292646607

de sidste halvhundrede år, men fremskridtet er et tveægget sværd. Det kommer an på, hvorledes det bliver anvendt og i hvilke magters tjeneste, det bliver stillet. Det er også vor holdning til de ældre år, det kommer an på. Undertiden kan man være tilbøjelig til at stille det spørgsmål, om der egentlig er vundet noget ved den længere levealder. Mennesker i vore dage vurderes efter deres præstationsværdi. Præsta­ tionen er fra at være et middel blevet et mål. Det synes som om arbejdets glæde ikke mere er i højsædet som før under mere beskedne levevilkår, selv om tidligere tider havde deres skyggesider. Ældre kan ikke være med i dette kapløb. For dem kan der ikke være tale om, hvad de kan gøre, men hvad de er. De ældre skulle gerne eje visse kvaliteter, som de unge mangler - større overblik, dybere livserfaring, tolerance, en holdning til tilværelsen, der ligner det, man kalder livsvisdom, men som ikke har no­ get med intelligens at gøre. Et af de største skæringspunkter i et menneskeliv finder vel nok sted, når man på grund af alder må opgive sin stilling og gå på pension. Man har gennem årene været forberedt på, at dagen ville komme, men man har syntes, at tidspunktet lå langt ud i fremtiden. Så pludselig er dagen der, og man må med vemod erkende, at nu går jerntæppet ned. Næste dag er man »fri«. En ny tilværelsesform tager sin begyndelse. Man bør ikke i den anledning blive pessimist, selv om det kan være svært, især for mennesker der har fundet lykken i arbejdet. Der er jo heldigvis andre livsværdier, som det gælder om at få øje på. I al fald må der fra begyn­ delsen af et otium tegnes et helt nyt livsmønster. Overgangen til pensionisttilværelsen betyder omvæltning på mange områder. Økonomien bliver ringere, dagene føles lange, helbredet ikke det allerbedste. Man har slidt på sit liv, har måske hidtil ikke haft lejlig­ hed til at drive nogen form for hobby og heller ikke til at forberede sig på alderommen. Pludselig er den dér, ofte med tomme dage. De gamles kår er blevet forbedret, men de personlige problemer er der stadig. Der er også blevet slidt på de gamles sind - de gamle har oplevet to verdenskrige og en omvæltning i teknik, i verdensbillede og begreber som vel ingen an­ den generation før. Rodløshed og ensomhed er blevet følgen hos mange. Der synes at være en voksende erkendelse af forsorg, men det er ikke nok, der må også tænkes på omsorg. Økonomien spiller naturligvis også for de ældre en vigtig rolle, selv om kravene til tilværelsen mindskes.

65