292646607

unge år aftegner sig tydeligst på mindets tavle, hvorimod fremtiden skju­ ler sig i tågedis, hvis der overhovedet bliver tale om nogen fremtid. Der er mennesker, der som ældre, når de skuer tilbage, blot længes efter et tabt paradis, mens andre mere realistisk betonede drømmer om en tilvæ­ relse, hvor de endnu en periode kan finde anvendelse for deres virke­ trang på forskellig vis. En vismand har engang sagt, at »hvis man har et bibliotek og en have, har man alt«. Der ligger en dyb sandhed i disse ord. Bøger og naturen er gode ledsagere på livets vej. Bogsamleren Så længe jeg kan huske tilbage, har jeg samlet på bøger. Der er intet, man kan give sine penge så godt ud til som til bøger. Håndbøger vil sne­ sevis af gange have betalt, hvad de har kostet, og de goder bøger, som man gang på gang kan vende tilbage til, vil give de største glæder, man overhovedet kan få. Er der noget, der er hævet over, hvad møl og rust kan fortære, er det bøger. Biblioteker er udmærket, men man kan ikke nøjes med at låne bøger. Man må eje dem. I al fald de bøger, man øn­ sker at vende tilbage til. Der er vel hos de fleste mennesker en dyb trang til at samle på værdier, selv om man må gøre sig klart, at det hele kun ejes på borg i kortere eller længere tid. Det gælder i høj grad bøger. Har de litterær værdi ud over øjeblikket, vil de en dag gå over på andre hæn­ der. Mange samlinger, som har dannet en helhed, vil blive splittet. Set fra et forretningsmæssigt synspunkt er det som regel en dårlig spekulation at samle på bøger. Alligevel er bogsamlere nyttige samfundsborgere, efter­ som visse kulturværdier ville gå tabt, hvis det ikke var samlere. Mange værdifulde bøger findes kun i ringe antal eksemplarer, som ville være borte, hvis der ikke var forstående mennesker, som havde hæget om dem. En bog kan opbygge, belære, underholde eller mane en svunden tid frem for os. Bogen er et spejl, som forfatteren holder frem for sine læse­ re. Det er dog ligesom der ikke mere skabes de store figurer i litteraturen som tidligere - f.eks. Lykke-Per, Marie Grubbe, Knagsted, Ditte Menne­ skebarn, Jørgen Stein m.fl., men måske falder man som ældre for den

58

Made with FlippingBook Online document