292672314

skøndt jeg tidsnok kan møde denne Genganger paa min Vej, vil det dog maaske være af Betydning, at jeg allerede nu gør et Forsøg paa at mane den i Jorden. Jeg tør nemlig dristigt paastaa, at man ikke faar Nogen til at bestyre en Sindssyge­ afdeling paa de af d’Hrr. Jurister stillede Betingelser. Uden iøvrigt at komme ind paa Forslagets Enkeltheder vil jeg blot berøre et Punkt, som der blev lagt særlig Vægt paa, og som derfor rimeligvis vil blive opretholdt, selv i et modificeret Forslag, nemlig Indførelsen af saakaldte «Tillidsmænd» til Varetagelsen af de indlagte Patienters Interesser. Den hertil sigtende Bestemmelse forekommer mig, i alt Fald i den tænkte Form, meget vanskeligt forenelig med det Princip, der maa være raadende paa en Sindssygeanstalt. Overlægen skal være de Syges naturlige Tillidsmand, og det gaar ikke an at skyde en Tredjemand ind imellem ham og Patienten, og derved paa Forhaand undergrave dette Tillidsforhold. Jeg maa derfor ad­ vare imod denne nye Institution; jeg kan ikke tænke mig, at den betegner Løsningen af Spørgsmaalet om den fornødne Garanti, hvorimod jeg forudser idelige Kompetence-Sammen­ stød som en uundgaaelig Konsekvens. Endnu skal jeg kun gøre opmærksom paa den iøjne­ faldende Fejl ved det fremlagte Forslag, at dets §§ 5 og 6 opstil­ lede Undtagelser, der slugte Regelen. Men dette kan naturligvis vanskeligt undgaas, naar man vil skrive rigoristiske Love for Forhold, der ere Livets skiftende Mangfoldighed underkastede. Forinden jeg forlader Omtalen af denne Episode i Borger­ repræsentanternes Forsamling, maa jeg endnu bringe et Par af Professor Torps Udtalelser i Erindring. Jeg skal ikke op­ holde mig ved, hvad han betegnede som «almindelig Mening» om 6te Afdeling, og hvad der «af Flere er sagt» om den. Vi ere nemlig vante til, at der bliver sagt det utroligste om os. Men jeg vil berøre de Yttringer, der ere rettede mod Sinds­ sygelægernes Stand i det hele. Prof. T. deler den gængse Frygt for temerære Indlæggelser