292646607

måneden. Jeg begyndte i »filialen«, Absalonsgade 3, hvor der nu er soci­ alkontor. En venlig lærerinde modtog en forknyt dreng. Jeg havde skole­ tasken med, ABC’en og en rød madkasse, hvorpå der stod »Velbekom­ me«, men appetitten var ikke særlig god. Året efter blev jeg flyttet til ho­ vedskolen på Gasværksvej, hvor adskillige af lærerne gjorde et stærkt indtryk på os drenge. En af dem var den senere så bekendte tegner Herluf Jensenius, der underviste som vikar i dansk. Han havde os i sin hule hånd, ikke mindst fordi han også kunne tegne. Var der noget af det, der blev sagt, som vi ikke rigtig forstod, så fik vi det i nogle streger på tav­ len. Vi fattede ikke helt, når der blev læst op af Johannes V. Jensens bø­ ger, selv om vor lærer lagde sjæl i oplæsningen. Det var mere spænden­ de, når vi selv fik lov til at læse scener af Ludvig Holbers komedier. En ny tid begyndte Vi havde tidligere boet i en 2-værelsers lejlighed i Eriksgade. I 1909 flyt­ tede vi til en 3-værelsers lejlighed i Valdemarsgade, hvor en ny tid be­ gyndte. Huslejen var 26 kr. om måneden. Valdemarsgade var »fin« den første halvdel, der var afspærret med bom. Der var her flere store villaer. På strækningen fra Matthæusgade til Istedgade var der også flere store lej­ ligheder. Den ringeste del var fra Istedgade til Sønder Boulevard. Her boede jeg på hjørnet af Valdemarsgade og Istedgade. I Istedgade kørte linie 6. Det kostede 5 øre at køre en kortere strækning, 10 øre for en længere. Skulle man have omstigning, benyttede konduktøren et stykke blåt kridt til at skrive på billetten, hvor man var stået på for at den næste konduk­ tør kunne se, om man havde ret til at stige om. Dengang var der i som­ mertiden såkaldte åbne sporvogne, hvor man rigtig kunne nyde spor­ vognsturen. Det var på den tid, hvor endnu »Hønen« kørte i Nørregade. Bussen forspændt 2 heste kørte på Strøget, og linie 12 også forspændt 2 heste kørte fra Højbro ad Købmagergade til Søtorvet. Denne sidste kun­ ne man selv som dreng standse ved blot at række hånden i vejret. Der var ingen faste stoppesteder. Bilerne var så småt begyndt at komme frem, men man ventede ikke nogen stor fremtid af dem. Flyvningens første tid var også inde, og når der var flyvning på Kløvermarken, blev det annonceret ved, at Taxamo­ tors droskebiler havde flag på, hvorpå der stod: »Flyvning«. Telfonen

25

Made with FlippingBook Online document