292646607

godt«, - »De kan tro, det er lækre ål«, hørte man prangerne råbe. Han­ delen gik livligt. Carbidlygterne på vognene lyste og lugtede. I dagtimerne hørte man på gaden sælgernes råb: »Rejer er godt«. Gadehandelen gik i skarp konkurrence fra butikkerne, der fra deres oplyste vinduer søgte at trække folk til. Pengene var små, og børnenes næser blev ofte trykket flade mod spækhøkernes vinduer med alle lækkerierne. Og hvor der duf­ tede af hjemmesmeltet fedt og andet godt. Mangen en fattig husmoder måtte sige til sine børn: »I må spise brød til lugten.« Fredag var lønningsdag, og til den knyttede der sig mindre gode min­ der. Det var store aftener for beværtningerne, og mangen ugeløn blev drukket op. Konen stod undertiden uden for beværtningen for at se, når døren åbnedes, om far var derinde i det håb at få ham hjem, inden hele ugelønnen var drukket op. De sene timers klimaks var, når beværtninger­ ne lukkede, og man hørte de støjende gæster vandre eller slingre hjem til kone og børn. På gaden så man gammeldags politibetjente med hjælme - rigtige basser - med hænderne på ryggen majestætisk skridende frem og nærme sig stedet* hvor der var brug for dem. Betjentene behøvede blot at skyde maven lidt frem, så skiltes masserne. Blev der for megen uro, blev slående argumenter taget i anvendelse. Men der var trods alt et godt for­ hold mellem politi og beboere. Selv de mennesker, det var gået lidt hårdt ud over, kunne ende med bagefter at sige tak, fordi de ikke blev taget med på stationen. Duften i Istedgade Blandt Vesterbros mange handlende var der også en del pantelånere. Her måtte folk gå den triste gang for at skaffe penge til maden eller til at sæt­ te lidt ekstra kolorit på tilværelsen. På lånekontorerne afleveredes det to­ tårnede sølvtøj, uret, overfrakken om sommeren eller en anden tøjbylt om vinteren - lagner, sengetæpper mv. »Onkel« lånte også på lotterised­ len. Jeg husker også manden med ålene - »sandål« kaldtes de. Manden van­ drede gennem Istedgade med sine ål, der var fanget i Gasværkshavnens mudder. Efter at være blevet flået, blev de rullet i sand. Manden besøgte ofte beværtningerne, hvor han prakkede de snavsede ål på mere eller mindre fulde arbejdere. Det var måske det eneste, familiefaderen kom

13