292646607

nyt kunstværk hvad enten det var et maleri eller en lille skulptur. Vi glæ­ dede os til at mødes hver lørdag, og vor fælles interesse for kunst var medvirkende til at give vort liv indhold. I alderdommens land Den kendte folklorist og dialetforsker H.F. Feilberg, der døde i 1921 i en alder af 90 år, sagde engang til sine børnebørn: »Af alle de lande, jeg har besøgt, er alderdommens det smukkeste.« Det synspunkt kan man natur­ ligvis anlægge, når man oplever en alderdom, hvor fysikken ikke er alt for svækket og de økonomiske levevilkår er nogenlunde tålelige. Der bliver flere og flere ældre, og der gøres i vore dage meget for at give mennesker, der er kommet op i alderen, mange gode år endnu og for at de skal befinde sig vel i alderdommens land. Adskillige bevarer da også glæde for livet, har et ungdommeligt sind og interesser, som de kan gå op i. Sådanne mennesker kommer til at stå som lysende eksempler for unge, der også engang bliver gamle. Alderen melder sig ikke pludselig, men lidt efter lidt. Allerede når man har passeret de 50, er det som om man er nået op på toppen af et højt bjerg, hvorfra man kan skue ned i såvel ungdommens som alderdommens dal. De første varsler, om at man er kommet ud over den første ungdom, er begyndt at melde sig: læsebril­ ler er blevet nødvendige, håret er begyndt at gråne, og børnene er ved at blive voksne og flytte hjemmefra. For mange bliver årene efter de 50 en lykkelig epoke, som de senere kan tænke tilbage på med glæde. Hvad det rent stillingsmæssige angår, er vel de fleste blevet det, de kan nå i denne tilværelse, om det så er en topstilling, der er nået, en stilling i anden eller tredie række eller måske ængere nede på rangstigen, gør mindre til sagen. Af livets årstider er det ikke altid foråret eller sommeren, der er at fo­ retrække. Efteråret med de vide udsyn, den høje klare luft og de smukke farver går ofte af med sejren. De sene år giver en roligere livsrytme. Ung­ dommens higen og uro er et tilbagelagt stadium. Man er fri for at række efter frugtgrene, man syntes var tiltrækkende, men når man så endelig fik fat i grenen, viste det sig måske, at frugten ikke svarede til forvent­ ningerne. Til andre tider svippede grenen fra én. Nej, de unge har det i virkeligheden slet ikke så godt, men de opdager det heldigvis først mange år efter. Anatole France har et sted bebrejdet naturen, at den har anbragt

62