292661754

AKTIESELSKABET MORESCO GENNEM 75 AAR

L . L E V IS O N JU N R . A K T S . K Ø B EN H A V N .

I. MORESCO KØBENHAVN

E ta tsra a d JA CO B H E IN R IC H MORESCO , R i-Dm . p.p.

BYEN INDENFOR VOLDENE

Hvor gammeldags og tarvelige maatte ikke hin Tids Københavnere tage sig ud i alle Udlændinges Øjne .. .

E n Fremmed, der fornylig besøgte København for første Gang, udtalte offentligt sin Begejstring over de mange smukt klædte Kvinder, han mødte overalt paa vore Gader. Han drog et Par ondskabsfulde Sammenligninger med nogle andre Byer af Københavns Størrelse for at vise, hvor langt bedre Smag og hvor langt større Ynde, vi havde den Glæde at eje. Det var en høflig Mand, det var en Franskmand, en rutineret maitve des compliments. Maaske var han oven i Købet forelsket, og siger ikke hans Landsmand, den filosofiske Paradoksmager Chamford, at en forelsket Mand er en Mand, som forsøger at være mere elskværdig, end han har Evne til? Naar det alligevel er saadan, at vi ikke kan andet end føle en hemmelig Glæde ved hans Galanteri, ligger det sikkert i, at hans charmante Iagttagelse ikke i og for sig var fremmed for os. Vi har selv gjort den forlængst, rent ubevidst har Synet af de mange smukt og smagfuldt klædte Damer, som Byen vrimler af, frydet vort Øje, og vi har tænkt: Tag disse yndige væk — og det vilde være en anden By. En By uden det lyse og lette Smil, der nu skaber Livet i Gadebilledet, en mørk By, en tung By, en trist By. Men har København da ikke altid været som nu? Er Øster? gade ikke den samme som den Foraarsmorgen, da Søren Kierke* gaard forelsket fulgte de kaade, overgivne Zephyrers Leg med de unge Piger . . . da han lod dem rive Hatten af, splitte Krøb lerne ad, bortføre Shawl og med friske Luftninger kærtegne Kinder og Læber?

Svaret maa, al Johannes Forførerens Forelskelse til Trods, blive Nej. Som Byen var en anden i Midten af forrige Aar* hundrede, var dens Befolkning ogsaa en anden. Naar Nøjsom* hed og Tarvelighed forbinder sig med direkte daarlig Smag, kan man tænke sig, hvordan Resultatet bliver. Det var sikkert ikke godt. En gammel Historiograf har utvivlsomt Ret, naar han under en Skildring af Livet i Datidens København ud? bryder: Hvor gammeldags og tarvelig maatte ikke hin Tids Kø', benhavnere tage sig ud i alle Udlændinges Øjne! København var i Fyrrerne endnu kun en lille afsides liggende Hoved? og Residensstad, der næppe helt endnu havde forvun* det Følgerne af de store nationale Ulykker i Aarhundredets Begyndelse: Bombardementet i 1807 og den store finansielle Krise. En hyggelig By med et jævnt lille Borgerskab, der levede et stilfærdigt og nøjsomt Liv indenfor Voldene. Naar vi tænker paa den Tid, samler vi alle vore Forestillinger i eet Billede: Bededagsaften paa Volden I Det var som een stor Familie, der mødtes paa Voldbakken, naar Klokkerne ringede Solen ned. Man følte sig, hedder det i en af Datidens Aviser, saa hjertelig hjemlig, saa sødt omduftet af dansk Aand og dansk Væsen, national Gemytlighed og Naragtighed. Den Aften tog ogsaa alle Byens Damer deres fineste Klæder paa, men et Stu? dium af Billedet fremkalder ikke egentlig Beundring for deres Smag. Det var saa jævnt. Selv naar man var pyntet. Naturligvis var den tarvelige Paaklædning en ligefrem Følge af Datidens indskrænkede Pengeforhold, men den havde vel ogsaa i nogen Grad sin Aarsag i den mindre hyppige Berøring med Byer som Paris og London, Modeverdenens Brændpunk? ter. Man studerede Modejournal ogsaa den Gang, men selve Virkeligheden i al dens Dejlighed mødte man kun, naar en ud* majet hamborgsk Dame viste sig Byen . . . et Gys af Misundelse og Beundring gik gennem Gaderne i hendes Kølvand. Nu er vi ikke en Sæson efter Paris og London, men den Gang var vi sik* kert henved 20 Aar efter baade med Hensyn til Stoffer og Snit.

Mærkeligt nok var det navnlig Damerne, som var langt tik bage paa dette Punkt. En oprigtig Skildrer af Datidens Køben* havn fortæller derom: »Sandt at sige, Kvindekjønnet gjorde i hin Tid kun meget lidt for at forhøje sin naturlige Ynde . . . En vis naturlig Simpelhed var det karakteristiske Kjendemærke for hin Tids Damepaaklædning.« Der kunde naturligvis ogsaa den Gang findes Damer i København, der udmærkede sig ved Elegance og Overdaad baade i Stoffet og i Snittet af deres Klæ* der. Fløjel og Atlask, Falblader og kostbare Blonder kunde ogsaa ses den Gang baade paa Gaden og i Selskabssale, men den hele store Mellemklasses Damer vilde i det mindste i Nu* tidens Øjne se meget tarvelige ud. En ung Pige fik den Gang til sin Konfirmation en god sort Kjole af Silke og til anden Dag en blaa fransk Merino eller anden lys ulden Kjole, og dermed var hun da udrustet med Selskabskjoler for et Par Aar. Den sorte Silkekjole var endog Stadskjole til Brug ved højtidelige Lejligheder i mange Aar; den lyse uldne kunde maaske efter kortere Tid afløses af en anden fin ulden, syet med tæt rynket Liv og glat Nederdel. Til Stadsbrug og ofte ogsaa til daglig Brug om Sommeren dækkedes Halsen med et klart »Fichu«, i hvis Broderi den unge Pige satte sin Stolthed, eller ogsaa pyn* tede hun sig lidt med en smuk »Bertha« af Kniplinger eller broderet Bobinet. Hjemmedragten, som oftest en Muslin*de? Laine højhalset Kjole med en lille broderet Krave om Halsen, var fordringsløs, saaledes ogsaa Spadseredragten. Særegne Spad* serekjoler, indrettede til kun at vise sig i paa Gaden, var ukendte, man brugte, hvad man tilfældigt havde. Det varme uldne Kon? firmationsshawl, der bares Foraar og Efteraar, afløstes om Som* meren af et lille let Sommershawl eller en sort Silkemantille, omVinteren af en temmelig lang Klædes* eller Silkekaabe, som oftest vatteret og forsynet med smaa Ærmer til Brug, hvis man vilde tage en Herre under Armen eller bære en Pakke. Man kan sige, at i næsten samme Grad, som Borger præger By, præger By Butikker. Ak, du lille, hyggelige København

