292646607

dreder. Den kunne lige så godt have heddet »Epilog til vor tidsalder«, for med den tid, bogen beskrev, var det forbi. Ingen anede, at 1914 skulle komme som et jordskred, der begravede mange drømme, men som dog også havde noget godt i sit følge. Efter første verdenskrigs afslutning regnede man ikke mere med krig, men åre­ ne 1939-45 skulle bringe menneskeheden på andre tanker. Teknikken har omformet verden, og en stor del er sket i første halvdel af 1900-tallet - motorkøretøjernes fremmarch, flyvemaskinen, stumfilmen, der blev til tone-, tale- og farvefilm, radio, radar, fjernsyn, elektronisk databehand­ ling, satelitter, månerejser og endelig atomspaltningen. Det sidste under omfattes både med gru og med håb som indgang til en ny tidsalder. De »levende« kinobilleder Der har tidligere været nogle udsendelser i TV, der hed »Den gamle Bio­ graf«. Når disse udsendelser blev bragt, var der sikkert adskillige ældre mennesker, som tænkte tilbage på deres barndom i begyndelsen af vort århundrede, hvor man tog plads på et af de umagelige træsæder i det stedlige biografteater og med spænding betragtede, hvad der blev vist på det hvide lærred. Disse film varmede i mindet dem, som havde været vid­ ne til den kolossale udvikling, der er sket på filmens område fra dengang filmen ikke talte, men alligevel talte på alle sprog og frem til vore dages tale-, tone- og farvefilm. Vandene har lukket sig over de mange film, der dengang gjorde indtryk på vore modtagelige sind. Sammenlignet med vo­ re dages film var det, der dengang blev vist, nogle primitive, tågede og utydelige »levende« billeder, der blev suppleret af de første Edison-fono- grafer med skrattende valser eller af en pianist, som sad og hamrede på et klavers tangenter. Det første biografteater blev åbnet i København den 17. september 1904 på Østergade i det nyopførte City. Udenfor kunne man se en mæg­ tig »Schweizer« i flot lyseblå uniform med trekantet hat og med ceremo­ nistav samt et bredt bandolér over bringen med navnet »Kosmorama« i store bogstaver. I dette biografteater forsøgte man allerede i 1907 med en såkaldt »tale- og tonefilm« - en berlineroptagelse af »Den glade Enke« på grammofonplader, der ledsagede de levende billeder af operetten. Mund­

44