292672314

til mig og min Afdeling og prætendere fuld Objektivitet i Beskrivelsen af Personer og Begivenheder. Jeg maa imid­ lertid bestemt advare imod at tage disse Dokumenter for historiske Kildeskrifter. Der er navnlig en af disse Forfattere, som bogstavelig hober det ene imaginære Faktum oven paa det andet, og som har en farlig Evne til ved mislig Omgang med Anførselstegn at give sine Læsere et meget malende, men rigtignok ganske forfalsket Billede af det forefaldne. Naar man saaledes den ene Gang efter den anden beskriver sine Oplevelser med haarrejsende Detailler, undgaas det naturligvis ikke at gøre Indtryk paa Publikum. Man kunde nu bebrejde mig, at jeg ikke i rette Tid har renset mig paa Tryk og siden tiet stille. Der er dertil at svare, at jeg meget vel kunde have demen­ teret en eller anden særlig flagrant faktisk Usandhed; men naar der i saadanne Værker staar den ene haandgribelige Løgn ved Siden af den anden, bliver Korrektionen uoverkommelig. Og indskrænker man sig til at berigtige et enkelt Fajktum, aabner man let Rum for den Misforstaaelse, at man godkender de øvrige. For mig er der maaske overhovedet ikke længer nogen Mulighed for at retlede den offentlige Mening; det er jo kommet dertil, at der ikke kan laves det dummeste flygte om mig, uden at det vinder Tiltro. Mere end noget andet har det naturligvis været mig magtpaaliggende, hvorledes mine Kolleger have stillet sig under den standende Strid. Jeg er her inde paa et kildent Punkt; men det er af Vigtighed for mig, at jeg faar Lejlighed til at udtale mig frit derom. Heldigvis har jeg jo gennem- gaaende kunnet glæde mig over den Holdning, Lægerne have indtaget; baade jeg og min Afdeling har Grund til at være Standens Repræsentanter meget taknemmelige for det Forsvar, der er bleven os til Del under den offentlige Forhandling. Men ved Siden deraf er det mig ikke ubekendt, at jeg ofte har maattet nøjes med lunkne Venner og halve Forsvar. Der var en Del Læger, som blev noget svage i Knæene, medens