indenfor Voldene, den Genspejling af dit Liv, som man fandt i Fyrrernes Butikker og Udsalgssteder, fortalte os kun om en tarvelig lille Købstad, der sikkert var saare langt fra at drømme Storstadsdrømme. Alt var præget af den Sparsommelighedens og Filistrøsitetens Aand, som gjorde Fornødenhederne faa og simple. Østergade var ogsaa den Gang Butikscentrum . . . men Begrebet: det store Udstillingsvindue eksisterede ikke, i alt Fald kun ganske antydningsvis. Selv de Forretninger, der i Følge deres Naturskulde synes at maatte fremtræde med en vis Festi? vitas, Mode? og Manufakturhandlernes Butikker og Galanteri? handlernes Udsalg —selv de var i en ganske tarvelig Stil uden meget tiltrækkende forøjet. Intet, som kunde bedaare et Kvinde? hjerte og faa en Ægtemand til at blive nervøsl Ak — det var Syjomfruernes Tid. Den unge Dame, der skulde paa Bal, eller den skønne Frue, som skulde i Selskab, maatte i god Tid have indkøbt Stoffet til sin Kjole, for at Familiens Syjomfru kunde have nogle Dage til at sy den færdig i. Disse Jomfruer, af hvem der ikke krævedes nogetsomhelst Bevis for faglig Uddannelse, men som ganske vist skulde have Magistratens Tilladelse og det fornemme Silke?Ulden? og Lærredskræmmerlaugs Anbe? faling til at »forfærdige Kjoler og alskens Damepynt«, rekrut? teredes hovedsagelig af værdigt trængende Enker efter Stadens jævnere Borgere eller Døtre af disse. Man kan af de opbeva? rede Adkomstbeviser læse, at Uddannelse og Dygtighed spil? lede en ganske underordnet Rolle i Forhold til den Kendsger? ning, at Magistraten derved fik et »uformuende Fruentimmer« forsørget og saaledes selv slap for den Byrde. En mærkelig In? konsekvens i en Tid, da alt andet Haandværk paa det stren? geste blev reguleret og censureret af Laugene. Saaledes tegner sig da Billedet af Byen paa Overgangen fra Fyrrerne til Halvtredserne. Saaledes var den Tid, der gikumid? delbart forud for Jacob Morescos Tilsynekomst i det køben? havnske Forretningsliv.

I KRÆMMERLÆRE

Fra Hoftandlægens Operationsstue til Boden paa Østergade. —Da Dame-Moderne fra Paris og London holdt deres Indtog i København, ogJacob Moresco be= gyndte at »skabe«. D er er Eventyr over Slægtens Historie. Den kom hertil fra fjerne Lande, en Roman ligger gemt i Fortællingen om, hvordan Moresco’erne maatte flygte fra deres oprindelige Hjem:: land Spanien, truet af Inkvisitionens frygtelige Bødelgerning, og hvordan de langt om længe fandt et Fristed i Nederlandene. Men der var uroligt Blod i de Mænds Aarer, ogsaa derfra brød de op, og omkring 1820 indvandrede M a x im il ia n M or esco i Danmark og bosatte sig i København. Her fødtes den 2. Maj 1828 hans Søn J aco b H e in r ic h M o r e sc o . Maximilian Moresco var en selvlært Mand, men han vandt sig hurtigt et Ry ved sine »Tandoperationer«. De kom Kon* gen, Christian den 8de, for Øre, og han kaldte Moresco op til sig og udnævnte ham til Hoftandlæge. Han blev en meget am set Mand i Datidens København og fik en udmærket Praksis, som det var hans Haab og Ønske, at Sønnen Jacob med Tiden vilde overtage. Den unge Moresco var en overordentlig fingernem og prak? tisk ungMand. Han gik da ogsaa i nogen Tid Faderen til Haande baade i Operationsstuen og i Laboratoriet, og Patienterne syn? tes særdeles godt om ham, ja, selv Kongen gav ved flere Lej? ligheder et naadigt Udtryk for sine sympatiske Følelser overfor den dygtige unge Mand. Men Maximilian Moresco havde sine bestemte Planer med Sønnen, han vilde gøre ham til Tandlæge, men han skulde ikke savne den akademiske Uddannelse, som han selv ved Skæbnens Ugunst var gaaet Glip af. Paa det Punkt

kom det til en Konflikt mellem Fader og Søn. Jacob Moresco følte selv, at et bogligt Studium ikke laa for hans urolige Sind, han manglede maaske ikke Evnerne dertil, men det skortede i høj Grad paa Lysten. En skønne Dag gjorde han en Ende paa de daglige Rivninger i Hjemmet, han brød ud, og saadan gaar det til, at vi en Morgen finder ham som Lærling hos U nna paa Hjørnet af Østergade og Købmagergade. Den Forretning, hvor Jacob Moresco var gaaet i Kræmmer* lære, var hverken en af de største eller flotteste i Staden, men den havde en god og solid Kundekreds blandt Byens Borgere og Oplandets Bønder. Der er nogle Optegnelser fra Morescos egen Haand, hvori han meget pudsigt har noteret sig den lagt? tagelse, at hans Principal ikke satte særlig Pris paa de enkelte »fornemme Folk«, der af og til kom i Boden, eftersom de kom med store Fordringer og ikke altid var lige nemme at faa Pen? gene af. . . Unna var en Mand med Principper. Han solgte kun mod kontant Betaling. Hans Forretning var helt igennem ba? seret paa Soliditet og den mest minutiøse Akkuratesse paa alle Omraader. Den lededes med utvivlsom merkantil Dygtighed og gav trods sit tilsyneladende beskedne Format sin Ejer et ud* mærket Udbytte. Hvad Jacob Moresco lærte i de unge Aar hos Unna, glemte han aldrig. Den forretningsmæssige solide Ind? stilling, han her fik, blev ham til Nytte i hele hans senere Liv. Netop paa den Tid havde de første Tegn til en virkelig Ud? vikling indenfor Konfektionsfaget vist sig i København. Om? kring 1854 dukkede de første Dameskræddere (Tilskærere af Dameovertøj og Damedragter) op, og samtidig knyttedes med dem en mere intim Forbindelse med Modelivet i Udlandets Storbyer. Det franske Shawl, der i en lang Aarrække havde været Københavns Foraars?, Sommer* og Efteraars Overstykke, og som kun om Vinteren blev afløst af »Kaaben«, maatte nu endelig vige for Silkemantillen, der kom fra Paris og Berlin, og herefter bragte saa godt som hver Sæson større eller mindre Forandringer i Modens Krav og dermed et uanet Liv i Dame?

