292646607

finde adressaten på efter først at have passeret en eller flere porte til side­ hus eller baghus, hvis eneste udsigt var til andre triste lejekaserner.

Vesterbro-malere Er der virkelig malere, der har kunnet finde motiver til deres malerier i Vesterbros stenørken? Ja, der er kunstnere, hvis blik er blevet opladt for de skønhedsværdier, der er at hente på ydmyge steder. Tager man udkan­ ten af Vesterbro, - Søndermarken -, har en af tidens ypperste malere Erik Hoppe hentet nogle af sine bedste motiver herfra. Folmer Bendtsen har malet et billede fra Vesterbro: »Forår i Saxogade«, der stammer fra 1948. Af egentlige Vesterbro-malere erindres kun to, hvor Vesterbro er et bestemt led i deres produktion. Den første er Fåborg-maleren, Peter Hansen, den anden Søren Hjorth Nielsen. De har begge malet billeder fra den del af Vesterbro, der strækker sig fra Hovedbanegården til Enghave Plads og fra Sønder Boulevard til Vesterbrogade, der kan betegnes som det egentlige Vesterbro. Peter Hansen bosatte sig i 1905 i København, hvor han fandt en lejlig­ hed, der passede til hans demokratiske og folkelige indstilling. Det var en gammel villa, der var blevet stående på den grund, hvor Folkets Hus er blevet opført. Her malede han mange gode billeder: »Stoppestedet på Enghaveplads« både med og uden sporvogn. Det var den gamle, gule li­ nie 3 i to etager, der kørte fra Strandboulevarden ad Nordre Frihavnsga­ de, Blegdamsvej, Blågårdsgade, Åboulevarden, H.C. Ørstedsvej, Engha­ vevej. Han har også malet et billede af to besofne mænd, der sidder på en bænk på Enghave Plads og lader spritten fordampe: »Sjovere på Eng­ have Plads« har han kaldt billedet. Istedgade ses tydeligt i baggrunden. Endvidere »Avislæsere«, hvor man ser folk stå og læse aviser på opslags­ tavlerne, der var anbragt på plankeværket omkring de dengang bag stop­ pestedet liggende kolonihaver. Endelig et billede: »Legende børn« og »Pige med barnevogn« også på Enghave Plads. Et maleri af Peter Han­ sen er malet i Søndermarken i 1909 og viser kælkende ungdom. Maleriet er også blevet kaldt »Chaiselongen kommer«. Professor Søren Hjorth Nielsen har udvidet vor forståelse for den ma­ leriske skønhed af kolonihaverne i Københavns forstadskvarterer. Hjorth Nielsen kom til København fra Jylland i begyndelsen af tyverne og slog

18

Made with FlippingBook Online document