøde Prof. Reisz, der som Overlæge ved Hospitalet viste anerkendt Dygtighed og altid var meget afholdt af og elskværdig mod alle sine Omgivelser, samt Prof. S tuds- gaard, der som Overkirurg paa Kommunehospitalet senere ty­ delig beviste, at den Overbevisning, som hans Kammerater allerede dengang havde om, at han var en født Kirurg og som saadan i Besiddelse af alle de hertil fornødne Egenskaber, Koldblodighed, Aandsnærværelse, Fingernemhed, Operations­ talent etc., var rigtig. Der var endvidere den senere Overlæge ved Børnehospitalet, H irsch sp rung , den senere Overlæge ved Frederiksberg Hospital Ho lstein , den afdøde Overlæge ved Oringe Fiir s te og den afdøde Overlæge ved Kommune­ hospitalet Fr. T rier. Endelig kan nævnes de senere Gene­ rallæger Møller og Laub, den senere Kommunelæge A. D. Muller, den senere Dekanus ved Sundhedskollegiet Jul. Lehmann, afdøde Stadslæge Tryde, den skarpsindige og me