292646607

Krysantemums duft minder om jord og forgængelighed. Ellers er efter­ årets blomster - georginer, asters og gyldenris kun en fryd for øjet. Af alle årets skønne blomster er de, der kommer til at stå ens hjerte nærmest - årets første og årets sidste. Jeg har som sagt været taknemmelig for i den sidste del af mit liv at komme til at leve ude i Vorherres natur og have en have. Jeg har dog også dyrket køkkenurter, og et varigt minde for mig gav min nyttehave. Nyttehaven I besættelsens mørke år havde én eller anden fået den gode idé at foreslå Gentofte kommune, hvor jeg nu boede, at stille grunde til rådighed for folk, der havde lyst til at dyrke kartofler og andre nyttige grøntsager. Min nyttehave lå på Smakkegårdsvej i Gentofte. Krigstiden skabte gen­ nem nyttehaverne en ny slags agerdyrkende medborgere. Efter normal arbejdstids ophør og søn- og helligdage kunne man se dem træde pedålerne på vej til nyttehaven. Det allerældste tøj var de iført. Rive og spade var fastspændt til cyklen, lommerne struttede af frø­ poser, sejlgarn og småpinde, og på cyklens bagagebærer var anbragt en anselig sæk med læggekartofler. Hele herligheden skulle transporteres ud til nyttehaven, for nu var det forår. Men hvor var det en tung last at komme af sted med! Nyttehavernes publikum var broget. Man traf folk af alle samfundslag. Alle var interesseret i at få det størst mulige udbytte af deres arbejde med den gode jord. For den lille jordlod, der var stillet til rådighed af kom­ munen, betalte man et symbolsk beløb på kr. 1,10 i leje. Kontrakten lød på, at lejemålet kun gjaldt for een sæson ad gangen. Det var strengt at blive præsenteret for »grunden« - et stykke græsmark, der var pløjet op, men fyldt med sten i alle mulige størrelser. Her hjalp ingen kære mor. Ville man have udbytte, måtte man gå i gang og få fjernet sten og græsrødder og i sit ansigts sved bearbejde jorden, så den var tjenlig til at modtage frø og kartofler. Man vidste jo, at jo bedre, jorden var blevet behandlet, desto større mulighed var der for et godt ud­ bytte, når høstens dag var inde. Det var vanskeligt at skaffe gødning, men i krigens tid var der en del heste på gader og veje og dermed rigeligt med deres efterladenskaber, som kunne komme jorden tilgode. Forbipas­

55