292669933

ikke beherskede videre godt. Publikum skulde jo imidlertid gerne have Lejlighed til at se dette forholdsvis nye Redskab bragt i An­ vendelse, og derfor skulde Øvelser »derudi« demonstreres, og det blev overdraget Aug. Jensen, Aage Ishøy og mig samt de to Poly­ teknikere, Kristensen og Ree, som velvilligst assisterede, at fore­ tage denne Del af Underholdningen. Reckøvelserne gjorde stor Lykke; men allermest Lykke gjorde dog nogle »forberedende Øvel­ ser«, som jeg i min Naivitet og UreHekterthed foretog mig. Jeg skulde til den ene Øvelse lave frie Knæomsving, men bemærkede, da jeg skulde starte, at et stort Stykke Chokolade, der var proppet mig i Lommen af en ædel Giver, generede mig. Jeg stak resolut Haanden i Lommen — vi var den Gang ikke saa fornemt udhalede som nutildags — og trak det generende Stykke Chocolade frem, bed en Humpel af og kylede Resten ned til mine Kammerater; det vil sige, jeg troede at gøre det, men Chocoladen havnede i Skødet paa en ung Dame — fik jeg at vide bagefter — og Publikum klappede, uden at det gik op for mig, hvorfor det gjorde det. Det næste »Nummer«, jeg lavede, var at hænge mig over Stangen i Vinkel — vi arbejdede den Gang i Træstang — for at tørre begge mine Hænder af paa Buksebagen, fordi jeg havde faaet for meget Harpiks i Haandfladerne, før jeg startede mine Kæmpesving. — I Guder, hvor Publikum klappede og lo af denne »Aftørring«, der jo heller ikke var nogen videre gymnastisk Gestus, thi jeg var alt for optaget af min Opgave til at ænse nogetsomhelst andet. Det komiske i Situationen gik først op for mig, da vi under Fest­ aftenen for Sejren diskuterede, hvilke Øvelser, der havde gjort størst Lykke, og Hessel skar gennem alle Meningsforskellighederne ved at udbryde: »Det er hævet over al Tvivl, at Lefévres lille »for-

23