292669933

men helt let har det nok ikke været med de gamle — og vel ogsaa nok lidt selvbevidste »Svende«. Det kneb den Gang meget med Egaliteten; man var i høj Grad kommet ind paa at forcere Øvel­ serne frem — ofte over den enkelte Gymnasts Ydeevne — til Skade for Formen, og da en Del af Holdets Deltagere gennem mange Aar var de samme, har der ogsaa nok været nogen privat Rivalisering med andre af Datidens »Stjerner« i de konkurrerende Foreninger, saaledes at Ærgerrigheden har drevet de »gudbenaadede« til at vove sig ud paa de store Dybder, medens de mere »jordbundne« er sakket agterud. Vi slutter af »Anstandskonkurrencerne«, at man har følt Savnet af den legende lette og beherskede Gennemførelse af Øvelserne, uden hvilken Gymnastiken ikke er til Glæde for Publikum eller den selvkritiske Gymnast, og dette Krav om Skøn­ hed, Elegance og Egalitet paa Holdene har levet siden da og er heldigvis endnu i Højsædet. I 1904 ser man det Særsyn ved Regnskabsaarets Afslutning, at Medlemsantallet for de aktives Vedkommende er 98, men for de passive 69 — et usædvanligt lavt Antal aktive i Forhold til passive og derved forklares jo bedre den manglende Egalitet — for lidt »Materiale« at vælge imellem og derfor gennem lang Tid Anven­ delse af gamle Kræfter med disses Fortrin og Mangler. Aaret 1904 har været meget tyndt med Hensyn til idrætslige Begivenheder, idet ingen Konkurrencer fandt Sted med andre For­ eninger, men der læses om, at man paatænker at drive Svømning, og fra 15. Maj til 15. Oktober havde man 3 Timer ugentlig Svøm­ ning paa det »gamle Helgoland«. Ca. 35 Mand deltog i denne Undervisning, og i D. I. F.s Svømme-Konkurrence i August Maa- ned deltog D ’hrr. Bruun og J. Wiedemann i Fængdeudspring og blev Nr. 1 og 3.

63

Made with FlippingBook flipbook maker