292646607

var endnu ikke særlig udbredt, men så var der noget, der hed bybude, der var kendelige på deres mere eller mindre hvide lærredsjakker, som prydedes af et blankt poleret messingskilt, der bar et bogstav og et num­ mer. Bybudene havde faste stader på Strøget, bl.a. på hjørnet af Kon­ gens Nytorv og Østergade, ved Storkespringvandet og ved Nytorv. Bybu­ dene blev anvendt til at bringe små billet d’amours i byen, pantsætte el­ ler indløse lommeure hos pantelånere og følge gamle damer fra teatret o.m.m. Bybudene pyntede i landskabet. Havebrug og badning På Sønder Boulevard var der marker. Vi børn benyttede om vinteren med sne bakkerne til at kælke nedad. Der var her skabt betingelser for den se­ nere højhusbebyggelsen. Det sidste hus på hjørnet af Sønder Boulevard og Enghavevej blev kaldt »Blæsenborg«, fordi det lå så ensomt og stormom­ sust. Længere ude ad Enghavevej ved Vestre Kirkegårds Allé var der sko­ lehaver, hvor vi børn for første gang stiftede bekendtskab med naturens vidundere. Vi kunne lægge frø i jorden og se det gro under vore hænder. Vi dyrkede gulerødder, radiser og sommerblomster, og vi kunne om ef­ teråret gå hjem med store græskar. En dygtig kommunelærer underviste os i jordens dyrkning. Om sommeren gik vi i vandet i Gasværkshavnen. Man gik ad Sommer- stedgade, som dengang hed Hartmannsgade. Navnet blev forandret, fordi der i gaden var forekommet et grufuldt mord. Derfra gik turen over Dyb- bølsbroen ind på kommunens søbadeanstalt. Vi rystede undertiden af kulde, når vi f.eks. i en temperatur af 11 grader i luften og 9 grader i vandet skulle afføre os vort tøj og ned ad ribberne begive os ud i det vå­ de element på 3 fod. De mere dygtige, der kunne svømme, kom på 4 fod, og de særlige frisvømmere tog udspringet fra den høje vippe på 9 fod. Mange mødte her for første gang det salte vand og fik den første lektion i svømning. Man fik et korkbælte om livet, så drukne kunne man ikke, men man kunne få sig en ordentlig dukkert af læreren, som holdt én i en stang med en løkken. Man kæmpede sig halvkvalt op og hørte gennem si­ ne vandfyldte øren og munden fuld af saltvand kammeraternes hoveren­ de grin.

26

Made with FlippingBook Online document