Jacob Moresco ved Forretningens Start. —

1856.

konfektionen. Ganske vist havde enkelte af de større Manufak* turister ogsaa før i Tiden foretaget Indkøb af Modeller i Paris, Berlin og Hamburg og kopieret enkelte deraf, men det var dog først, da Jacob Moresco i Slutningen af Halvtredserne lagde ud med sin selvstændige Virksomhed, at denne Udvikling tog rig* tig Fart, og i ham har vi i Virkeligheden Skaberen af den helt nye danske Industri: Tilvirkningen af Dameovertøj efter de skif* tende Aarstiders Krav og med den særlige danske Smag for Øje. Allerede hos Unna fik han Lejlighed til at forsøge sig som Konfektionær, idet han efter nogle Snitmønstre udmaalte og

tilskar en Del Mantiller —de første, der solgtes fra Butikken. Efter nogle Aars Forløb gjorde Unna Alvor af den Plan, han længe havde syslet med, om at ophæve sin Forretning, og kort Tid derefter blev Jacob Moresco ansat som første Mand hos C arl L ø v g r en , hvis Manufakturhandel den Gang var den stør* ste paa Østergade. Det blev en stor og paa mange Maader be* tydningsfuld Forandring for ham. Her var endelig noget vir* keligt at tage fat paa: Noget helt andet end Arbejdet i Unnas lille Bod. Han fik baade at gøre med den udenlandske Kor* respondance og Bogføringen, Kalkulationen af Varerne, Expe* ditionen i Butikken og navnlig Konfektionen, hvad der i høj Grad morede ham. To Gange om Aaret indkøbte Løvgren Modeller i Udlandet, og nu var det ikke mere blot enkelte Silkemantiller, som den unge Konfektionær fik Lov at tumle med, baade Foraars*, Sommer* og Efteraars Overstykker samt Vinterkaaber, ja, selv Bærekaaber til Spædbørn blev ham be* troet, og dette Arbejde fangede i stadig større Grad hans In* teresse. Det var hans Opgave at kopiere Modellerne, men han fandt snart ud af, at de »gik« bedre som Salgsvarer, naar han forandrede dem med de danske Damers Smag og det danske Klimas Krav for Øje. Saadan sad han allerede hos Løvgren og skabte . . . . i Begyndelsen ganske vist med mere eller mindre Held, men hans Rigdom paa Ideer og hans Lyst til at lave no* get originalt og dansk var allerede den Gang utvivlsom. Orden og Akkuratesse var ikke netop Løvgrens stærke Side, og Moresco kæmpede energisk for at bringe noget af den Per* tentlighed tilVeje i Bøgerne og i Varelageret, som han var vant til fra Unna. Men ogsaa af Manglerne i Forretningen lærte han. Naar han senere i sin egen Forretning til Gavn for sine Kun* der, sine Syere og sig selv gennemførte en meget effektiv Kon* trol baade med det leverede Arbejde og de dertil medgaaede Stoffer og Besætninger, naar han saa vidt muligt gav de enkelte Syersker ensartet Arbejde, for at de skulde arbejde bedre og hurtigere og tjene mere, naar han brød sit Hoved for at finde

Anvendelse for de Ting, han havde paa Lageret, før de blev usælgelige og værdiløse, mon det da ikke for en stor Del var sin tidligt indhøstede Erfaring om, hvordan en Forretning bør ledes, og hvordan den ikke bør ledes, han byggede paa? I 1855 rejste Jacob Moresco med sin Principals Tilladelse, men for sine egne opsparede Penge (hans Gage havde det sid* ste Aar været 400 Rigsdaler), for første Gang til Frankrig. I 2 Maaneder blev han i Paris og gennemgik der et Tilskærerkur? sus. Paa Tilbagevejen indkøbte han, ligeledes for første Gang, i Berlin og i Hamburg Modeller til Løvgren, og da han vendte hjem, var han fast besluttet paa at blive sin egen Mand.

DA JACOB MORESCO LAGDE UD

»Det skal stedse være mit Fovmaal ved udsøgte Varel­ og reelle Priser at kunne tilfredsstille mine ærede Kun= ders billige Fordringer.«-. . .

L ige overfor Lille Helliggeiststræde, nuværende Niels Hem? é mingsensgade, laa paa Amagertorv en Ejendom, hvor der netop paa det Tidspunkt, da den hjemvendte unge Moresco begyndte at se sig om efter et godt beliggende og til hans For* maal velegnet Lokale, blev en Beboelseslejlighed paa første Sal ledig. Jacob Moresco gik op, saa paa den, han fandt Lokalet pas* sende og Prisen for det overkommelig for de beskedne Midler, han den Gang raadede over. Lejen var kun 500 Rigsdaler om Aaret. Efter nogle Forhandlinger med Værten fik Moresco hans Samtykke til at omdanne Lejligheden til Forretningsloka* ler, han slog Væggene ud og satte store, blanke Butiksruder ind. . . Nede foran Helliggeist Kirke standsede Københavnerne og kiggede op, hvad var det, der skete i Nr. 44, nu Nr. 13, en ny Butik, det saa ud til at blive noget elegant, Chic 1856. Tænk, om de dengang havde anet, hvilket imponerende Fore* tagende der med Tiden skulde vokse frem af denne i Virkelig* heden saare beskedne Begyndelse i det trange Førstesalslokale? Vidste Jacob Moresco det selv? De Optegnelser, han har efterladt sig, giver os ikke noget Holdepunkt i den Retning. Af dem læser vi blot, at det var hans Haab og Stræben at kunne klare de Forpligtelser, som han ved Etableringen havde paa* taget sig og med Tiden at blive en dygtig Mand i sit Fag, saa han kunde skabe sig selv og sine Kære gode Livsvilkaar. Mere skrev han ikke ned om sine Haab og Drømme. Hvad ved vi

om de lønligste Tanker, han har baaret i sit Sind den Dag i April, da han lukkede op? Det kan kun blive Gisninger. Men mon ikke der alligevel et Sted i denne mærkelig iderige og næsten visionært begavede Mands Tankeverden har ligget en lille, svag Forudanelse om, at det, han nu begyndte paa, bar Spiren i sig til noget, der kunde blive meget stort? Blot et garn ske lille Haab, en ganske svag Fremtidsdrøm . . . saa lille, saa svag, at han ikke dristede sig til at give den saa stærkt Udtryk som ved at nedskrive den og fæstne noget til Papiret, der maa* ske aldrig blev til Virkelighed, men kun var en Smule forfæn? geligt Fantasteri. Jacob Moresco var med al sin Iderigdom, med alt sit Initiativ og sin Intuition en meget nøgtern Mand. Hans Ide var i første Omgang at skabe en intimere Kon* takt mellem København og Paris—Berlin—Hamburg paa Da* memodernes Omraade. I Begyndelsen af 1856 rejste han atter sydpaa, men denne Gang for at gøre Indkøb for egen Reg? ning og Risiko. I Paris købte han for 4000 Frs. og i Tyskland for 2000 Thaler, det Varelager, han begyndte med, havde alt? saa en Værdi af ca. 10.000 Mark. Da han havde købt yderst forsigtigt og saa vidt muligt direkte fra Fabrikanterne, haabede han at kunne sælge sit Lager med god Avance. Han havde været nødt til at skaffe sig en Blanco? Kredit paa 8000 Mark i Hamburg, og Lageret var købt paa 3 å 6 Maaneders Kredit. Dette var altsaa den pekuniære Basis Firmaet J. Moresco blev grundlagt paa. Gælden pinte den unge Mand, han havde aldrig før skyldt en Øre bort, og han lovede sig selv at gøre alt, hvad der stod i hans Magt for at blive fri for den snarest muligt. Han regnede ud, at han i Løbet af 10 Aar kunde have afdra? get hele Gælden og eje sit Lager kvit og frit. Det var beskedent beregnet. . . da de 10 Aar var gaaet, havde han ikke blot ved egne Midler begyndt sin en gros Forretning , men allerede i 6 Aar kunnet betale alle sine Indkøb kontant. Jacob Moresco havde lært, at en Købmand, der vil reussere maa sælge de bedst mulige Ting til den billigst mulige Pris,

