292660405

Naar han saa havde spist, rejste Professoren sig for at gaa sine bestemte Antal Gange frem og tilbage over Gulvet, medens han i en halvt syngende, halvt brummende Tone, sang nogle Strofer af een og samme bestemt Melodi. Var saa det normerede Antal »frem og tilbage« over Gulvet besørget, drejede Professoren pludselig om, og uden at sige et Ord, gik han ud ad Døren og op paa sit Kvistværelse, hvor han hikkede sig inde. Paa dette Kvistværelse blev der ligesom paa hans Kontor aldrig fyret i Kakkelovnen, ligegvldigt hvor streng Kulden end var; og hvad han saa bestilte Resten af Tiden, ved man ikke; thi her og paa dette Tidspunkt vovede ingen al forstyrre ham. Først om Morgenen benåd Titiden gensaa man atter Pro­ fessoren, naar han kom ned for at faa sin Morgendrik, halvt Kaffe og halvt Te. Derefter havde Tjenestepigen Adgang til Kvistværelset, og Stadsbygmesteren søgte sit Kontor, for atter ved Femtiden at vise sig paa samme Maade, gaaende paa den samme Side af Pladsen, syngende de samme Strofer efter Maden og paa ny lukkende sig inde paa sit Værelse ved Sekstiden. Saaledes gik Tiden uforandret; men en Morgen kom Pro­ fessoren ikke ned; man forundredes og gik op og kiggede, da der vedblev at være stille indenfor, gennem Nøglehullet. Indenfor saa man Professoren sidde i det blotte Linned paa Gulvet. En Smed blev hentet, og man kom ind. Et apo­ plektisk Anfald havde ramt ham, ganske sikkert tidligt om Af­ tenen; thi han var ganske kold. Nu blev han bragt til Sengs; men to Dage efter — 3die Maj 1863 døde han. Efter hans Begravelse blev hans betydelige Bogsamling, som ingen maatte røre, medens han levede, og som han havde arvet efter sin forgudede Fader Ove Malling, ordnet til Bortsalg.