292646607

ungdommen så tidligt i menneskelivet. Ungdommen burde efter hans me­ ning komme sidst som livets krans som sommerfugletilværelsen, der i in­ sekternes verden kommer efter larve- og puppestadiet. Den, der bøjer sig for naturens lov i tillid til dens uransagelige visdom, vil som oftest gøre den erfaring, at de sene år, der kommer efter et normalt levet menneske­ liv, ikke er så svære at bære. Det at være ung i dag er en hæderstitel. Der finder en sand dyrkelse af ungdommen sted. Når en mand når et rundt tal som 70 eller 80 år, kan man ikke give ham nogen bedre kompliment end at rose ham for hans ungdommelighed. Selv bedstemodre sætter nu til dags alt ind på at illude­ re unge både i udseende, påklædning og væremåde. Når man har gjort den vemodige opdagelse, at éns eget livs sommer er ved at gange på hæld, må man prøve at glæde sig over den nye ungdom, varme sig i dens stråler og gennem sit eksempel vise den lidt af kunsten at blive gammel. Der vil normalt være et vist modsætningsforhold mellem generationerne, men de ældre må søge at gøre sig klart, at den nye slægt har ret til at vaire ung på sin måde og ikke på den måde, den tidligere ge­ neration har været ung på. Efter at have passeret en vis alder er det ligesom der ikke mere er for­ slag i tiden. Som barn syntes en dag at være lang, for ikke at tale om en uge. I ungdomstiden var et år en umådelig lang tid, men når man har lagt en række ti-år bag sig, synes det som om tiden går hurtigere og hurtigere for hvert år, man nærmer sig den uundgåelige slutsten. Det er formo­ dentlig et udslag af naturens visdom, at der synes at være mere forslag i tidens første og mest værdifulde periode end i den sidste og formentlig ringeste. Tidens øgede hastighed i de ælde år kan måske også ses som et nådigt forsyns beslutning om at ville lette og forkorte det sidste stykke vej. Et trist faktum ved at blive ældre er, at gode venner og kolleger falder fra, og de vokser ikke på træerne. Evnen til i de ældre år at knytte nye venskaber i de tabtes sted er ikke stor, og det kan være bittert at føle sig ene uden synderlig udsigt til at skaffe sig passende følgeskab på resten af livsvejen. For de fleste ældre er det som om tilværelsens første afsnit kommer til at stå i et magisk skær på mindets tavle. Den tid, der ligger mellem barndommen og de ældre år, indsnævres ved, at de unge år hu­ skes tydeligt, mens livets senere år fortoner sig i tåge. Der finder en slags

63