have Orden i alle sine Sager, et Øje paa hver Finger og iøvrigt stole paa en naadig Skæbnes gode Hjælp . . . men han vidste ogsaa, at et nyt Foretagende maa tage Reklamen i sin Tjeneste for at vække Godtfolks Interesse og Nysgerrighed. Det blev ikke alene ved de 4 flotte Udstillingsvinduer paa første Sal, hvor en daglig vekslende Udstilling af elegant og moderne Dames og BørnesOvertøj til Stadighed samlede Opløb, saa Vit* tighedsbladene kaldte det »den store Teaterdekoration«. Nej, henover Facaden stod der paa hvid Grund med store Bogstas ver, spillende i alle Regnbuens Farver: D e la v il l e de P a r is , J . M oresco s F a b r ik , og den 16. April 1856 kunde man i Adress seavisen læse følgende Avertissement:

sker at benytte en Hest 2 a 3 Timer om Ugen mod eu billig Godtgjorelse. Billet deenngaa« nde, med den lie leste mrkt.Hest 167, bo­ des aflagt paa Adressecomptoiret. Gn befpmret gamiliefaber, meb Sti ne og 2 be fmaa ©ørn, øooer for førfte @ang at bebe en ccbeltarnfenbe bfttt eller ©ame om et libet £aan, ber ffal bliøe tilbage­ betalt meb ugenlige Hfbrag. ©a ban bar lilfat 2 Ut iøtn- ter og nu tor at faae £uu* b*t maatiet panifertte fine ftbffe fllabntngøflvtfer, feer ban ftø ilte ifianb til at faae ftt lille Satn i 4 Mt!e, ba baabe Stoberen ogSatnet mangle alt jornobent Tøt. Sian benoenbc ftg i Slbelgaben 379 , i ©tuen til&oite i ©aggaarben, b^or ©anbbeben erfare*. De la ville de Paris. Idag aalmesUndertegne­ des Magazin paa Gamniel- amagertorv 44, 1ste Sal. ÆrbOdigst: J. Moresco. Gn, ber er ubflteøen tit SUtona, ønfJcr, mob at gioe ©obtgførepe, at bøtte meb Gn, ber ffal ligge i Jtjøbcn- baon. ©tøet meb be nøbwnbfge Dplp*ninger, mrft. 157 , bebe* inblagt paa 2 lbre*fecomptoirrt. Grt £>llab ønflefl tiltjøb* i Ulpgabe i Jlpbober 504 ©. 1 , bo* f>eftren. Gn Sone fra Sanbet enffer et ©arn t 'pieie, moberlig Dmbu forfiltre*. Gompagnifhabrt 50 , i £{

Idag /'ft: Formiddag Ki «|. C*ro oI ■M ails bort P circa 2000 T1 i — 1000 di 1 — 1000 de — 200 dc — 100 d< hvorover Fort ler $orébac gormibbuq, SBlegbomd 3 re6ro 6 ©opfiaer øfl G bolte, enbeel Itttfrcr Æorti. firuction, ett complet @p 9Me, en £51 en &tøtetro en gob, fla fmalfælget 1 snefouftage i tønbe, c. 4< meb fe, — trnob 93ua

Sletter ub* ifct. Sro*

' n i p , meb Æreb» febe£5flet$, iger mobta» $enfogte tetøi tjabeø. (fer og btugt ; 5 . ©*relfe frit, $at Stimer* tø»e flg paa jarlbcten. Jfaact 3 fra 2 til famt anbre piitfle 'jjrit* opet ©ame- f c b b c i aa $bre$fc*

alt til 9Ko> re$ f)urtiat, ao..

i

Annoncen fro Avertissementstidende.

Aabningscirkulære.

Allerede den 1. April havde Byens Honoratiores modtaget et Cirkulære, der til Overskrift havde » D e la v il l e de P a r is « og med hosstaaende Ordlyd.

styrede Lokaler kom Direktricen for Modepynten, assisteret af 2 nydelige, unge Ekspeditricer, dem i Møde iført elegante Silke* kjoler over mægtige Krinoliner, Kejserinde Eugénies sidste Mo* depaafund, der lige i de Dage havde naaet København . .. og se, Chefen selv modtog sine første Kunder i blaa Spidskjole med forgyldte Knapper, hvidt Halstørklæde og fin lys Silke* vest. Her kunde man sandelig slaa Hænderne sammen og ud* bryde: — quelle élégance! Det blev Succes —straks fra Starten. Den første Dag, »De la ville de Paris« havde aaben, gav et Salg paa 299 Rigsdaler —og saa stor var Tilstrømningen af Kunder, at den var lige ved at vokse den unge Chef over Hovedet. Allerede efter et Par Dages Forløb maatte han telegrafere til Hamburg efter nye Vareforsyninger. Jacob Moresco havde gjort sin Entré i Københavns Forret* ningsliv paa en Maade, som gav Byen Ret til at stille store For* ventninger til ham og hans Foretagende.

KAMPE OG UDVIKLING

Fra Magasinet til en gros Forretning gen . . . fra Amagertorv til Østergade.

S ucces stiller Krav. Jacob Moresco maatte slide i det Dag og Nat for at opfylde de Fordringer, der nu stilledes til ham. Magasinets Personale bestod ved Starten af Direktricen for Mo? depynt, 2 unge Damer, hvoraf den ene efter et fleraarigt Ophold i Paris talte perfekt Fransk, en Svend og en Dreng. Drengen bragte Varerne ud til Kunderne i Byen . . . han var en virknings? fuld Reklame for Forretningen i sin elegante Uniform med en Hue omtrent af samme Slags som Omnibuskonduktørernes i Paris, paa Baandet omkring Huen stod i glitrende Guldbog? staver »De la ville de Paris«. Saadan noget havde man ikke set før i København. Det blev en Modesag at købe sit Tøj hos Moresco paa Ama? gertorv. Vilde man være en vogue, skulde Overstykket være fra »De la ville«. Men med den stigende Omsætning kom ogsaa de første Van? skeligheder, der navnlig bestod i at finde duelig og paalidelig Arbejdskraft til Fremstillingen af de Stykker, der kunde og burde fremstilles her i Landet. Et særligt Held fulgte Moresco paa dette Omraade lige fra Begyndelsen. Han havde allerede i nogle Aar lejlighedsvis understøttet en fattig Skræddersvend, der havde Kone og 12 Børn. Denne Mand, der var en virkelig Dygtighed i sit Fag, knyttede Moresco nu fast til sin Forretning, hvor han til begge Parters ubetingede Tilfredshed forblev næ? sten lige til sin Død. Men Konkurrencen sov ikke, den prøvede paa mange Maa? der at spænde Ben for den nye Mand. En af de mest anvendte

