292669879

37 Pariser-Turen.

I Dagene fra den 17. —20. Marts 1913 skulde der i Paris afholdes en international Kongres for legemlig Opdragelse. Der var bl. a. udgaaet Indbydelse til baade et dansk Herre- og Damehold, der begge drev Lings Gymnastik, og efter mange Overvejelser og lange Prøver blev Dameholdet udtaget og kom til at bestaa af 14 unge Damer fra »Kvinde­ lig Idrætsforening« og 1 Reserve fra Statens Kursus. Frk. Astrid Dal- berg skulde lede det. Herreholdet skulde under Hr. Niels Bukhs Ledelse udtages af Gymnaster fra hele Landet, og de blev 20 i Tallet. Den forretningsmæssige Side af Sagen skulde varetages af Hr. Gym­ nastikinspektør K. A. Knudsen, som derfor ogsaa skulde rejse med der­ ned og repræsentere. Desuden deltog »Kvindelig Idrætsforening«s For­ mand, Frk. Inger Rubin i Rejsen, dels naturligvis af Interesse for Sagen, dels for at være en Slags Barnepige for Dameholdet. Af økonomiske Grunde var det blevet bestemt, at vi paa Vejen derned skulde have een Opvisning i Antwerpen og een i Bryssel, saa Turen vilde komme til at strække sig over 10—11 Dage. Man har nu bedt mig som Deltager om at fortælle lidt om denne Tur, og da jeg er saa heldig at have nogle Dagbogsoptegnelser fra den Tid, giver jeg Ordet til Dagbogen. Torsdag Aften den 13. Marts. Christliches Hospitz, Hamborg. Der er i Grunden ikke sket noget særlig interessant i Dag. Vi har haft en lang, kedelig Jernbanerejse paa III Klasse og er kommet til et III Klasses Hotel, saa det er jo ikke noget at prale af, men naar galt skal være, er det vel bedre at begynde ved den Ende og haabe paa, at det gode kommer til Slut. Fredag Aften den 14. Marts. Antwerpen. Det lader nok ikke til, at vi skal være heldige med vore Hoteller paa denne Rejse. Det er da godt, at »K. I.« ikke har haft noget med Ordningen af det at gøre, for nu kan vi da roligt skælde ud uden at fornærme nogen. — Ja, sikken et Hotel vi nu igen er kommen til — og saa er der ikke engang Senge nok — og tiltalende ser de da heller ikke ud. Heldigvis er de saa mægtig brede, at vi nok kan ligge to i hver uden at genere hinanden alt for meget, — for det var da ikke Meningen, naar man er ude paa en Tur, hvor det gælder at repræsen­ tere sit Land paa bedste Maade. Nu er man jo ellers snart helt rejsevant. Det gik som ingen Ver­ dens Ting med Jernbaneturen i Dag; og saa var det en meget gemyt­ lig Maade at spise til Middag paa. Vi fik hver sit lille Stillads ind med