292646607

ikke nægtes. Alligevel syntes det som om tiden var ung - også fordi kam­ pen, der førtes, var på en anden baggrund end nu, hvor målene er abso­ lut materielle. Det muntre billede af tiden, som vi ældre kan tænke tilbage på, er det ikke sikkert, at vor tids ungdom vil få, når den om en menneskealder el­ ler mere skuer tilbage. Det kan være, at ungdommen, når den tænker til­ bage på den tid, vi nu oplever, vil sige: »I havde det alt for godt. I havde ikke råd til at leve, som I gjorde. Nu er det os, der må betale gildet.« Jeg anser det for en lykke at have fået lov til at leve i en periode, som jeg vil kalde den rette side af 1914. Verdenskrigens udbrud satte skel mel­ lem før og nu og forandrede menneskers levevis - ikke på alle områder til det bedre. Mennesker dengang var om ikke mere lykkelige, så var de me­ re tilfredse, og der var mere hygge. Der levede heller ikke så mange men­ nesker som nu. København var sammenlignet med hovedstaden i dag en lille by, men den var på vej til at blive en storstad. Rådhuset rejste sig klassisk og nor­ disk. Sporvognene elektrificeredes, og et enkelt automobil varslede de hyggelige, rødplyssede hestedroskers snarlige død. Forfatteren Gustav Es- mann holdt konferencer på Sommerlyst om prostitutionen for et publi­ kum, der nød hans brændende indignation over de statsautoriserede letle­ vende piger, alt imens de drak en kop kaffe. I kunstnerkredse og i de gamle kulturhjem florerede samtalens kunst opfyldt som man var af ti­ dens problemer, kunst og æstetik. Det var en fredelig facetteret tid, bor­ nert og frisindet, overfladisk og alvorlig, højspændt idealisme, forfinet dannelse og vulgær levemandsmoral, klunkestil og skønvirke. Stigende udvikling, stigende velstand for handel og industri og en stormmarch fra det arbejdende folks side mod de velbjergedes forjættede land med dets similiudstyr og flotte livsvaner. Der var dog også andre klange. En kreds af behjertede mænd og kvinder fra Studentersamfundet satte et omfat­ tende oplysningsarbejde i gang for også at gøre arbejderne delagtige i kulturgoderne. Der undervistes med lidenskab af unge idealistiske lærere, der ofte efter en lang arbejdsdag gav deres aftentimer gratis. Der spilledes kammermusik i arbejdernes forsamlingsbygninger, og det var vanskeligt at sige, hvem der var mest glade, de, der gav, eller de, der tog imod.

6