292672314

læge H. det med sin Opfattelse, at den Sygeplejerske, som her paa Hospitalet særligt var attacheret Grevinden, under Sagens Gang uopfordret har oplyst, at Patienten ikke én, men mange Gange udtalte til hende som sin Overbevis­ ning, at jeg var underkøbt af Anarkistførerne til at holde hende indespærret? Denne Oplysning, som Hospitalsborg­ mesteren benyttede i sin Redegørelse til Borgerrepræsen­ tationen, synes at have virket beroligende paa Gemytterne. De Beskyldninger, der rettedes imod os, maatte dog i alt Fald miste en Del af deres Betydning, naar de kom fra en Patient, der nærede den omtalte forrykte Idé, og som derfor nød­ vendigvis maatte have en vrang Opfattelse af vor Optræden og give vore Udtalelser en vrang Fortolkning. Men ogsaa for Diagnosen af Tilstanden synes denne Blottelse fra Patientens Side at maatte faa Betydning; eller hvorledes forstaar Over­ læge H. disse Yttringer? Og hvorledes opfatter han i det hele alle de ganske tilsvarende persekutoriske Ideer, der ere komne til Orde i Breve og Aktstykker, som utvivlsomt ere forelagte ham af Patientens Familie, og hvoraf i alt Fald ét indeholdtes i den af os fremsendte Sygehistorie? Man havde jo dog forsøgt at dræbe hende, Spioner havde jo omgivet hende i alle mulige Forklædninger, hvor hun færdedes. Og hvorledes forklarer Overlæge H., at Grevinden paa den Tid, hun indlagdes, aldrig slap Revolveren af sit Værge? Thi han deler dog vel ikke Bladreferenternes naive Tro paa, at det var som en Familierelikvi, hun bar den om med sig?* * I Bladet «Politiken» for 15 November 1894 meddeles et Billede af Vaabenet, og der satiriseres over, at man bar vilet benytte denne uskyldige «Pistol» til at dokumentere Grevindens Farlighed. Ved et mærkeligt Sammen­ træf støder manandetsteds i samme Nummer af Bladet paa en Meddelelse om, hvorledes en Sygeplejerske i et udenlandsk Sindssygehospital er bleven sparket ihjelaf en vanvittig Kvinde. Denne Historie er uden Illustration. Mon man allerede har glemt, hvorledes det for faa Aar siden gik min Kollega Dr. Leegaard i Christiania? En sindssyg Patient skød paa ham i hans Konsultationsværelse, og kun derved, at Projektilet ramte hans Ur, frelstes hansLiv.

Made with FlippingBook - Online magazine maker