J. H okscos Fabrik os' Maffaztn for Foraarsstykkcr, Silke-Mantiller, Damc-Troicr og Bonie-Ovcrslykker,

Mit Magazia er nu forsynet raeom de intlforskrerne kmte i Indkjøbsprii* Jeg afsinder som sædvanlig «g*M til dllrr. Handlende mod Postforakud mod 2 pCt. Rabat til et Beløb under 25 Rd. og 4 pQ. for 25 Rd. og derover. Desforuden kat det Tilsendt* eftør S Dagea Forlob ombytte! »od andre. Ved indgaarnde Ordres bedes Fanen og Faconen, hvis en bestemt ønskes da opgivet iaa ndi« som muligt. .1, More,sco, BTlinpsKeT.dend. 1 April IS« 3 . . _ , 01 . i\lM£

burger Hus, der skulde have leveret ham engelske Klædevarer, nægtede at effektuere denne Ordre. Moresco henvendte sig da direkte til engelske Fabrikker og opnaaede en meget betydelig Prisreduktion ved at undgaa Mellemhandleren i Hamburg. Men netop i denne vanskelige Tid viste det sig, at han og* saa havde trofaste Venner, der kendte og stolede paa hans Dyg* tighed og ubetingede Soliditet. H erman S am u e l , der havde ar* bejdet under ham hos Løvgren, gjorde ham opmærksom paa de Rygter, der udspredtes om hans Status. Paa lignende Maade viste en af hans største Forbindelser, Agent M. S a c iis , ham en aldrig svigtende Tillid. Moresco glemte aldrig sin Taknemme* lighed mod disse Venner, og han gav den senere paa mange Maader praktisk Udtryk, blandt andet ved Oprettelsen af et Legat i 1884, der bar M. Sachs Navn. Herman Samuel knyttede han, som vi senere skal høre, til sin en gros Forretning. Efter 3 Aars Forløb opgav Moresco Damepynten, der ikke gav en Avance, som stod i et rimeligt Forhold til Udgifterne og Risikoen. Til Gengæld optoges en ny Artikel: Drengeha? bitter, hvortil E m il M e ilg a a r d , der selv komponerede, tilskar og arrangerede dem, gav Ideen. Meilgaard var kommet i Ste* det for den første uduelige Svend, og hans store Interesse for Konfektion, hans mange udmærkede Ideer, og hans ubegræn* sede Flid blev til megen Nytte for Firmaet. Moresco sendte ham til Berlin for at købe den første Symaskine og for at sætte sig ind i Brugen af dette nye tekniske Fremskridt paa Konfek* tionens Omraade. Medens Meilgaard forgæves forsøgte at af* lure den nye Vidundermaskine dens Hemmeligheder, lykke* des dette uden Besvær for den unge Ekspeditrice, Frøken L aura S o r t e r u p , en ualmindelig praktisk ung Dame, der let og sik* kert løste snart sagt enhver Opgave, man stillede hende. Længe varede det ikke, før alle Systuer var forsynet med Maskiner, og Frøken Sorterup gav ogsaa Stødet til, at Damekjoler opto* ges som ny Artikel i Forretningen; da hun forstod at arran* gere dem med Smag og med en udmærket Pasform, gik de

snart lige saa godt som Drengehabitterne og gav en udmærket Avance. Imidlertid havde Moresco ogsaa paa anden Maade forandret sin Forretnings hele Karakter. Hidtil havde han, som man vil forstaa af det foregaaende, væsentligt ført meget elegante og kostbare Ting, beregnet paa et rent Overklassepublikums kræsne Smag. Dette Publikum var ogsaa villigt nok til at købe, men ikke slet saa villigt til at betale. Her havde Jacob Moresco jo sine Principper, Læreaarene var ikke gaaet ham af Glemme. Det vakte Misfornøjelse, naar han sammen med Varen sendte sin kvitterede Regning, og efterhaanden blev ikke faa af de for? nemme Kunder borte fra Butikken. Moresco lagde da resolut Forretningen om til fremtidig kun at føre ganske billige og jævne Stykker, der svarede til det bredeste Publikums Krav, idet han dog omhyggeligt drog Omsorg for, at disse billige Ting var lige saa vel forarbejdede og afprøvede som de dyrere og tillige saa solide, som det lod sig forene med den billige Pris. Nu kaldte Konkurrenterne hans Produktion »billig und schlecht«, men de havde heller ikke Held med sig denne Gang... Publikum mente noget andet. Alligevel begyndte Moresco paa denne Tid for Alvor at tænke paa at opgive Detailforretningen for at blive Grossist. Dette havde i Virkeligheden længe været hans Maal, men han vilde vente, til han var i Stand til at købe sine Varer pr. kontant og give sine Kunder en passende Kredit. Saavidt var han nu naaet —efter 10 Aars Arbejde. Saasnart Moresco havde fattet sin Beslutning, tog han fat paa den nye Opgave med sin sædvanlige Energi. Anden Salen paa Amagertorv 13 blev taget i Brug til Ekspedition og Lager, og i Valkendorfsgade, som den Gang hed Kokkegade, lejede han et andet Lagerlokale. Samtidig blev der sat en Del nye Systuer i Gang, som dog i Begyndelsen leverede et ret util? fredsstillende Arbejde. Sagen var, at der jo nu skulde findes et Marked i Provinsen, hvor Købmændene hidtil for en stor

Amagertorv Nr. 14. 1868.

En af de første Opgaver, Forandringen fra detail til en gros Salg stillede til Firmaet, var den at knytte Forbindelser med Provinsens Købmænd, hvoraf en Del dog allerede tidligere havde faaet Varer i Kommission fra Moresco. Herman Samuel sendtes som den første Rejsende til Jylland, og det lykkedes straks denne smidige og energiske Sælger at knytte de fineste Forbindelser paa de Pladser, han besøgte. Det blev Aar med store Udvidelser. Allerede kort Tid efter Grundlæggelsen af en gros Forretningen viste Lokalerne paa Amagertorv 13 sig utilstrækkelige, og i 1868 flyttede man over til Urtekræmmer S ielles Ejendom paa Amagertorv 14, hvor 4 store Lokaler stod ledige. Heller ikke disse forslog, og Moresco maatte leje Førstesalen i Naboejendommen, der tib hørte Grosserer B ro b e rg og forbinde de 2 Lokaler med hin* anden. Men Forretningen voksede stadig i Omfang, og Plads* mangelen blev mere og mere følelig. Moresco ønskede at købe Brobergs og Sielles Ejendomme for at omdanne dem helt efter

