292672314

Hvad man nu end bestemmer sig til ved den fremtidige Ordning af det kommunale Sindssygevæsen, er det klart, at det ikke blot kommer an paa Lokaliteterne, men mindst i lige saa høj Grad paa Personerne. Jeg indser fuldt vel, at for 6te Afdelings Vedkommende vilde den virksomste Re­ form være et Personskifte. Dens største Vanskelighed for Tiden er at have et Navn hægtet til sig, der ligesom Torden­ skjolds kan bruges til at skræmme Børn og barnlige Sjæle. Hvis Afdelingen skal bevares, hvis den virkelig endnu har en Fremtid for sig, gælder det at finde Mænd, som bedre end jeg svare til de Fordringer, der stilles. Jeg tvivler ikke om, at dette vil lykkes. Men lad mig blot have Lov til at tilføje det Ønske for min Eftermand, at han ikke maa være for facil. Han kan i denne Stilling sandelig ikke undvære Ben i Næsen; ellers løber man med ham. Jeg har nu sagt, hvad der laa mig paa Hjerte. Dixi et liberavi animam meam. Jeg véd godt, at hvis jeg havde for­ holdt mig rolig, vilde der engang være groet Græs over den hele Affære. Men jeg vil netop ikke have, at den dør hen; jeg kan paa ingen Maade være tjent med det Udfald, den har faaet. Heller ikke tvivler jeg om, at det havde været det bedste Middel til at bringe de forskellige «Romaner» i Glemme, om jeg i Stedet for at irritere Fjenden havde taget mine Klø uden at mukke og kysset Riset. Men jeg vil nu netop engang protestere, og jeg tror, det er lykkedes mig at give denne min Protest baade Næb og Kløer. Vel er det afog til hændet i de forløbne Venteaar, at al Demonstrationslyst er gaaet af mig, og at jeg har været mest tilbøjelig til fromt at resignere; det har ikke altid været lige let for mig at holde mit Krudt tørt. Men saa er der bestandig paany tilføjet mig en eller anden Krænkelse, der har vakt min retfærdige Harme til nyt Liv.