292669879

7 en ubenyttet Plads, der senere er indlemmet i »K. B.’s« Bane, til Raa- dighed — og det gik med Liv og Lyst. Saa kom den første Gymnastiksæson. Det var ikke uden Spænding, at Bestyrelsen gik den imøde. Det viste sig nemlig, at Aage Budtz-Jør- gensen ikke vilde være vor Leder. Uden egentlig at liave drøftet denne Sag indbyrdes havde vi alle ikke alene haabet, men gjort sikkert Reg­ ning derpaa. Han havde imidlertid faaet nok af Foreninger og Besty­ relsesindblandinger. Nu vilde han arbejde med Kvindegymnastik helt paa egen Haand. Skulde »vi« nu blive Konkurrenter? Det gik dog paa den bedste Maade. Baade hans og vore Hold paa Forchhammersvej fik rigelig Tilslutning. Alle vore Lærerinder gik til Gymnastik hos ham, ligesom han fulgte vort Arbejde med største Interesse og støttede os med Raad og Daad, hvor han kunde. Det var derfor et haardt Slag for os og vor unge Forening, da vi den 20. De­ cember fik Budskabet om hans Død. Det kom ganske bag paa os. Flere af os mødte til Gymnastiktimen i Haab om muligvis at møde ham der. Det var kun saa kort, han havde været syg, og hvor alvorlig Sygdommen var, vidste kun de færreste. Han døde altfor tidligt, men takket være det Liv, han havde givet vor Gymnastik, havde vi Mod til at føre Foreningen og hans Gymna­ stik videre, saa godt vi formaaede. Saa var der det billige Aftenhold, som vi vilde sætte i Gang. Vi havde set i den gamle Forening, at de billige Hold dér blev benyttet af mange, der egentlig ikke trængte til det. Ofte havde vi hørt Udta­ lelser som: »Hvorfor skal vi give U /2 Kr., naar vi kan faa det samme for 25 Øre?« Hvordan skulde man faa dette Forhold ændret, saa det udelukkende kom virkelig ubemidlede til Gode? Vi fik da den Tanke at anskaffe Dragter til Udlaan til Deltagere, der end ikke havde Raad til at anskaffe sig en saadan, og haabede paa, at det maatte være ganske indlysende, hvem det var beregnet paa. Og Tanken blev realiseret paa en meget smuk Maade. Et Bestyrel­ sesmedlem, Inger Rubin, skaffede i Løbet af et Par Dage 108 Kr. i Gaver til dette Formaal foruden alt Stoffet til Benklædeskørterne, Gaver fra Dhrr. Grosserer Peschcke-Køedt og Grosserer Hjorth af Firmaet S. Seidelin. Nu fik Medlemmernes Hjælpsomhed et smukt Udslag. Inden Gym­ nastikkens Begyndelse den 1 . Oktober Iaa der parat til Udlaan 60 Drag­ ter, bestaaende af ulden Sweater og Benklæder, hver i sin Pose med Nr. — Benklæder og Poser var klippet og syet uden Vederlag af For­ eningens Medlemmer.

Made with FlippingBook - Online catalogs