sit Behov, men hans Bud blev ikke akcepteret. Da købte han i 1880 Enkefru Rubens store Ejendom Østergade 24, det saa* kaldte Athenæum. Hele Huset blev underkastet en gennem* gribende Istandsættelse for at tjene sit nye Formaal, og en Dag i Foraaret 1882 overflyttedes Firmaet J. Moresco hertil. At Købet var en stor Begivenhed kan man læse af Aviser* nes Meddelelse derom. Selv i Provinsen rygtedes det, at Mo* resco slog sin Forretning saa stort op. »Fyens Stiftstidende« skriver den 20. September 1880: Et af de største Ejendomssalg, der i de senere Aar har fundet Sted i Kjøbenhavn, er i disse Dage foregaaet, idet Gaarden Nr. 24 paa Østergade af Enkefru H. R uben er blevet solgt til Grosserer J. M oresco for en Kjøbe? sum af 400.000 Kr. foruden Bankhæftelsen, altsaa for en Pris, der svarer til, hvad en stor Herregaard koster. Som et Bevis paa, hvorledes Ejendom? mene paa Hovedstrøget i Kjøbenhavn ere stegne, kan anføres, at Enkefru Rubens Mand, som havde en af de faa Herreekviperingshandeler, der den? gang existerede i Hovedstaden, for omtrent 40 Aar siden købte Gaarden for 65.000 Rd. og endnu i 1843 tilbød han den til Læseselskabet »Athe? næum«, som har Lokale i Ejendommen, for en Pris af 75.000 Rd., en Handel, som Bestyrelsen ikke turde eller kunde indlade sig paa. Ejendommen er tillige med den skraas overfor beliggende Gaard Nr. 15 — der omkring Aaret 1814 kjøbtes af Vinhandler F aursciiou for 12.000 Rd. og nu om? trent giver lige saa meget i aarlig Indtægt —den, som indtager det største Areal paa Østergade. Hr. Moresco, der har en meget stor Forretning med Kaaber og anden Dameekvipering, vil formentlig flytte sin Forretning hen i Ejendommen, men hvorvidt Kjøbet staar i Forbindelse med den tidli? gere i nogle Blade omtalte Plan til Oprettelsen af storartede Magasiner med alle Slags Manufakturvarer, Herre" og Dameekvipering m. m., i Lig? hed med Wessel & Vetts Etablissement, er endnu ikke bekendt. Det hed? der, at nogle af vore største Grosserere i Manufakturfaget havde indgaaet et Konsortium om at oprette saadanne Magasiner, men at de hidtil for? gæves har søgt om en passende Ejendom dertil, og hvis Nr. 24 paa Øster? gade skal indrettes til et Etablissement af denne Art, vil der endnu hengaa nogen Tid, inden det kan træde i Virksomhed, da Gaarden i saa Fald maa ombygges, og man ikke kan paabegynde dette Arbejde før om et Aars Tid, idet Selskabet »Athenæum«, hvis Lokaler i saa Tilfælde maa benyttes, ikke kan opsiges til Fraflytning før Oktober Flyttedag næste Aar. Ogsaa under de nye store Forhold i Østergade mærkedes Forretningens Fremgang i saa høj Grad, at man snart maatte

FIRMAETS MÆND

Chefen og hans Stab gennem de store Udviklingsaar. J acob Moresco var en uhyre flittig Mand, hvis Arbejdsevne syntes næsten ubegrænset. Han var fra den første Dag lige til sin Død i 1906 Forretningens ledende Sjæl, dens øverste Leder, i hvis faste Haand alle de mange Traade løb sammen. Men efterhaanden som Virksomheden antog stedse større Dimensioner, blev det ugørligt for ham personlig at befatte sig med alle Detailler og det praktiske Arbejde i de forskellige Ah delinger; han maatte finde brugelige Kræfter, der formaaede at aflaste ham. Jacob Moresco havde den vigtige Egenskab for en Leder af en stor Virksomhed, at han forstod at finde de rig* tige Mænd til de rigtige Poster. Alle Beretninger stemmer over* ens i, at han ligefrem havde en intuitiv Evne til at se, hvad de Folk, der henvendte sig til ham, duede til, selv om han under* tiden kunde tage fejl og se sine Forventninger og sin Tillid skuf* fet; saa traf hans Valg dog i Regelen unge Mennesker, som viste sig fortrinligt egnede sig til at løse de Opgaver, han stillede dem. Ens for dem alle var den Beundring og Hengivenhed, som bandt dem til Chefen, og den store Kærlighed og Inter* esse, de følte for hans Firma__ »vort Firma«, sagde de altid. Moresco troede paa Ungdommen, det var et af hans smukkeste Karaktertræk, han omgav sig med Ungdom, mange af sine Folk ansatte han, lige som de var kommet ud af Skolen. De maatte gennemgaa en lang og streng, men meget instruk* tiv Læretid i Forretningen, gerne i Forbindelse med et Kursus paa en Handelsskole, men havde de overstaaet Læretiden til

hans Tilfredshed, blev de »Moresco?Folk«. Det var i Regelen ensbetydende med, at de blev hos ham for Livstid. Med Tiden blev »Moresco« det Sted her i Landet, hvor en ung Manufak? turist eller Konfektionær kunde erhverve sig den grundigste Uddannelse i alle Grene af Branchen under eet, et Sted, hvor gammel Tradition og rige Erfaringer forenedes med en altid vaagen Sans for Nutidens Krav og Tidens nyeste og bedste tekniske Hjælpemidler, saaledes at der her blev budt enhver af de unge Muligheden for at blive Ekspert paa et bestemt Orm raade . . . som Stofdisponent, Mønstertegner, Broderitegner, Arrangør, Rejsende o. s. v. Gennem de unge blev saa Tradition nerne og Erfaringerne baaret videre til næste Generation. Men den Gang Jacob Moresco startede sit en gros Firma, raa? dede han endnu ikke over en Stab, der var oplært under hans egen Ægide, han maatte finde nye Mænd, der kunde bruges, og han fandt dem. Den første betydningsfulde Hjælp ydede hans Broder Jon . A. M or e sco ham, da han i 1860 overtog Korrespondancen, Bogholderiet og Pengevæsenet i Detailfor* retningen. Han stod ved sin Broders Side gennem alle Foran? dringer og Udvidelser, indtil Sygdom i 1888 tvang ham til at trække sig tilbage. Joh. A. Moresco ægtede i 1861 Frøken Laura Sorterup, den unge Dame, hvis udmærkede Indsats blev om? talt i forrige Afsnit. En gros Forretningen var jo nu blevet langt den vigtigste Del af Morescos Virksomhed, og ved Organisationen af den blev Herman Samuel en fortræffelig Hjælper, en ypperlig Rej? sende og Indkøber. Da Firmaet senere udstrakte sin Virksom* hed til faktisk at omfatte hele Norden, blev han dens Repræ* sentant i Stockholm med Domicil dersteds. Men Samuel havde ogsaa den Fortjeneste, at han hos Mo? resco indførte den Mand, som i Aarenes Løb blev den betyde? ligste, den mest alsidige og den mest indflydelsesrige af Che? fens Medhjælpere: E mm er ich M u l l e r , som havde lært hos Manufakturhandler P. Vaupell i Ribe og efter endt Læretid fik

