292646607

kneb for mig at nå op til skrivepulten. Der var så en skammel, som jeg måtte sætte foden på, og med den som trinbræt svingede jeg mig op på en af de såkaldte skruestole uden ryglæn - efter først at have foretaget en karruseltur for at få stolen i passende højde til skrivepulten. Kopiering af breve blev først foretaget ved hjælp af våde klude, senere ved at brevet blev lagt i en presse med fugtigt tyndt kopipapir, hvorved sværten fra farvebåndet på skrivemaskinen gik igennem på det tynde pa­ pir. Ved hjælp af denne kopimaskine kunne brevene hurtigt blive kørt igennem de to valser med tyndt papir, og så var brevet kopieret. Bagef­ ter, når kopipapiret var tørt, klippede man kopierne fra hinanden og sat­ te dem på plads i brevordnere. Når brevene var lagt i kuverter, og kuver­ terne var frankeret, gik det af sted til posthuset. Efter første verdenskrigs afslutning kom der et vist skred i udviklingen, så meget kontorarbejde efterhånden blev udført af maskiner, men det var først i trediverne det rigtig begyndte. Først de såkaldte Adremamaskiner. Senere hulkortanlæg (Powers) og helt frem til vore dages elektroniske da- tabehandlingsmasHiner og magnetbånd. Det er det mest utrolige, der i vo­ re dage kan udføres på kontorteknikkens område. Kontoristerne i deres alpakkajakker er blevet afløst af folk, der næsten skal have ingeniørud­ dannelse for at kunne forstå sig på nymodens kontormaskiner. Jubilæum i firmaet Firmaet, hvor jeg var ansat, var stiftet 1890, og 1. april 1915 kunne det fejre 25 års jubilæum. Det blev ikke fejret på anden måde end ved, at der blev udbetalt personalet et jubilæumsgratiale på en måneds gage. Jeg havde dengang 30 kr. om måneden, og jeg var meget stolt over at kunne komme hjem med 6 flunkende nye ti-kronesedler. Et halvt års tid efter inviterede firmaet os post festum til souper og bal på Langeliniepavillo- nen. Festen fandt sted den 2. oktober 1915 kl. 8 (20) præcis. Adgangsbil­ letten lød på kr. 6,50 + garderobe 20 øre. Udgiften blev afholdt af fir­ maet. Derimod ikke udgiften til festdragt, som jeg måtte leje. Vi måtte skynde os fra kontoret, der først lukkede kl. \1V i , for at vi kunne være præcis til festen. Vore chefer var ikke med, men de fik under festen nogle rungende hurraer, som de desværre ikke hørte.

37

Made with FlippingBook Online document