292660405

Byggeriet i Kjøbenhavn var ret l)etydeligt i den saakaldte Guldbergske Periode, og den fremmedes som sædvanligt, ved at der tilstodes de byggende Indkvarteringsfrihed i kortere eller længere Tid (indtil 30 Aar). Men gav alle disse Lettelser for de byggende, disse Lyst til at bygge, saa fremtvang de ogsaa mærkelige og vidtrækkende Fordringer fra disse. Saaledes i 1770, hvor en Brygger Olaus Baadt, der ejede seks smaa uanselige Vaaninger i Norgesgade (Bredgade), tilbød al nedrive disse Huse og i Stedet derfor opføre nye, saafremt Regeringen vilde laane barn 10000 Rdl. mod Tilbagebetaling i 10 Aar og 3 pCt. Rente, samt give barn »Expektance« paa den første ledige Auktionsdirektørtjeneste i Kjøbenhavn eller paa Stempelforvalterembedet ved Øresunds Toldkammer. Man var omtrent ved at opfylde dette ret beskedne Ønske, da de omhandlede Vaaninger »vare til største Vanzir« for oven­ nævnte Gade; men tilsidst fandt Regeringen dog, at Fordringen var for stærk, og Sagen blev henlagt. Undtagelserne fra Byggebestemmelsernes strenge Fordringer børte ikke til Sjeldenhederne, selv om det ofte stred mod Brand­ forordningen, og Magistraten havde gjort Indsigelse. Overfor Amalienborgkvarteret var Autoriteterne stadig villige til al bringe Ofre, idet man stadig haabede, at dette skulde blive et aristo­ kratisk og fornemt Kvarter. Efter Stadsbygmesterens Død skulde denne Post atter besættes. Der meldte sig tiere Ansøgere, deriblandt liere Ikke-Arki- tekter, hvorfor del ved kgl. Resolution bestemtes, at »Die Aea- demie soli den geschicktesten von den 3 auf Reisen sich befin­ denden Pensionairs vorschlagen, und der soli es haben«.