Udlængsel og tog nogle Aar til Søs. Da han i 1865 havde taget Styrmandseksamen, længtes han over i praktisk Virksomhed paa Landjorden og fik Ansættelse hos Moresco. Muller klarede ogsaa disse Grejer lige saa støt og sikkert, som han havde klaret sin Gerning paa Søen. Han var ikke alene en habil Sælger, men ogsaa i høj Grad en forsigtig og heldig Indkøber, og paa alle Omraader, hvor hans Arbejdskraft blev taget i Brug, udfoldede han en saa stor Energi og lagde saa megen sund Sans og prak? tisk Snilde for Dagen, at det kun var en naturlig Udvikling, naar han meget snart blev Chefens højre Haand og hans Raad? giver i alle vigtige Anliggender. Det var Emmerich Muller, der paatog sig det vanskelige Hverv at organisere de nye Systuer. Han var ubønhørlig streng i sine Krav med Hensyn til en or* dentlig og anstændig Udførelse af Arbejdet, men absolut ret* færdig, og selv om de Damer, der fik deres uordentligt udførte Arbejde tilbage, nok undertiden kunde blive lidt irriterede, maatte de dog i sidste Instans indrømme, at hans Bedømmelse var rigtig; i Løbet af forholdsvis kort Tid opnaaede han vir* kelig, at Arbejdet kom til at svare til de Krav, Firmaet aldrig slog af paa. Muller ledede ogsaa Arbejdet med Installeringen af Forretningen paa Østergade, han var Sjælen i alle Bygge? foretagender, og han ordnede Grundlæggelsen af Moresco? Aktieselskaberne i Malmø og Kristiania. Det var endvidere ham, der fik Moresco til som den første i København at ind? føre den engelske Skik at lukke Forretningen Kl. 5 i Stedet for som hidtil Kl. 8; det var en Reform til Fordel for Arbejdet og til stor Lettelse for saavel Chefen som hans Personale. Ikke uden Grund tilskrev Jacob Moresco Emmerich Muller den største Andel i Skabelsen af den systematiske Orden, der kom til at sætte sit Præg paa alle Firmaets Afdelinger, og som ikke paa nogen Maade blev mindre, efterhaanden som Dimensio* nerne blev større. Da Firmaet Aar 1900 omdannedes til et Ak* tieselskab, blev Emmerich Muller, ved Siden af Brodersønnen C. Moresco, Selskabets ledende Direktør.

A. GRÆBE Ansat 1876. Direktør i Malmo fra 1 892— 1926.

ANDR. NIELSEN Ansat 1880. Direktør 1917—1927.

N. SCHNITGER Ansat 1885. Direktør 1913 — 1927.

IL. FRYDENBERG Ansat 1895. Direktør i Malmø 1926—1928. Direktør i København fr a 1928.

TLI. PETERSEN Ansat 1881. Direktor i Oslo fra 1897.

JA C . JEN SEN Ansat 1902. Direktør i Malmø fra 1928.

At gaa ind paa en nærmere Omtale af alle de Personlighed der, som i Aarenes Løb blev knyttet til Morescos Firma, og at gøre Rede for den enkeltes udmærkede Indsats i det daglige Arbejde for Firmaets Fremgang, vil føre for vidt. Men idet man sammenligner de Data, som anføres under hosstaaende Portrætter, med den Kendsgerning, at blandt de i Aktieseb skabet nu virkende Funktionærer har over 50 været i Selskabets Tjeneste 25 Aar og derover, saa forstaar man tilfulde, hvord ledes I. Moresco Folk trofast tjener Firmaet til deres Kræfter slipper op.

DE SIDSTE AAR

J. Moresco erobrer ogsaa svensk og norsk Marked.. . I Halvfemserne udvidedej. Moresco sit Marked til ikke alene at omfatte København og den danske Provins, men ogsaa Sverige og Norge. Den store Forhøjelse af Indførselstolden i Sverige havde i 1890 truet med at standse Udviklingen af denne efterhaanden meget vigtige Gren af Firmaets Arbejde, men paa sin Broders Tilskynd delse klarede Moresco Vanskelighederne ved i 1892 at købe en Ejendom i Malmø og grundlægge Aktiebolaget Moresco. Og* saa her viste det sig allerede i 1895 nødvendigt at opføre en ny Fabriksbygning i direkte Tilslutning til den gamle. Da den svensk*norske Mellemrigstold blev ophævet i 1897, udstrakte Moresco ogsaa sin Virksomhed til at omfatte Norge, idet han oprettede Aktieselskabet Moresco i Kristiania. Ogsaa her har det i Aarenes Løb været nødvendigt at foretage store Udvidelser. En anden betydningsfuld Udvidelse fandt Sted allerede i 1885, da Jacob Moresco inddrog Forarbejdning af Pelsværk, saavel færdige pelsforede Kaaber som Kraver og Muffer, under Forretningens Virksomhed, men denne Grens Udvikling paa Firmaets Stamme har vi ofret en særlig Omtale senere i Bogen. Jacob Moresco var barnløs, men i sin Brodersøn Carl Mo? resco, som fødtes 2. Juli 1863, fik han imidlertid en Arvtager, der omfattede den store Forretning med samme varme Kærlig* hed og levende Interesse som Grundlæggeren. Carl Moresco blev umiddelbart efter sin Konfirmation ansat i Firmaet, hvor han fik en Uddannelse, der saa at sige berørte alle de forskellige Afdelinger. Efter at have sat sig særlig grundig ind i selve Kon*

Aand, hvad der sikrede en Fortsættelse i samme faste Spor, hvori han havde ledet det. Omdannelsen til Aktieselskab fandt Sted den 1. Januar 1900 med en Kapital paa 4 Millioner Kroner. Den første Bestyrelse kom foruden Jacob Moresco, der indtil sin Død var Formand, til at bestaa af Landstingsmand, Grosserer Fiolger Petersen og FFøjesteretssagfører H. Dietrichson, medens Carl Moresco og Emmerich Muller blev de første ledende Direktører. I Aaret 1906 døde Jacob Moresco, og Carl Moresco overtog hans Stilling som Formand for Selskabets Bestyrelse. Det er tidligere nævnt, at Jacob Moresco havde en egen Evne til at faa sit Personale til at vokse sammen med Forretningen og oms fatte den med virkelig Trofasthed og Hengivenhed. Disse Fø? lelser lønnede han ved allerede i sin første Grossisttid at op? rette Pensionskasser og Legater til Fordel for veltjente Med? hjælpere, baade Funktionærer og Syersker. Til disse Fonds blev der baade fra Aktieselskabets og fra Familien Morescos Side i Tidernes Løb bidraget saa rundeligt, at Funktionærerne nu ejer en egen Pensionskasse, hvis Kapital den 31. December 1930 var ca. 3 Millioner Kroner, samtidig med at der af Syernes Fond aarlig kan udbetales ca. 35.000 Kroner til gamle veb tjente Syersker. Verdenskrigens Udbrud i August 1914 betød, hvad man ikke straks havde forstaaet, en stor Omvæltning i det daglige rolige Forretningsliv, og efterhaanden som Krigen trak i Lang? drag, forøgedes Vanskelighederne paa alle Omraader, men Fir? maets sunde og reelle Principper i Forbindelse med den dyg? tige Ledelse klarede ogsaa disse vanskelige Aar, uden at der blev gjort Brud paa de gode gamle Traditioner. Krigen sluttede, og i 1920 kom Genforeningen med Sønder? jylland. Firmaet havde i Tide rustet sig til at genoptage Han? delsforbindelsen med den gamle danske Landsdel, og i Løbet af de 10 Aar, som siden er gaaet, har A/S J. Moresco erhvervet sig en baade solid og dygtig sønderjydsk Kundekreds.

MORESCOS PELSVÆRK

Et ældgammelt Haandværk, der gennem TU derne udviklede sig fra den r aa Nødtørftighed til den yndigste Luksus ...

