292646607

Gammeldags sælgere Inden for den virksomhed, som jeg kom til at tilhøre, var der foruden kontoristerne en type mennesker, som også har været ude for en stor ud­ vikling. Jeg tænker her på tidligere tiders agenter. Hvad enten disse solg­ te varer eller forsikringer, trampede de ud ad støvede landeveje eller fik deres tøj blankslidt af tredieklasses-kupeernes hårde træsæder. Underti­ den havde agenten gummiflip på, den skulle hverken vaskes eller stryges, blot tørres af med en våd klud. Han havde ofte cykleklemmer om che­ viotsbuksernes smalben - men han havde fremtiden i sin sorte voksdugs­ mappe og på tungen. Han talte med forslidte landmænd om alverdens herligheder fra postordrekatalogets slaraffenland og med tjenestedrenge om alderdomsopsparing og livsforsikringsbeskyttelse. Han ville det bed­ ste, men mødtes med mistillid. De nylonskjorteklædte mappebæreres armé, som i vore dage kører rundt i flotte biler, havde en fortrop af agenter, der sloges som terrier for deres sag. Folk trak som regel på skuldrene af dem, og de måtte underti­ den kæmpe en hård kamp for at opretholde tilværelsen. Den såkaldte »lille agent« kunne på sin vej gøre den erfaring, at Nero levede endnu. Undertiden i en hvidjakket ismejerists skikkelse. Efterhånden vænnede man sig til disse omstrejfende folk og fandt dem ligefrem nyttige. Man fandt, at de undertiden havde ret, og at det slet ikke var så dumt at være livsforsikret, at få en kogebog eller have en symaskine. Årene svandt. Gummiflippen, der aldrig skulle vaskes, sprak. Det blå cheviotstøj blev mere og mere blankslidt og den sorte voksdugsmappe skamferet, men så var der også banet vej for en ny generation af sælgere. Når man som ældre tænker på tidligere tiders sælgere eller agenter, kan man trods alt ikke lade være med at føle en vis veneration for dem. Firmaerne, der har benyttet dem, er ikke særlig stolte over bekendtska­ bet, og de forvises derfor ofte til glemslens mørke. Trods deres brist ud­ førte de dog et pionerarbejde. Det er ikke deres metoder, men deres flid man er imponeret af. De vandrede fra dør til dør og kom derved til at til­ høre de ømme fødders brigade - men de havde dette: »Sesam luk dig op« og var klar over, at var der ikke ligefrem guld i dynger for deres fødder, så var der i hvert fald sølv. Sammenlignet med en ny tids sælgervirksom­ hed, kan man i dag kun sige: »Ak hvor forandret«.

38