292647999
Opgaven fages op andetsteds Efter at Kobenhavn saaledes som Landets forste Kom mune havde taget Difterivaccinationssagen op, fulgte de øvrige Hovedstadskommuner og forskellige Omegnskom muner snart Kobenhavns Eksempel og aabnede ligeledes Adgang til vederlagsfri Difterivaccination af alle Born under 15 Aar. Da man imidlertid fra Kommunernes Side mente det rimeligt, at Staten deltog i de Udgifter, der var forbundet med Difterivaccinationerne — ikke mindst fordi den forventede Nedgang i Sygdomstilfældene vilde betyde en kraftig Formindskelse af Statens Refusions udgifter til Hospitalsbehandling — enedes Københavns og Frederiksberg Kommuner i Juni Maaned 1942 om at rette en Fælleshenvendelse til Indenrigsministeriet om Statsrefusion. Denne Henvendelse maa i Forbindelse med den alvor lige Karakter, Difterien antog i Besættelsestiden, anses for at være den direkte Anledning til, at Ministeriet i 1943 fremsatte Forslag over for Rigsdagen til en Lov om Stats tilskud til Vaccination mod Difteri. Loven, der blev ved- . . / taget som Lov Nr. 208 af ig. April 1943 om Tillæg til Lov Nr. 138 af 10. Maj 1915 om Foranstaltninger mod smitsomme Sygdommes Udbredelse (Vaccination mod Difteri), paalagde Kommunerne at drage Omsorg for, at alle Born og unge under 18 Aar vederlagsfrit kunde blive vaccineret mod Difteri, idet det samtidig fastsattes, at der af Statskassen vilde blive ydet Refusion af Halvdelen af Kommunernes Udgifter til Lægehonorarerne. Loven inde holdt endvidere Hjemmel til Ydelse af Statsrefusion for Vaccinationer udfort før Lovens Ikrafttræden, men efter 1. April 1942. Denne sidste Bestemmelse var ifølge Be mærkningerne til Lovforslaget motiveret i det Forhold, at en Del Kommuner allerede paa Tidspunktet for Lovens Vedtagelse havde afholdt betydelige Udgifter til Difteri
Made with FlippingBook HTML5