E t Kapitel for sig er Morescos Pelsværk. Detmaatte ligge lige for en saadan Nyskaber indenfor dansk Konfektion som Jacob Moresco ogsaa at inddrage Fabrikationen af Pelsværk under sin omfattende Virksomhed. Dette ældgamle Haandværk, Forarbejdning af Skind, som vore Forfædre i de fjerneTider begyndte paa for at finde en Beklædning, der beskyttede dem mod Kulde og Regn, og som i Løbet af Aarhundrederne udviklede sig til den yndigste Luk* sus, en Kvinde kan drømme om, dette Haandværk førtes her;: hjemme af Moresco frem til en Fuldkommenhed, som næsten mere end noget andet viser hans Dygtighed og Fremsyn. Der er tidligere i dette Skrift fortalt om den store Udvikling, som omkring Midten af forrige Aarhundrede begyndte her* hjemme paa Klædedragtens Omraade. Det gav ogsaa de kø* benhavnske Buntmagere og Skindere et stærkt Opsving i deres Virksomhed . . . de Tider var forbi, da Landets Regering for at hemme Befolkningens Ødselhed udstedte Forordninger om, at kun Rangspersoner maatte bære Pelsværk af Los, Maar og Graaværk. Men efterhaanden førte Udviklingen med sig, at Konfektionisten for at være leveringsdygtig maatte overføre Buntmagerarbejdet til sin egen Forretning og selv gøre sine Indkøb, saa at han stadig havde de Skindsorter paa Lager, som Moden krævede. Allerede i 1875 oprettede J. Moresco sit eget Buntmager* værksted. Det var til at begynde med under ret beskedne For* mer; Pels var den Gang i Modsætning til nu kun en Vinter?

artikel, og det var derfor vanskeligt udenfor Sæsonen at be* skæftige en fast Arbejdsstyrke. Imidlertid var Fagene paa den Tid ikke saa fastog enkelt organiserede indenfor særlige Grup* per af Haandværkere, og det lod sig derfor gøre udenfor Sæ* sonen at beskæftige Buntmagersvendene med Tilskæring af Kaaber og Overstykker. Men den Bevægelse, som man kan kalde Pelshandelens De* mokratisering, var i fuld Gang. Tiden var inde, da mange be* gyndte at slaa af paa Kravet om ædle Dyr. Maar og Zobel var stadig en henrivende Luksus, men en Luksus for de faa, ikke for de mange. Det var Kaninen, der begyndte —for at bruge et godt københavnsk Slagord af nyere Dato. Man opdagede, at man i den havde et ypperligt Materiale til Pels og Besæt* ning, idet Kaninskind gennem Forædling og dygtig Forarbejd* ning kan imødekomme alle Modens Krav ogsaa for dem, hvis Pengepung ikke rækker til overfor de Priser, hvori »ægte« Pels* værk nødvendigvis maa holdes. Den vilde Kanin stammer op* rindelig fra Middelhavslandene, men er i Tidernes Løb blevet udbredt over hele Europa, Nordamerika og Australien. Den findes i mange Arter, hvis Skind- og Haarlag efterhaanden har indrettet sig i Overensstemmelse med de forskellige Naturfor* hold, hvorunder den lever. De mest værdifulde Eksemplarer af Racen er de i Frankrig opdrættede Sølvkaniner og Chin* chillakaniner, men forøvrigt er alle Arter af Kaniner anvende* lige i Modens Tjeneste; de daarligste Skind kan anvendes til Fabrikation af fine Filthatte, medens Huden forarbejdes til Lim. I Frankrig, Belgien og Tyskland har man paa de store Fabrik* ker til Forarbejdning af Kaninskind naaet en saadan Grad af Forædling, at det kun for virkelige Fagfolk er muligt at afgøre, om det er »ægte Seal« eller almindelig Kanin. Dengang Moresco begyndte sin Virksomhed i Pelsvarebraiv chen, var det navnlig Kørekaaber i tykke tunge Stoffer, foret med Bjørn, Ulv eller Hund, der var salgbare. Hertil kom for* skellige Former for Kraver, Huer og Muffer, hvilke sidste i

Tidens Løb udviklede sig fra smaa Fingervarmere til kolossale Taske? og Torpedomuffer. Da Jacob Moresco i 1875 oprettede sit eget Værksted og be* gyndte selv at foretage Indkøb af hele det Forbrug af Pelsværk, som var nødvendigt til Besætninger, var det oprindeligt kun tænkt som et Led i den øvrige Konfektionsfabrikation. Men som den fremsynede Mand, han var, forstod han hurtigt, at Salg af Pels, baade uforarbejdet og konfektioneret, kunde blive en god selvstændig Forretning. 1 1895 begyndte han sin en gros Virksomhed for Pelsværk. Han havde det første Aar kun en en? kelt Rejsende, der berejste Danmark, Norge og Sverige, men allerede i 1896 blev der antaget en Rejsende til, og senere gik Udviklingen Slag i Slag. Rigtig Vind i Sejlene fik hans Skind? afdeling i 1898—99, da Skindcapes blev moderne. I de følgende Aar gik Udviklingen stadig fremad . . . . de store, svære Pelse til Kørsel i aaben Vogn og Landauer forsvandt mere og mere, efterhaanden som Automobilet vandt Indpas her i Landet. Læderbeklædning blev den efterspurgte Paaklædning for Kørsel i aaben Bil, lette pelsforede Stofkaaber for lukket Bil. Som et særligt Kuriosum kan nævnes, at da det saakaldte Kostume (engelsk Jaket og Nederdel) vandt Indpas, vilde Da? merne gerne beholde denne Beklædning til Helaarsbrug, og dette gav igen Stødet til en meget stor Fabrikation og Afsæt* ning af Skindveste i forskellige Snit, saadan ser vi, at Moderne griber ind i hinanden, den ene trækker altid den anden efter sig. Pelskaaber med Haarlaget udvendig, særlig af Bisam, Nertz, Persianer og andre fine Pelssorter dukker frem fra Udlandets Modecentrer. Ogsaa denne Artikel blev af Moresco taget op i Fabrikationen, og det elegante Moresco?Snit og den omhygge? lige Forarbejdning gav Firmaet et særligt Fortrin frem for Kon? kurrenterne, og den har til vore Dage været Genstand for en saa rivende Udvikling, at snart sagt alle Skindarter nu anven* des dertil, ja endog Føl? og Kalveskind. Naturligvis maatte Pelsafdelingens stærke Vækst kræve hyp?

Buntmagerværksted.

pige Udvidelser saavel forVærksteder som for Lagre. Disse Ud* videiser faldt naturligt i Traad med den øvrige Udvikling af Forretningen, som er omtalt i det foregaaende, og som først i 1930, da Aktieselskabet J. Moresco flyttede ind i sin i 1916 erhvervede Ejendom, Barnekowhus, Citygade 20, naaede sin foreløbige Afslutning. I Barnekowhus disponerer Pelsafdelingen nu over 3 fulde Etager. Der er Ekspedition paa 2. Sal, Skindlager paa 3. Sal og Værksteder paa 4. Sal. I Værkstederne giver de store Ovenlys* vinduer et ganske fortrinligt Lys, som gør det muligt for Bunt* magerne at finde enhver lille Fejl i Skindene og faa dem fjer* ne t . . . her foregaar ogsaa den nøjagtige og omhyggelige Sor* tering af Skindene saavel efter Kvalitet som Farvenuancer, det er Folk med et skarpt, sikkert og erfarent Blik, der her løfter de lækre, bløde Pelsarter mod Lyset.