292646607

Hvad radio angår begyndte man med et lille krystalapparat med hø­ retelefoner. Krystalapparatet blev senere afløst af en stor kasse, der var forsynet med spoler til henholdsvis lange og korte bølgelængder, anord­ ninger til at dreje stationerne frem på, anodebatteri, der skulle udskiftes med passende mellemrum, og en akkumulator, der jævnlig skulle opla­ des. Ved at lægge høretelefonerne i en krystalskål var det muligt at få en slags højttaler frem. Senere kom der rigtige højttalere, som kunne kobles til radioapparatet. Så blev apparatet med de mange anordninger udskiftet til et apparat i kasse af fin træsort med indbygget højttaler, der kunne til­ sluttes lysnettet, og så gik det fremad mod nutidens fine radioapparater og transistorapparater. Der er i dag radioudsendelser fra tidlig morgen til sen aften. Det var der ikke før. Et radioprogram fra f.eks. den 25. maj 1925 illustrerer udviklingen: Udsendelserne begyndte kl. 19.30 med Radio Ugerevy’s program. Kl. 20 »Danske Toner« arrangeret af Emil Holm under medvirken af Radiotrioen: Otto Fessel, Rudolph Dietzmann og O.K. Jersholt, derefter oplæsning af kgl. skuespiller Peter Jerndorff: »Hjor­ tens Flugt«. Kl.' 21 Berlingske Tidendes Radioavis, kl. 21.15 Politikens Radioavis. Kl. 21.30-22.30 Operettemusik - ialt tre timers udsendelse. Fa­ milierne sad andægtigt lyttende med høretelefonerne for ørerne. Havde man inviteret gæster til at lytte til radioudsendelserne, skulle det nok pas­ se, at anodebatteriet trængte til fornyelse eller akkumulatoren skulle op­ lades. Tidligt kunne man høre højmesse om søndagen. Det var sognepræst Olfert Ricard ved Garnisons Kirke i København, der efter nogen betænk­ ningstid gik med til at lade sine gudstjenester transmittere til glæde for mange ældre og svagelige, der ikke kunne komme i kirke. Senere kom an­ dre betydende præster til. Anden underholdning Før radioens og fjernsynets tid - fjernsynet kom først i halvtredserne - måtte de enkelte hjem selv sørge for underholdning om aftenen gennem spil og sang. I vore dage er det de færreste, der går til spil. Tidligere var det almindeligt, at man enten kunne spille på klaver eller mestre en vio­ lin. Det hørte med til god tone, at man kunne yde et lille bidrag til den almindelige underholdning. Musik og sang kom efter den obligate kaffe­

51