292646607

luftalarmen endelig blev afblæst og forestillingen fortsatte, var glæden ved teaterbesøget forbi. Så holdt jeg op med at være abonnent og kom kun nu og da i teatret. Engang imellem besøgte jeg som ung Scala og Tivoli Variete (Apollo- teatret), Folketeatret og Det ny Teater samt Nørrebros Teater med den uforlignelige skuespiller Frederik Jensen. I tiden omkring 1920 spillede Bodil Ipsen og Poul Reumert sammen på Dagmarteatret samt Eyvind Jo­ han Svendsen. Det var en periode, der måske kan betegnes som teatrets virkelige glanstid i det københavnske teaterliv. Her kom jeg adskillige gange, men desværre holdt teatret op med at eksistere i 1937 sammen med Casino. Dette teater står for os, der hører til det ældre slægtled i mindets gyldne skær. Her fik vi vore første teateroplevelser. Stykkerne, der blev opført, var hyggelige og gjorde et stærkt indtryk på vore modta­ gelige sind, for en teateraften hørte ikke til de daglige oplevelser. Teater­ stykkernes navne kalder minderne frem: Capriciosa, Cornevilles Klokker, Dollarprinsessen, Esmeralda, Gutter ombord, London i Lygteskær, Som i Ungdommens Vår og mange flere. På hjørnet af Amaliegade og Set. Annæ Plads så man den røde lygte lyse, og forventningen om aftenens begivenhed var stor. For tusinder af tilskuere blev Casinos komedier de tidligste skuespil, barneøjet så. Båret frem af den første teateraftens fe­ stivitas blev Casino et gyldent minde for mange. Deraf den kærlighed til dette teater, der blev til vemod, da det hele var forbi og glædens kilde for bestandig var ophørt at rinde. Forfatteren Carl Muusmann har skrevet: »Hver københavner bærer inderst inde i hjertet et kært Casino-minde.« Mere fra forlystelseslivet »At gavne og fornøje hav stedse det for øje« det var Horatses ord. Gan­ ske vist fremsat i en anden forbindelse end den, der her tænkes på. Orde­ ne kunne passende tjene som motto for Danmarks Radios virke. Der kan være udsendelser i en bestemt periode, som får en stor lytterskare, og når en sådan udsendelse ophører, efterlader den hos mange et savn. Det tror jeg var tilfældet med »Variete Palmehaven«, der udsendtes et par sæso­ ner lørdag aften med publikum, gæstesolister og orkester. For mange, der var kommet over den første ungdom, lød der her sang, musik og fo­

48