292661754

BYEN INDENFOR VOLDENE

Hvor gammeldags og tarvelige maatte ikke hin Tids Københavnere tage sig ud i alle Udlændinges Øjne .. .

E n Fremmed, der fornylig besøgte København for første Gang, udtalte offentligt sin Begejstring over de mange smukt klædte Kvinder, han mødte overalt paa vore Gader. Han drog et Par ondskabsfulde Sammenligninger med nogle andre Byer af Københavns Størrelse for at vise, hvor langt bedre Smag og hvor langt større Ynde, vi havde den Glæde at eje. Det var en høflig Mand, det var en Franskmand, en rutineret maitve des compliments. Maaske var han oven i Købet forelsket, og siger ikke hans Landsmand, den filosofiske Paradoksmager Chamford, at en forelsket Mand er en Mand, som forsøger at være mere elskværdig, end han har Evne til? Naar det alligevel er saadan, at vi ikke kan andet end føle en hemmelig Glæde ved hans Galanteri, ligger det sikkert i, at hans charmante Iagttagelse ikke i og for sig var fremmed for os. Vi har selv gjort den forlængst, rent ubevidst har Synet af de mange smukt og smagfuldt klædte Damer, som Byen vrimler af, frydet vort Øje, og vi har tænkt: Tag disse yndige væk — og det vilde være en anden By. En By uden det lyse og lette Smil, der nu skaber Livet i Gadebilledet, en mørk By, en tung By, en trist By. Men har København da ikke altid været som nu? Er Øster? gade ikke den samme som den Foraarsmorgen, da Søren Kierke* gaard forelsket fulgte de kaade, overgivne Zephyrers Leg med de unge Piger . . . da han lod dem rive Hatten af, splitte Krøb lerne ad, bortføre Shawl og med friske Luftninger kærtegne Kinder og Læber?