292672276

Krav, blev meget snart, efterat Hospitalet var aabnet, underkastet en forholdsvis stræng Prøve. I Aarene 1S64—65 blev Hospitalet nemlig, samtidig med at have en Belægning af Koppepatienter i Epidemibygningen, benyttet forholdsvis stærkt, idet det under Krigen 1864 maatte modtage Patienter, der under almindelige Forhold vilde være bievne behandlede paa de militære Hospitaler, og dertil kom yderligere, at det umiddelbart efter Krigen (som en af dennes Følger?) fik at kæmpe med en meget udbredt Epidemi af Øjensygdom, som naaedc sit Højdepunkt i 1865. Hospitalet gjennemgik denne Prøvetid med et smukt Resultat; men ihvorvel Hospitalet ogsaa senere i en længere Aarrækkc gjorde god Fyldest under forskjellige epidemiske Forhold, kom der dog Tider, da Hospitalet behøvede et Supplement til Behand­ ling af Patienter med smitsomme Sygdomme, og af den som Bilag I. vedføiede Oversigt over Belægningen paa de kjøbenhavnske kommunale Sygehuse i Aarene 1863— 87 vil det sees, hvorledes Kommunehospitalet først en Tidlang er blevet sekunderet af specielle, interimistiske Epidemilazarether, og i de senere Aar først, nemlig fra 1878 af det som Karantænehospital opførte Ørc- sundshospital og derefter, fra 1879, af Stadens egentlige Epidemi­ hospital, Blegdamshospitalet. Den Udvikling, der er foregaaet med Hensyn til Synspunkterne for smitsomme Sygdommes hospitals­ behandling har hos os foranlediget, at den ovenfor citerede re­ gulativmæssige Bestemmelse om enhver Sygdoms Optagelse paa Kommunehospitalet er blevcn berøvet sin absolutte Karakter, og Ordningen er nu den, at følgende Sygdomme crc udelukkede fra Behandling paa Kommunehospitalet: 1. Exanthematisk Tyfus, 2. Dysenteri, 3. Skarlagensfeber, 4. Mæslinger, 5. Rosen, 6. Difteritis,