292646763

I L L UM

10

var gaaet fallit. Lige før disse uheldsvangre lokaliteter udlejedes for tredie gang, forevistes ,,Lilleputanerne“ derinde — og det er jo netop typisk for butiker, der ikke vil gaa, at de bruges til den slags ting. Aftenen og natten til den 3. Marts gik den unge forret­ ningsmand i sin butik, lagde sidste haand paa indretnin­ gen og pyntede sine vinduer. Der var taffel hos Kronprins­ parret paa Amalienborg, og de fine kareter ringlede ned gennem Strøget med festklædte gæster. Der var en hel del mennesker paa gaderne, for der udspilledes samme aften en københavnerbegivenhed, som paakaldte almindelig in­ teresse: det elektriske lys tændtes for første gang paa Københavns banegaards terræn. Aviserne skrev om det næste dag, at „det kraftige lys, der vil være til stor nytte, blev taget i øjesyn af en mængde mennesker, der havde taget opstilling paa Gammel Kongevej . . . .“ To herrer standsede uden for butiksvinduet, der var ved at blive pyntet. Maaske kom de fra banegaarden, hvor de havde oplevet det elektriske lys, maaske var de paa vej til „Gjenboerne", der opførtes paa Det kongelige Teater. — Har du set, sagde den ene. Her skal aabnes en ny forretning. — Den gaar aldrig, svarede den anden. Om 6 maaneder er her igen ny indehaver. Den forrige hængte sig for resten. A. C. Illum var 28 aar, da han aabnede sin første butik. Men butikken var ikke resultatet af et pludseligt indfald hos en ung forretningsmand — til grund for den laa aare- lange maalbevidste planer og beregninger, baseret paa et talent for handel og et branchekendskab,der var helt ud­ over det almindelige.