292646607

somme form dækker et ubestridt sædeligt indhold, har jeg dog så megen sans for både den store og den lille humor, at jeg altid har interesseret mig for revyer. Jeg mener dog her virkelige revyer, det vil sige dem, der med strålende lune og underfundig satire revser tidens og alle tiders dum­ hed, hykleri, sladder og farisæisme, derimod ikke de såkaldte revyer, der tværtimod spekulerer i dumheden og hykleriet og slesker for et åndssvagt publikum ved hjælp af kødudstillinger, sjofle viser og tilstrækkeligt med tvetydigheder.« Der er et stort spring fra fortidens syngepiger, som i deres hjemmegjor­ te spraglede dragter sad udstillede på en halvmørk tribune i et skummelt lokale med stank af tobak og dårlig parfume, til en senere tids elegante varietésangerinder i flotte dragter, optrædende i skarpt projektørlys og tiljublet af et stort publikum. Man har været tilbøjelig til at tale nedsættende om den gamle syngepi­ geinstitution og undertiden med rette. Det var ikke kunst altsammen og heller ikke dyd. For mange unge piger var det et skråplan, men fortidens syngepiger var på en måde pionerer for en senere tids revyer helt op til vore dage. Fra deres forhøjninger sang de om døgnets begivenheder. Hu­ møret og viddet afspejlede sig på sangerindetribunerne, ligesom det har kastet refleks i revyviserne helt op til vore dage til Uha-Uha, Hov-Hov og Ikk’ i fjernsynet. Radioens første tid Hvordan kedede I jer før radio og fjernsyn kom frem? spørges der un­ dertiden. Vi kedede os overhovedet ikke. Vi syntes tværtimod, at der var indhold i vores tilværelse til trods for, at vi ikke som nu blev stopfodret med mere eller mindre god underholdning, men vi var heller ikke forvæn­ te. Vi måtte selv skabe indhold i vor tilværelse modsat nu, hvor den me­ kaniske underholdning via radio larmer en stor del af døgnet. Radioen kom frem i tyverne og var for os noget epokegørende - de gla­ de tyvere som de kaldes. Det er nu en fejlagtig betegnelse, for de var slet ikke så glade, som man tror, men efter krigsårene 1914-1918, som på for­ skellig vis også kunne mærkes i det neutrale Danmark, følte mennesker, at de ligesom måtte frigøre sig fra krigsårenes tryk gennem en vis løsslup­ penhed.

50