292669933

sig gældende, og han har fulgt Udviklingen gennem Tiderne, saa- ledes at han den Dag i Dag sidder inde med det nøjeste Kendskab til de to Idrætsgrene, som vor Forening har paa sit Program. Wiedemann indvalgtes første Gang i Bestyrelsen i 1915, og fra 1920 har han været vor Formand. Han har saaledes paa Jubi­ læumsdagen ofret 15 Aar paa Foreningens Ve og Vel, og det skal siges, at Foreningen gennem disse Aar har været i stadig Fremgang. Det er en Selvfølge, at en Formand umuligt kan gøre alle til­ pas, og Wiedemann har da ogsaa sine Modstandere, men selv disse vil erkende; at H. G. vil faa stor Vanskelighed ved at finde en Mand, der er bedre egnet til Formandsposten, og det maa derfor haabes, at Wiedemann endnu i mange Aar forbliver ved Roret. Som 9-aarig Dreng fiskede Wiedemann en Dag ved Odense Aa sammen med vor gamle Førsteholdsgymnast og trofaste Ven Marius Lefévre, og det lykkedes Wiedemann efter lang Tids taal- modig Venten at fange en Gedde. Denne Fangst gjorde ham be­ rømt blandt Drengene ved Aaen, og en vittig Dreng gav ham Navnet »Jonas« — det var saadan en Idéassociation med Hval­ fisken, og i hvert Fald, fra den Gang stammer Johannes Wiede- manns nom de guerre »Jonas«. Marius Lefévre skrev en Gang om Wiedemann: Wiedemann er en glødende Klubenthusiast, ja, der er dem, der vil kalde ham Klubfanatiker, og der er jo noget om det. Men der skal nu en vis Grad af Fanatisme til for at udrette noget, og hvad man end kan sige om Jonas, »udrettet noget«, det har han — han har været H. G.’s Drivkraft gennem mange Aar, og naar jeg ser Jonas — betragter hans værdige Embonpoint, som de store, troskyldige Øjne saa herligt staar til — saa mindes jeg den 9-aarige

110

Made with FlippingBook flipbook maker