292646607

gader fra Hovedbanegården til et stykke hen imod Gasværksvej er i dag præget af pornobranchen. Her møder man narkotika- og alkoholproble­ mer, prostitution og kriminalitet. Tilflytning af elementer udefra har brugt Vesterbro som udgangspunkt for lyssky virksomhed. De store sane­ ringer, som har fundet sted i denne bydel, har samtidig med meget godt også betydet, at de ægte Vesterbro-borgere er blevet færre og færre. By­ delen har langsomt skiftet karakter. Trods de ringe materielle vilkår, Ve­ sterbro i tidens løb har budt sine beboere, har bydelen været kendt for sin menneskelige varme og sammenhold mellem beboerne. Det er dette miljø, der er ved at gå til grunde og med det mange livsskæbner. Trods disse mørke udsigter har man lov til at håbe, at tidligere tiders fællesskab eller, om man vil, hjemstavnsfølelse blandt befolkningen på Vesterbro ikke helt vil gå tabt. Faren ligger også i, at Københavns såkald­ te brokvarterer i den grad er vokset sammen med den gamle bydel, som man i fordums tid betegnede som »inden for voldene«, at man vel næppe i vore dage kan betragte dem som egentlige forstæder. Selv om Vesterbro i tidernes løb har skiftet både udseende og karakter, har bydelens beboere bevaret et vist særpræg. Det gav sig blandt andet udslag under den tyske besættelse, hvor slagordet »Istedgade overgiver sig aldrig« blev accentue­ ret. Ånden fra dengang lever antagelig endnu, skabt som den er af den jævne borger fra sidegaderne, der gennem sin ukuelige livslyst og trods fattigdom og nød har været med til at give Vesterbro sit eget ansigt. Den gode skole Min første skolegang var i søndagsskole, som blev afholdt i Gasværksve­ jens skoles gymnastiksal, hvor der blev holdt børnegudstjeneste kl. 15. Her blev jeg placeret på en umagelig bænk uden rygstød. Benene kunne ikke nå gulvet. I gymnastiksalen gav alle de kære mennesker møde fra forstander til lærere og lærerinder, der havde påtaget sig den opgave at undervise i og forkynde kristendom for børn. Vi blev inddelt i klasser ef­ ter alderstrin, men hvor meget vi fik ud af undervisningen til at begynde med, er problematisk. Vi blev fulgt derhen af forældre og andre. Da vi blev større, kom vi frivilligt og gik efterhånden hjem med noget værdi­ fuldt i tanke og sind. Der blev sået mangt et godt sædekorn af disse op­ ofrende mennesker, der gav os deres søndags bedste tid.

22