292646607

serende, der så ellers agtværdige medborgere stå bøjet over hestepærer for med en skovl at komme dem i en spand, sendte os foragtelige blikke og betragtede os sikkert som lidt småtossede. Dyrkning af jord giver sundhed og glæde. Man får motion og frisk luft, alt imens man er vidne til det under, der sker ved, at frø lægges i jorden og når tidens fylde kommer giver det rige udbytte. Det var strengt for uøvede »kontorlemmer« at grave, men når man tog et lille stykke ad gangen, gik det. Ved omtanke og påpasselighed kunne der skaffes god og sund mad med masser af vitaminer til en hel familie vinteren igennem gennem nyttehaven. Men hver stump jord måtte udnyttes. Der var hver­ ken plads til redskabsskur eller bænk. Gravningen af jorden gav værk i ryggen. Man hørte rivernes gang og skelede til sidemanden for at konsta­ tere, hvor langt han var nået. Se, hvor han hænger i! Man rettede sig op, støttede sig til spaden og lod det blå- eller hvidstribede skjorteærme tvæ­ re hen over den svedige pande, og så kløede man på igen. Så kom man til inddelingen af bede. På hele den ene side skulle der være kartofler. Først de røde kartofler, som kommer tidligt. Derefter vinterkartoflerne: Mau- sel eller King Edward. Der er ikke noget, der smager så godt som ens eg­ ne nyopgravede kartofler med smør og persille til. Derefter kom turen til alle de mindre bede. Række op og række ned blev der sået: gulerødder, rødbeder, grønærter, løg, radiser, persille, ja om det så var timian til gule ærter var det med. Der blev heller ikke glemt: porrer og kål, der købtes som små planter i et nærliggende gartneri. Både hvidkål, rødkål, rosen­ kål og grønkål var med. Blomkål gav ikke noget særlig godt resultat. Ho­ vederne blev for små. Tomater havde jeg derimod megen glæde af. Man skal blot være for­ sigtig med i sin iver efter udbytte ikke at plante dem for tæt. Det giver bagslag. Så skal sideskuddene nippes af, og når planten har nået en vis højde, 3-4 klaser, fjernes toppen for at få så store frugter som muligt. Planten afstives med en solid pind. Tomater, der dyrkes på friland, sma­ ger helt anderledes end tomater dyrket i drivhus. Mellem frilandstomater kommer der ganske vist en del, hvad man kalder »aber« imellem, men det forringer ikke smagen. Også radiser og ræddiker sået på friland får den rigtige smag. Det værste ved plantningen af kål, porrer og tomater var, at der ikke var mulighed for at skaffe vand på jordstykket. Ved hjælp af et stort syltetøjsglas måtte jeg hente vand til planterne i en nær­

56