292669879

6

Da foreslog jeg at kalde den »Kvindelig Idrætsforening«. Det slog an! Øjeblikkelig var Stemningen en ganske anden. Nu gik pludselig det hele af sig selv. Begyndelsen var gjort. Der blev valgt en .foreløbig Bestyrelse, bestemt Dag for den konstituerende Generalforsamling, hvor Forslag til Love skulde foreligge o. s. v. kort sagt: »Kvindelig Idræts­ forening« var stiftet! Den 26. Maj holdt Foreningen sin 1. Generalforsamling i Døtre­ skolen paa Fælledvej. Her blev der valgt en Bestyrelse, der kom til at bestaa af: Fru Sofie Otterstrøm, Formand, og Frøknerne Gudrun Jen­ sen, Emma Køster, Inger Rubin og Ester Schrøder. Lovene blev ved­ taget. Vi besluttede dog at vente med at lade dem trykke til efter en ny Gennemgang paa en senere Generalforsamling (31. Aug. s. Å.). Lovene lavede vi efter Aage Budtz-Jørgensens Raad i to Dele: De egentlige Love og »Særlige Bestemmelser«, der indeholder Regler for det daglige Arbejde. Dette har vist sig at være meget praktisk, idet vi ikke en eneste Gang har behøvet at skride til Lovændring, hvorimod der er sket flere Tilføjelser til de »Særlige Bestemmelser«. Medlemsantallet var den 26. Maj c. 30 og ved Generalforsamlin­ gen d. 31. Aug. var der samlet 76 Medlemmer. Da saa godt som alle de første Medlemmer i »K. I.« havde været ivrige og stærkt interesserede Medlemmer i »K. G.« og havde været glade ved selv at gøre et Arbejde dér, er det naturligt, at meget blev taget paa samme Maade, og at den smukke Tanke, som »K. G.« har lagt saa mange gode Kræfter i og haft saa megen Glæde af, at skaffe ubemidlede Kvinder meget billig Gymnastik, ogsaa blev optaget og realiseret i »K. I.« uden dog her at blive Foreningens første Opgave. Det er derfor ikke saa underligt, at udenforstaaende, navnlig de første Aar, havde svært ved at skelne de to Foreninger fra hinanden. Selv syntes vi, der var stor Forskel — ikke i Principperne — men i Arbejdet. Det var jo næsten alle de unge Kræfter, der havde haft Aage Budtz-Jørgensen til Leder, eller havde lært at sætte Pris paa hans Ar- bejdsmaade, der dannede Kærnen i den unge Forening — vor Forening! Det første Aar. Der er en egen Fryd ved en saadan Begyndelse. Alt ligesom vokser frem af sig selv. Medlemmerne stod ivrig parat og var bare glade, naar der var noget, de kunde faa Lov at hjælpe med til. Hvor følte Bestyrelsen dette tydeligt de første Aar! Straks den første Sommer kom der et Langboldhold i Gang — uden særlig Betaling for Deltagerne. Magistraten havde velvilligt stillet

Made with FlippingBook - Online catalogs