292646607

ned og skrive, troede man fejl. Lærlingen blev brugt til lidt af hvert - lige fra at hente varmt wienerbrød til damernes formiddagskaffe og til at hen­ te bajerske pølser og røgede sild i en nærliggende viktualieforretning til mine foresattes frokost. Endvidere blev jeg ofte sendt i byen efter varm mad på skoleskibet Constance, der lå fortøjet ved Holmens Bro. Her var både restaurant og salg af varme retter »ud af huset«. Biksemad var en specialitet, når frokosten skulle bestå af noget lækkert. Kokken havde biksemaden som en stor blok, han skar et stykke af og lagde det på stege­ panden, kastede biksemaden et lille stykke i vejret og greb den igen. Bik­ semaden både smagte og duftede godt. Som de rigtige kontorister havde jeg alpakkajakke på for at spare på tøjet, så den gode jakke ikke blev alt for hurtig slidt, men når jeg skulle i byen, måtte jeg skifte.

Når man skrev, stod man op Hvis en kontorist, der havde skrevet med fjerpen, stod op af sin grav for at se kontorerne fra omkring 1914, ville han sikkert kunne kende dem igen fra sin egen tid. Der var en helt Dickensk stemning over dem. Det gjaldt også kontoret, hvor jeg var ansat. Der var ikke strømlinede kon­ tormøbler med indstillelige ryglæn. Når man skrev, stod man op. Det

36