292665628

Ungdomsarbejdet i jubilæumsåret Ungdommen er fremtiden. Derfor vil det være naturligt at fortælle lidt om den aktuelle situation, som ungdomsarbejdet ud fra Sions Kirke befinder sig i.

det ikke er uniformen, der gør det. Der er dog ingen tvivl om, at det uniformerede kristelige børne- og ungdomsarbejde ud fra Sions Kirke stadig har sin store berettigelse. Trofast uge efter uge øves arbejdet, for K.F.U.K.-spejder­ nes vedkommende nu i 50 år. Vi benytter spal­ tepladsen til at gratulere med tilråbet: Hold ud! Der skal nok komme hjælp i form af nye førere. Er det svært med uniformen, er det til gen­ gæld langt lettere at samle unge til samtaler og studiekreds. Med den trang, som unge går med: at man gerne bare vil være sammen og tale sammen, ligger der for kirken i dag en vældig opgave. Inden for erhvervslivet har man længe talt om demokrati på arbejdspladsen. Alle vil gerne være med til at give sit bidrag i det styrende råd. I vort kirkeliv er vi på mange måder alt for konservative. Præsterne har jo altid været næsten enerådende, derfor knager det til tider i fugerne »på det gamle kirkeskib«., når unge melder sig med andre former for gudstjenester. Sions Kirkes menighedsråd og præsterne ved kirken har dog i vid udstrækning formået at give rum for unge i aktivitet også i kirken. Derfor må alle overvejelser angående ung­ domsarbejdet udfra Sions Kirke i jubilæums­ året konkluderes derhen, at vi med Grundtvig må synge: »Min sjæl, hvi bruser du da så,

Som præst ved kirken går man vel altid med den følelse, at »børnene« har bare »at komme hjem« hver søndag til gudstjeneste. Men det oplever man nu ikke, men sandhe­ den er dog, at man oplever en større kirkelig interesse blandt de unge end tidligere. Hvor man for bare fem år siden kunne høre følgende bemærkning: Kirken? Er det den bygning der­ henne på Østerbrogade? (sagt ved et ungdoms­ samvær i »Bethania«), der vil man i dag kunne høre, at man på en helt anden måde end tid­ ligere arbejder med kirke og kirkegang. I denne samling omkring kirken og dens gudstjenester ligger der en positiv og givende udvikling, der borger for en rig fremtid, hvor både unge og ældre vil sætte hinanden stævne også i vores dejlige kirke. Det er en kendsgerning, at man i det uni­ formerede børne- og ungdomsarbejde oplever noget af en krisetid. Det er ligesom ikke spændende mere at »trække i trøjen«, det er meget nemmere at komme i sine hot pants, bare sådan lige dumpe ind til de andre. Mange lidt ældre pigespej­ dere og F.D.F-ere kan godt til tider synes, at det går trægt i dag, men sandheden er dog, at

og krymper dig i støvet og gruer for de skyer grå, for vindens pust i løvet? Du ved jo dog, trods vind og sky,

*

du skue skal de himle ny, som Gud gør evig klare.«

R. Vestrup.