292646607

liggende grøft. Det bedste var alligevel, at få Vorherre til at forbarme sig og sende regn, der kunne sætte planterne i vækst. Regnen kom som of­ test betids. Tomater skal helst have sol og varme, men når regnen senere på sæsonen satte ind, blev det for meget af det gode, og det bevirkede, at tomaterne revnede. Alligevel smagte de godt. Et stykke med blomster blev ikke glemt. Det satte rigtig kronen på værket, når man kørte hjem, at have en stor buket blomster oven i cykel­ kurven. Morgenfruer er så taknemmelige at dyrke, fulde som de er af sol og sommer og landlig sundhed. Levkøjer havde jeg ikke held med. De blev altid enkelte - aldrig dobbelte, men alligevel duftede de. Jeg har haft mange forskellige blomster i min nyttehave: okseøje, studenternelliker, reseda, gyldenlak, jomfruen i det grønne, rævehaler, scabiosa, tagetes, eller tallerkensmækkere, som de også kaldes, asters, krysantemum m.fl. Det gjaldt om at have blomster hele sommersæsonen. Det, der gjorde stærkest indtryk på mig, var en række solsikker. At der af et lille frø i lø­ bet af så kort tid kan komme en så stor vækst, forbavsede mig meget. Solsikker kan i løbet af sommerhalvåret nå mandshøjde. Når jeg kørte hjem, fulgte bierne mig og satte sig på blomsterne i min cykelkurv. Jeg vil aldrig glemme søndag formiddage i nyttehaven. Især hvis det havde regnet om natten, og solen pludselig brød frem, kunne man ligesom føle sig eet med naturen. Luften var helt helsebringende. Når frøene var lagt i jorden, blev den klappet til, og frøposernes forsi­ de blev anbragt ved enden af bedene som små brogede bannere. Hvor er det forunderligt at tænke på, at man sådan kan have håbet og livet lig­ gende i koncentreret form i lommen - alle de små frø. Når man lugter til en sådan pose, mærker man den krydrede duft, der minder om sol og sommer, om liv og grøde. Og så så alle disse frø, se dem komme op, luge omkring dem, understøtte og nære dem, føre krig mod deres fjender og skabe mad af dem og af den gode, trofaste jord. Det må være menneske­ nes egentlige beskæftigelse af dyrke Pomona - frugtbarhedens og haver­ nes gudinde. Når man engang har fået smag for dyrkning af jorden, synes livet fat­ tigt, når man ikke længere er i stand til det. Der kommer nemlig en dag, hvor kræfterne ikke længere strækker til til havearbejde. Så må man nøjes med at have blomster i altankasser. Når man bliver ældre, lever man for en stor del i minderne. Især de

57