292646607

spil, billard, og endelig var der restaurant, hvor medlemmerne kunne spi­ se til rimelige priser. Handels- og Kontoristforeningen blev for mange et andet hjem. En vigtig foreteelse var, at der hver onsdag holdtes foredrag, og der var mange prominente foredragsholdere. Jeg var medlem i 50 år til jeg blev pensioneret og tænker med glæde tilbage på adskillige kory­ fæer inden for det politiske liv, handel og industri, som holdt foredrag. Der var f.eks. J.C. Christensen, Klaus Berntsen, Thorvald Stauning, pro­ fessor Edv. Lehmann og professor Vilh. Andersen, og kunstnere som Holger Gabrielsen og andre underholdt os med oplæsning. Det var gode tider, mens foreningen havde lokaler på Nørregade. Senere byggede man Hotel Merkur, som blev solgt til Spies. Foreningen eksisterer endnu som Københavns Handelsstands Klub af 1841, men tiderne har ændret sig hvad foreningsliv angår. Jeg har også været medlem af Selskabet til Staden Københavns historie og topografi med mange gode foredragsaftener og en årlig udsendelse af en bog om Københavns historie. Ligeledes har mit medlemsskab i Fore­ ningen til gamle bygningers bevaring givet mig horisont gennem besøg på herregårde, i kirker og andre interessante bygninger samt udsendelse af publikationer. Endvidere har jeg besøgt kunstudstillinger og museer, været medlem af Kunstforeningen samt aflagt besøg hos kunsthandlere, hvor man ikke fik stene for brød. Her må jeg nævne en speciel kunsthandel, hvor jeg i ad­ skillige år jævnlig havde min gang. Vedkommende kunsthandler havde lokaler på en trediesal i Læderstræde. Uden for kundekredsen var han meget lidt kendt, og han ønskede heller ikke større publicity. Hans for­ retningsskilt i porten var så beskedent, at det næsten ikke var til at få øje på. Hans kundekreds voksede støt gennem årene, og mange, der i den pe­ riode, hvor han virkede, fulgte kunstlivet, fandt ad de mange trapper op til ham. En lille kreds af kunstinteresserede aflagde hver lørdag forret­ ningen besøg. Vi var i alt fire, hvoraf den, der skriver disse linier, er den sidstlevende. Vi drøftede kunstens problemer, blev venner og kom i hin­ andens hjem. Temaet over en beskeden kop kaffe var altid kunst. Man kaldte vor lille kreds Weekend-hytten. Man kan købe kunst som pengeanbringelse, men man kan også købe kunst af kærlighed. Weekend-hytten gjorde det af sidstnævnte grund. Vi glædede os, når vi for vore små penge havde haft råd til at erhverve et

61