292672217

30

ningscanaler under Gulvet, saa ere de ogsaa meget for snevre; i Virkeligheden er det fra det over Doren anbragte Vindue, at de store Sygestuer erholde Størstedelen af deres Luft, — i Officiantværelserne, hvor det omtalte Vindue over Døren ikke findes, og derfor Tilgangen af frisk Luft er besværlig- gjort, søger den ad alle mulige Veie at bane sig Adgang, blandt andet om Sommeren ned af Røgskorstenen og gjennem Kakkelovnen ud i Værelset. Det er uheldigt, at man ikke, som i Lariboisiere, har gjort Luftcanalerne under Gulvet gjennemgaaende, Vindens uheldige Indflydelse paa Pavillon­ værelsernes Ventilation vilde da have været betydelig mindre. Ere Ledningerne for snevre for Dagventilationen, hvor de drivende Kræfter ere betydelige, saa gjælder dette endnu mere Natventilationen, hvor de drivende Kræfter ere smaa; hvis Ledningerne havde været rummeligere, vilde Aneino- metret vel have angivet, at større Luftmængder passerede Skorstenen, men aldeles fri for alle de Tilfældigheder, som Vinden foraarsager, var man ikke bleven. Efter det lier udviklede vilde man ved at gjøre Hoved­ ledningen paa Loftet større og derved formindske Tabene kunne opnaae, at de sidste af de store Sygestuer samt Pavillonværelserne erholdt en kraftigere Ventilation, der vel nok knude naae 2000 Cubikfod pr. Patient i Timen. Jeg vil imidlertid ikke foreslaa denne Forandring, da jeg ikke troer man vil blive tilfreds med Udfaldet. Da man for længere Tid siden begyndte at beskjæftige sig med Ventila­ tionen af Hospitaler, antog man, at en Luftfornyelse af 6 Cubikmeter pr. Syg i Timen maatte være tilstrækkelig, da dette viste sig for lidt, gik man til Tallet 12, og da Hospital Lariboisiere i 1852 skulde bygges, var Bestem­ melsen, at Luftfornyelsen skulde være 20 Cubikmeter pr. Syg. Ved Frankrigs første Techniker, den høitfortjente General Morins energiske Anstrengelser lykkedes det imidlertid, at faa dette Tal op til 60 Cubikmeter, eller 1912 danske Cubikfod, og det var en uhyre Forbedring, der derved blev indført. Efter