292672330

ikke tidsnok kunde besøge Hospitalerne, da man netop derved høstede Erfaring, medens andre bekæmpede det. Principmæs­ sigt kan det jo heller ikke nægtes, at den unge Student i det hele taget mangler en Del Forudsætninger for at forstaa og drage Nytte af alle de forskellige Sager, som møder ham paa et Hospital; men dog vil ingen af dem, som dengang var til Stede, kunne nægte, at man stadig med Glæde vil mindes de Timer, da man overværede f. Eks. S te ins berømte plastiske Næse- og Overlæbeoperation eller Fengers første Transfusion eller hans første Anlæggelse af en Mavefistel her i Landet. — Fra „løs Volontær“ rykkede man altsaa op til „fast Volontær" ved Valg. Dette foregik med en vis Alvor, saasnart en Kandidat­ plads blev ledig, og Vælgerne bestod dels af de allerede ud­ nævnte faste Volontærer og af de fungerende Kandidater, som hver havde 1 Stemme, dels af de fungerende Reservelæger, som hver havde to Stemmer. Da det gjaldt et Valg, som kunde have den største Betydning for Vedkommendes hele Fremtid, foregik det altid med en vis Højtidelighed, om end Resultatet som Regel altid forud var givet; det var nemlig meget sjældent at ikke den ældste løse Volontær blev valgt. Før Embeds­ eksamen var man altsaa blevet fast Volontær og nu ventede man blot, sædvanlig P /2—2 Aar efter Eksamen, paa ved ind­ trædende Vakance at rykke ind paa Hospitalet som Kandidat. Kandidaterne boede dengang paa 1ste Sal i Bygningen oven over Apoteket, hvortil Indgangen var gennem en Kældertrappe. Paa denne Sal var der paa de to Sider af en lang Gang 8 Værelser, hvert Værelse til sin Kandidat, — deres Antal var nemlig dengang kun 8, — og man begyndte naturligvis med at faa det daarligste Værelse for lidt efter lidt ved indtrædende Vakance at rykke op til de bedre og tilsidst at ende i det bed­ ste, Nr. 6. Lønnen var 200 Rdl. (400 Kr.) aarlig, frit Værelse, Brændsel og Belysning. Desuden var der en Opvartnings­ pige, den af alle kendte „Rikke“, til at holde Værelserne i Or­ den; men iøvrigt maatte man selv sørge for alt. Man maatte holde Karl til Støvlepudsning og Byærinder, og man maatte selv sørge fuldstændig for sin Bespisning. Som Regel spiste da 2—3 af Kandidaterne sammen Frokost og Aften, medens Middagsmaden blev nydt enten hos ens Forældre i Byen eller paa en Restauration. Spørger man, hvorledes alt dette var mu- D. K. 10. 2