292646607

Kvarterets handlende Det var jævne mennesker, der boede i Eriksgade. Vesterbro har ikke som Nørrebro fået præg af arbejderkvarter til trods for, at der i sidegaderne kunne være både nød og slum. Selvfølgelig var der mange arbejdere, som boede her, men bydelen som helhed bar præg af bohémer, letlevende pi­ ger og forlystelsessyge, der fra hele byen søgte mod Vesterbro. Der er sta­ digvæk flere livlige forretningsgader, hvoraf Istedgade dog bærer prisen; desuden har Vesterbro været et forlystelseskvarter, hvor dansebuler og værtshuse har floreret. I ejendommen, hvor jeg boede, var der i stuen en hørkramforretning, hvis indehaver, en ældre gråhåret dame med glatskrabet »frisure«, bl.a. solgte kartofler i »mål« - stort eller lille. Disse træmål er nu blevet muse­ umsgenstande. Desuden handlede hun med spegesild, kål, porrer, gule­ rødder, petroleum, optændingsbrænde og ildtændere. Ved siden af boede en lappeskomager. I etagerne boede jævne arbejdere og håndværkere, der stred for at komme livet igennem. En ugeløn på 14 kr. var almindelig til opretholdelsen af en familie, men priserne var derefter: Vi pot mælk kostede 6 øre, lA pæl fløde 5 øre, 1 pilsner 11 øre. Jeg blev ofte sendt over i et lille brødudsalg overfor, hvor vi boede, for at hente for 3 øre fløde. Indehaveren var en lille mand, der lignede Gustav Wied. Konen var heller ikke stor, men trivelig. I brødudsalget havde man kopper stå­ ende med kogt fløde. Ved hjælp af en hornpind drejede han langs kanten af koppen for at flødens »skind« skulle løsne sig og hældte så det hele op i den medbragte flødekande. Wienerbrød kostede 4 øre, men der var også 2-øres wienerbrød eller rosenbrød til samme pris. 5-øres kager var store og fine med flødeskum og gelé. En rund smørkage beregnet til mindst 4 personer kostede 25 øre, og hveder var almindelige i modsætning til nu, hvor de som oftest kun fås Store Bededags-aften. På gadens ene hjørne boede en spækhøker. Han var lige så kraftig som konen var spinkel. Han havde dejlig hjemmesmeltet fedt og en mager spegepølse, som man ikke ser i dag. Desuden havde han flæsk, der ikke var sejt, som det vi får nu. Flæsk var i øvrigt fattigmands-spise, hvad flæsk ikke længere er. Når man kom ind i opgangen, hvor jeg boede, lugtede der ofte af stegt flæsk med løg. Det var billig mad. Mad har alle dage betydet meget for Vesterbros beboere. Der kunne spares på andre

8