292672276

indholdet i Sygestuen var saa eller saa stort, saaledes maaske ogsaa for mange af de andre Infektioner. Og som det i kirur­ gisk Iiygieine gjaldt »rene Fingre«, saaledes gjaldt det overfor de andre smitsomme Sygdomme »rent Land«. Og da man allerede havde brudt med Principet om ingen Undtagelse for nogen Syg­ dom i Hospitalet, dengang man forviste Kopperne, saa førtes man snart ind paa samme Vej overfor en hel Række andre Sygdomme, der ved deres Tilstedeværelse i Hovedbygningen truede med Epidemier. Derfor vandrede efterhaanden Dysenteri, ex- anthematisk Typhus, Skarlagensfeber, Mæslinger, Diphthcritis, Rosen ud fra den monumentale Hovedbygning først for at føre en ret sørgelig Tilværelse i den til de saaledes stegne Krav ganske utilstrækkelige Epidemibygning, og senere ud paa Bleg­ damsfælleden, hvor man havde anlagt et Hospital efter en Plan, for hvilken Kommunehospitalet havde været født noget for tidlig. Man føler, at selv om de rigorøse Uddrivningsforholds­ regler ikke kunne bringes i Anvendelse overfor de tre store In­ fektionssygdomme, som endnu findes i Plovedbygningen — Lunge­ betændelsen, Typhoidfeberen, Tuberkulosen— , saa har man alt paa Fornemmelsen, at disse tre Sygdomme opfordre til en særlig Paapasselighed. Med Typhoidfeberen er man alt længe paa det Rene med, at man skal isolere den — thi selv om Bekvemme­ lighedshensyn ved Badebehandlingen har været en medvirkende Grund til, at man samlede Typhoidpatienterne paa særlige Stuer, saa tænker dog vist Ingen nu paa at sprede dem igjen, selv om Badetherapien skulde tabe i Cours. — For Tuber­ kulosens Vedkommende mærker man ogsaa Bestræbelser efter Isolation, og det er nu ikke alene Spytkrusenes Desinfektion, man stoler paa, men paa en medicinsk Afdeling har man alt be­ gyndt saa vidt muligt at fjerne de stærkt secernerende Phthisikere fra de Patienter, de kunne skade, idet man har søgt at samle saadanne Phthisispatienter paa bestemte Stuer.