292669879

40

skulde være en Slags Indvielse af Kongressen eller Modtagelse af de forskellige Landes Repræsentanter, eller hvad det nu var for noget. Det gik i Grunden ikke rigtig op for mig, for vi kom sent, fik daarlige Pladser og forstod vist ikke meget af, hvad der blev sagt. Jeg var da i det mindste glad, da vi slap ud igen, og det var sikkert de andre ogsaa. Nu skulde vi ud til »Vélodrom d’hiver«, Opvisningsstedet, og maatte benytte os af den underjordiske Bane, »Métro«en. Det var noget helt nyt og meget spændende. Sikken en rivende Fart det gik i, og hvor maatte man skynde sig for overhovedet at komme med. Hele den ene Side af hver Vogn aabnede sig som et mægtigt Gab, og Folk væltede ud og styrtede ind i Løbet af et Øjeblik, og saa for det af Sted igen. Man stod som paa Naale for at komme af paa rette Tid og Sted. Det gik nu meget godt, og efter en hastig Frokost derude et Sted i Nær­ heden styrede vi vore Skridt mod Vélodromen. Det var rigtignok en imponerende stor Sal med Plads til mange tusind Mennesker. Man havde Indtryk af at ville fuldstændigt forsvinde derude midt paa Gulvet. Heldigvis skulde de danske Damer ikke op­ træde før Onsdag Aften, saa vi kunde roligt sætte os ned og se paa, hvad der foregik. Det var mest franske Militæropvisninger, som ikke var videre interessante — efter min Mening i ethvert Tilfælde — men Fransk- mændene var meget henrykte og klappede navnlig begejstret, hver Gang Marseillaisen blev sunget. Jo, for Resten — de smaa Marinedrenge var forfærdelig søde. De kom trampende ind i Salen med svingende Arme og syngende af fuld Hals en lille Melodi, som vi alle straks greb med Begejstring. Det var en lille monoton fransk Folkevise, men meget iøre­ faldende, og vi nynnede den om Kap paa Vejen hjem allesammen for ikke at glemme den. I Aften har vi holdt os hjemme. Det er ikke værd at tage for kraftigt fat til at begynde med. Endnu har vi jo ikke haft vor Op­ visning. Tirsdag Aften d. 18. Marts. Paris. 1 Dag har vi da alligevel set lidt af Paris. Vi delte os i smaa Kli­ ker paa 4—5 i hver, hvoraf i det mindste een fransktalende, og saa drog vi ud paa Opdagelse. Det var forfærdelig morsomt og slet ikke svært at finde Vej. De fleste Seværdigheder ligger jo i Nærheden af Champs Elysées, og den kan man da aldrig tage fejl af, naar man først een Gang har set den. Det er det pragtfuldeste Syn, jeg længe har set. Træerne stod lige i Udspring, lette og gennemsigtige. Vi kom fra Louvre ind i Tuilerie Haven og saa opad hele Champs Elysées op til den mæg­ tige Triumfbue, der laa deroppe i ensom Majestæt, langt borte i Taagen. Det var rent ud betagende.